Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: AP
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere Danmark i verden

Dansk udenrigspolitik skal udgå fra danskerne. Derfor vil Udenrigsministeriet invitere til en debat om vores rolle i verden. Med denne Kronik sætter vi fokus på nogle af de problemer, som vi i regeringen ser som de vigtigste.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billederne gør ofte ondt. Når vi på skærmen følger en familie rundt i det udbombede centrum i Homs i Syrien. Når voldelige ekstremister er på fremmarch i Irak. Når et fly bliver skudt ned i Ukraine. Når konflikter i Mali, Libyen og Somalia skaber flygtningestrømme og nød. Når naturkatastrofer rammer. Eller når økonomiske kriser kaster samfund ud i voldsom uro.

Der er mange store og alvorlige globale udfordringer. Udfordringer som også vedrører Danmark, danske virksomheder, danske interesser og danske borgere. Kort sagt måden vi gerne vil indrette vores samfund på. Men samtidig rummer den globale udvikling også uanede potentialer og muligheder. Også for Danmark, hvis vi vil og forstår at gribe mulighederne. Det vil denne regering. Det er det dansk udenrigspolitik handler om.

Det er en verden i hastig forandring, som Danmark og dansk udenrigspolitik skal navigere i. Sætter vi den rette kurs, formår vi at fokusere vore indsatser dér hvor de gør den største forskel så er vi overbeviste om, at Danmark kan stå endnu stærkere i verden. Det kræver de rette instrumenter og det kræver et stærkt og vedvarende engagement, der bygger på det danske samfunds styrkepositioner og værdier. Vi vil derfor inden årets udgang præsentere vores vision for Danmarks fremtidige rolle i verden.

Inden da vil vi i dag starte en debat med alle interesserede danskere – organisationer, erhvervsliv, fagfolk og befolkningen – om, visionerne, pejlemærkerne og de centrale fokusområder i dansk udenrigspolitik. Det gør vi fordi udenrigspolitik er vigtigt for danskerne og deres hverdag og fordi det derfor er vigtigt, at danskerne også engagerer sig i debatten om hvad vi skal gøre mere og mindre af, hvor vi kan gøre en forskel og hvor vi skal lægge vores kræfter. Vi ønsker en udenrigspolitik, der afspejler vores stærke og nærværende demokrati.

De sidste 30 års udvikling har været voldsom, men den blegner i forhold til de forandringer, der venter os de næste tyve år. I perioden frem til 2035 forventes den globale middelklasse at vokse med ikke mindre end tre milliarder mennesker. Og i samme årrække forventes den globale økonomi at vokse lige så meget, som den gjorde i hele det sidste årtusind. Det vi på 1000 år har skabt af produktion, forbrug og velfærd bliver fordoblet på bare 20 år! 700 millioner af mennesker er allerede trukket ud af ekstrem fattigdom og flere vil følge. Det gælder ikke mindst i Asien og Afrika, hvor befolkningstilvæksten vil fortsætte, og hvor den økonomiske vækst efter alt at dømme vil blive ved med at stige.

Alle lande påvirkes af denne udvikling. Vores økonomier er stadig mere sammenfiltrede, og konsekvenserne af vores nationale politikker mærkes på kryds og tværs af landegrænser. Ligesom Danmark påvirkes af den globale udvikling er vi også selv – som nation – med til at påvirke omverdenen. Danmarks aftryk er måske mindre end stormagternes, hvis udenrigspolitiske fremfærd er med til at forme rammevilkårene for de mindre stater. Men erfaringen viser, at selv mindre lande kan sætte endog store aftryk, hvis de forstår at læse og udnytte de muligheder, der viser sig.

Vi kan med andre ord med vores udenrigspolitik yde et værdifuldt bidrag til løsningen af de enorme globale udfordringer, verden står overfor. Og vi kan give Danmark og danskerne bedre adgang til at udnytte mulighederne. Vores udenrigspolitik er altså en kamp for at fremme danske interesser. Også når det gælder den globale værdikamp, der blandt andet handler om demokrati og ytringsfrihed. Men som også handler om at sikre en større økonomisk lighed i verden og om at sikre miljøet og klimaet, så vores børn og børnebørn kan få en tålelig tilværelse.

Når vi driver udenrigspolitik er det i bund og grund også et spørgsmål om, hvilken verden vi ønsker. Det kræver et aktivt og engageret Danmark i Verden. Verden forandrer sig. Og vores udenrigspolitik skal følge med. Men den skal basalt set bygge på de samme værdier, de samme alliancer og de samme institutioner som i dag. Og vores ståsted er klart:

1. Danmark skal være et åbent samfund, der ikke lukker sig om sig selv; Vi har taget et opgør med VKO regeringens lukkede grænsebomme og har gjort det klart, at vi ønsker, at Danmark skal kendes ved et stærkt internationalt engagement - som et land, der tager medansvar og sender danske udsendte ud og gøre en forskel i verdens brændpunkter. Som når vi bekæmper pirateri i Somalia og når vi fjerner kemiske våben i Syrien.

2. EU er vores vigtigste politiske og økonomiske platform og vi skal så tæt på kernen som muligt; Vi skal være i EU’s beslutningscentre og udnytte værdien af EU, fordi vi kan gøre en forskel for de rammer, der sikrer en balanceret udvikling af det danske velfærdssamfund og vores velstand.

3. NATO og USA er og vil fortsat være den vigtigste garant for dansk sikkerhed. Det vil også i høj grad være tilfældet, når vi i de kommende år skal håndtere den fornyede opmærksomhed som Ukraine krisen har skabt om vores sikkerhed i Europas nærområde mod Øst.

4. Vi vil fortsat arbejde for, at Danmark har verdens bedste udviklingssamarbejde; Vi vil fastholde og styrke engagementet til gavn for verdens fattigste men også som led i den globale værdikamp om fundamentale rettigheder. Vi skal være i fattige lande, fordi vi kan gøre en forskel for de allerfattigste og for millioner af borgeres rettigheder og udvikling. Vi skal være i Afghanistan, fordi vi kan gøre en forskel for sikkerhed i verden og for uddannelse for millioner af skolebørn.

5. Vores nordiske, værdifællesskaber er vores rygrad; Fællesskab, demokrati, respekten for menneskerettigheder, åbenhed, tolerance og bæredygtighed er grundværdier, der gennemsyrer vore nordiske samfund og som ligger i grundtonen i vores regeringsgrundlag – og vores udenrigspolitik. Det er med de værdier vi forsøger at sætte vore aftryk på verden omkring os.

6. Vi har en stærkt tro på FN og det multilaterale arbejde; I en brydningstid med globale omvæltninger og politiske magtforskydninger er der mere end nogensinde brug for det multilaterale arbejde og internationalt samarbejde for at løse globale og grænseoverskridende udfordringer.

7. Danmark skal fortsat være fortaler for afbalanceret global frihandel; For et lille land med begrænsede afsætningsmuligheder på hjemmemarkedet giver handel med omverdenen adgang til et globalt marked. International handel er dermed en af de grundlæggende mekanismer for øget velstand for Danmark.

Ja, ståstedet er klart og fast. Men indenfor denne ramme skal vi turde sætte vores egne fokusområder og mål til diskussion. Hvad er de overordnede strategiske mål for dansk udenrigspolitik, og er der indsatser vi i de kommende år skal turde give særlig prioritet for at nå de mål - og dermed drosle andre ned? Det er de fundamentale spørgsmål, der samtidig hurtigt viser sig at dække over en række dilemmaer. Og vi er allerede i fuld gang med at udfordre og fastlægge nye strategiske mål for Danmarks engagement i verden.

Den danske eksport af varer og tjenesteydelser var i 2013 ca. 1020 milliarder kr. eller ca. 55 pct. målt ift. Danmarks BNP. Hvert fjerde danske job afhænger af vores eksport. Dansk udviklingspolitik bidrager til et bedre liv og udvikling for mange millioner mennesker. Tusindvis af danskere har deltaget i valgobservationer og i internationale missioner i alt fra Cypern, over Mellemøsten til Afghanistan og Mali.

Danskerne er i top3 i Europa, når det gælder hvor mange der hvert år rejser udenfor landets grænser. Og vi er et af de folk i verden, der bruger ny teknologi og sociale medier mest. Vi er kort sagt et af de mest udadvendte, engagerede og åbne lande i verden! Ikke mindst derfor har regeringen netop moderniseret Udenrigstjenesten og åbnet en række nye ambassader i interessante vækstlande. Det giver adgang til 300 millioner nye mennesker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og vi har med en ny eksportstrategi foretaget den største prioritering og omlægning af eksportfremme siden Eksportrådets etablering i forrige årti. Vi skal føre økonomisk diplomati til gavn for vækst, beskæftigelse og udvikling. Det bliver de kommende år en vigtig tilføjelse til det klassiske diplomati, som dette års sikkerhedspolitiske kriser i Ukraine, Gaza og Irak har været en påmindelse om, at der fortsat er stærkt brug for. Det gælder særligt bekæmpelsen af den ekstremistiske bevægelse ISIL, der lige nu og her er den største sikkerhedspolitiske trussel, som vi står over for.

Vi er også i færd med på afgørende vis at ændre den måde, som vi prøver at påvirke de afgørende samfundsvalg, som en række vækstlande i disse år står overfor. Det er valg, som får betydning for om disse landes voldsomme vækst bliver socialt og miljømæssigt bæredygtig.

Vi har klare politiske og kommercielle interesser i at påvirke disse valg. Og vi har unikke erfaringer med samfundsløsninger og markedsbaseret regulering samt danske virksomheder der på mange af disse områder er på forkant. Vi vil derfor i langt højere grad satse på et tættere samarbejde mellem danske myndigheder og myndighederne i værtslandene. En ny diplomatisk satsning, der trækker på hele regeringens værktøjskasse.

Vi skal fortsætte vores aktivistiske, solidariske og medmenneskelige udviklingssamarbejde, hvor vi aktivt har været til stede i over 50 år. Vi har set markante resultater af vores udviklingspolitiske indsats – og vi oplever i disse år at vores prioritetslande løfter sig økonomisk og i højere grad bliver partnere, der efterspørger samhandel, viden og teknologi - alt det danske virksomheder kan levere. Det er en udvikling der er drevet af landenes egen efterspørgsel og hvor udviklingssamarbejde og handel går hånd i hånd. På den måde får vi også selv noget igen på den lange bane – ikke blot sikkerhed og stabilitet men også nye markeder.

Og i Ukraine – vores nabos nabo - ser vi måske det bedste koncentrat netop nu af vores udenrigspolitik – en moderne udenrigspolitik, der sikrer et tæt sammenspil og samtænkning af en række instrumenter. Vi har en aktiv politisk indsats gennem EU, NATO, OSCE og direkte med Ukraine for at sikre dem og knytte dem tættere til en europæisk fremtid. Vi bidrager til NATO’s tillidsskabende missioner i Baltikum. Økonomisk støtter vi gennem Naboskabsprogrammet observatører, ny forfatning og bedre energisikkerhed og uafhængighed. Og vi har ikke ubetydelige handelsinteresser i Ukraine, hvor potentialet er stort. Ukraine-krisen påvirker Danmark på mange politikområder men den er også et billede på, hvordan vi i fremtiden vil drive udenrigspolitik.

Udenrigspolitik fylder meget i aftennyhederne. Men samtidig zapper mange væk, muligvis i frustration og afmagt over al den vold og smerte, der desværre er i verden. Til gengæld ved vi fra den opmærksomhed, som f.eks. Ukraine, Gaza og de tilbagevendende Landsindsamlinger har fået, at udenrigspolitik også kan engagere danskerne. Det engagement vil vi gerne trække på. For os er det afgørende, at vores fremtidige samlede udenrigspolitik er bredt forankret og bygger på alliancer og partnerskaber med både befolkningen, civilsamfundet, erhvervslivet og forskningsmiljøet. Derfor laver vi de kommende måneder – udover vores daglige aktiviteter – en række debataktiviteter rundt omkring i Danmark. Fysisk og på de sociale medier. Vi gør det for at få danskernes – jeres - gode ideer, meninger og indspil, fordi jeres engagement er vigtigt. Alle er velkomne til at bidrage, for eksempel på vores blog (www.blog.um.dk) og #dkiverden.

For at skyde debatten i gang vil vi gerne sætte nogle af de største, vigtigste – og også mest kontroversielle – udenrigspolitiske dilemmaer til debat:

· Hvordan håndteres krisen i Ukraine bedst, når vi på den ene side skal stå fast på principper om international ret og på den anden side tage højde for, at dansk erhvervsliv har betydelige interesser i eksporten til Rusland?

· Sikrer vi bedst dansk velstand og vores velfærdssamfund ved at være tæt på kernen i EU og afskaffe alle forbehold? Eller står vi bedre hvor vi er?

· Betyder ’fattigdomsorientering’ at dansk bistand ikke længere skal have fokus på de fattigste lande, når nogle af verdens fattigste befinder sig i fattigdomslommer i mellemindkomstlande? Skal dansk erhvervsliv i højere grad bekæmpe den globale fattigdom?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

· Fokuserer vi for meget på at fremme dansk eksport til de nye vækstmarkeder, når det halter i Indien, Rusland og Brasilien – men går frem i USA, Storbritannien og Polen, som bidrager langt mere til dansk vækst og beskæftigelse?

· Er der en modsætning mellem at samarbejde og handle med lande samtidig med at vi kritiserer dem, hvis de ikke lever op til vores idealer om demokrati og menneskerettigheder? Er vores kamp for menneskerettigheder overhovedet efterspurgt af et stort globalt flertal, der måske hellere vil fokusere på økonomisk udvikling?

Vi glæder os til at høre danskernes bud på, hvad der optager dem i verden omkring os, som indspil til vores vision for mere Danmark i verden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden