Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debat

Her er seks grunde til, at børnefamilier er pressede

Ning de Coninck-Smith har ikke forstået, hvorfor børnefamilier brokker sig. Her er seks forhold, der gør tilværelsen hård for familier med småbørn.

Debat

Det er tankevækkende, at en historieprofessor som Ning de Coninck-Smith ikke kan se den historiske kontekst, som opråbet fra børnefamilierne skal ses i. I Politiken 7.2. langede hun ud efter veluddannede elitemødre, der brokker sig over ikke at have tid til sig selv og deres ambitiøse gøremål. Hun bad forældre værdsætte, at vi i Danmark har billig og fuld institutionsdækning, husholdningsmaskiner og barsel.

Men familieoprøret handler ikke om forældre, der gerne vil være fri for deres børn og det arbejde, der følger med. Tværtimod er det et opgør med den institutionalisering af børns liv, som Ning de Coninck-Smiths generation har skabt.

Når 7 ud af 10 danskere ifølge en ny Epinion-analyse oplever, at tempoet i samfundet gør folk syge, og når 2 ud af 3 kvinder siger, at hverdagen er stressende, er der tale om en grundlæggende krise i vores samfundsindretning, der ikke kan afvises som elitær. Her er seks grunde til at tage oprøret fra børnefamilierne alvorligt:

1) Forældre arbejder mest

Fra slutningen af 1950’erne til 1990 blev den ugentlige overenskomstmæssige arbejdstid i Danmark gradvis sat ned fra 45 til 37 timer, og samtidig steg andelen af kvinder på arbejdsmarkedet til en af de største i verden. I dag arbejder par med børn meget og mere end resten af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik arbejder fædre i snit 40,2 timer og mødre 34,5 timer. Mænds arbejdstid stiger, når de får børn.

LÆS NING DE CONINCK-SMITH

Når man lægger fars og mors arbejdstid sammen, arbejder danske forældre altså 74,7 timer om ugen. Det er toppen i Europa. Høje skatter og boligomkostninger medvirker til dette.

2) Usikkert arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet har forandret sig markant siden 1980’erne, som Ning de Coninck-Smith refererer til. Det er i dag præget af op mod 15 pct. løst- og projektansatte, og det gør debuten på arbejdsmarkedet – som ofte falder sammen med debuten som forældre – usikker.

Fra Eurostat-statistikker ved vi, at både fædre og mødre ønsker at gå ned i arbejdstid, mens de har små børn. Men med et stigende antal løst- og projektansatte har yngre og nyuddannede svært ved at finde fodfæste, og mange vægrer sig ved at bede om deltid – hvis de overhovedet kan få det.

3) Altid på arbejde

Den digitale revolution har gjort manges arbejde grænseløst. Hvor man før havde fri, når man gik hjem fra kontor, butik, institution eller produktion, foregår mange jobfunktioner i dag inde i den ansattes hoved, og man er på arbejde, selv om man er hjemme.

LÆS DEBAT

Onlinetilværelsen 24/7 er stressende, og vi har endnu ikke set langtidseffekten af denne belastning, selv om de hastigt stigende stresstal er en temmelig klar indikation.

4) Syge børn og ingen ret til deltid

Sammenligner vi os med andre lande, hvor erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for kvinder også er høj, blegner de såkaldt gode danske forhold for børnefamilier.

Hos vore nordiske naboer er der længere barsel – også til fædre. Der er kontantstøtte til deltid i Norge, når man vender retur fra barsel, og der er ret til deltid i Sverige, indtil barnet er 8 år. Island og Finland er også langt fremme.

Vi må som samfund finde ud af at give omsorgsopgaven derhjemme status, plads og respekt, så vi kan forebygge, at fremtidens børn, unge og voksne bliver skrøbelige og usikre

I Sverige har forældre i 40 år haft lovfæstet ret til at passe syge børn, til de er raske (Vabba). I Danmark afhænger det af overenskomsten, om man har 1, 2 eller – hvis man er heldig – flere dage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5) Vi har institutionsrekord

I Danmark sender vi børn i institution tidligere og i flere timer end i andre lande i Europa. De forældre, der i dag sætter spørgsmålstegn ved at efterlade deres børn 8 timer daglig, er selv børn af institutionaliseringen og har oplevet dens bagsider. Alene derfor bør vi lytte til dem.

Danske børn tilbringer i dag 25.000-30.000 timer i institution i løbet af deres børne- og ungdomsliv. Da Ning de Coninck-Smith havde børn, var det kun 7.000-10.000 timer. Selv i forhold til de nordiske lande er vores institutionaliseringsgrad høj: 86 pct. af de danske 1-årige er i institution mod 71 pct. i Norge, 49 pct. i Sverige og 30 pct. i Finland.

LÆS DEBAT

Hvert femte barn under 1 år passes uden for hjemmet i Danmark mod næsten ingen i de andre lande. Førende børnesagkyndige sætter spørgsmålstegn ved, om det er til barnets bedste eller alene for arbejdsmarkedets og de voksnes ligestillings skyld.

6) Kernefamilier isoleres

Urbanisering og større mobilitet betyder, at unge familier i mindre grad har familienetværket tæt på, f.eks. når børnene er syge. At aflevere sit barn hos nabokonen, mens man selv køber ind eller går til møde, var almindeligt engang. Det er det ikke længere, for nabokonen har lige så travlt.

Kernefamilierne er sammenlignet med tidligere ret isolerede i deres daglige kamp for at få hverdagen til at fungere. Også selv om de er materielt privilegerede og bedstemor kan tilkaldes og gerne rejser 60 kilometer for at passe børnebørnene.

En undersøgelse fra YouGov i 2012 viser, at hver anden forælder føler sig stresset i hverdagen. I en Rockwool-undersøgelse fra 2014 siger 2 ud af 3 mødre, at de somme tider eller næsten altid er stressede. I en helt ny Epinion-undersøgelse for Cura siger 7 ud af 10 danskere, at tempoet i samfundet gør folk syge. Tallene viser, at forældrestress ikke er et elitært problem.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Familieoprøret vidner om behovet for en moderne familiepolitik, der tager barnets perspektiv. Det er ikke for forældrenes skyld, at småbørnsforældre skal have ret til deltid og ret til at passe syge børn, men for barnets skyld.

Det er en gigantisk kulturel omstilling, vi som samfund har været igennem, siden kvinderne blev næsten fuldtidsudearbejdende, og den er ikke slut endnu. Vi må som samfund finde ud af at give omsorgsopgaven derhjemme status, plads og respekt, så vi kan forebygge, at fremtidens børn, unge og voksne bliver skrøbelige og usikre.

Det er ikke kun speltsegmentet, der siger stop, Ning de Coninck-Smith. Det er en meget stor del af de børnefamilier, som blandt andre du og jeg er mødre til. De tillader sig at sige, at verden ikke på alle områder er gået fremad siden 68. Og det er nok præcis det, vi har så svært ved at se i øjnene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce