I tirsdags købte jeg et eksemplar af Hus Forbi. Eller som nogle af mine klassekammerater ville sige: Jeg smed en cola ud ad vinduet.
Jeg fik også snakket lidt med sælgeren, som var vældig flink. Det sidste, han fik sagt til mig, var: »Jeg bliver altid så glad, når jeg får solgt et«. Det kan man vel egentlig sagtens forstå, men det hjælper nok også lidt på sagen, at der forinden var gået mindst 20 forbi uden så meget som at værdige ham et blik.


