Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederik

Da jeg i 1977 gik i 5. klasse, kom der en dreng ind i vores klasse. Han gik der kun nogle måneder, så flyttede han igen skole. Jeg ved ikke hvorfor, og jeg var kun hjemme hos ham denne ene gang. Endnu en litterær selfie har fundet vej til din sommer. #medmigSELVicentrum

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FREDERIK SIGER ikke noget og er hele tiden et par skridt foran mig, mens vi går langs Søerne og Østerbrogade.

Da vi kommer til Ndr. Frihavnsgade, vender han sig mod mig og griner, som om han har sagt noget sjovt, og bliver ved med at se på mig, indtil jeg smiler. Men i stedet for at fortælle, hvad der er morsomt, begynder han at løbe væk fra mig.

Jeg løber efter ham, men er kun nået til apoteket, da han passerer Ingrid Jespersen, hans gamle skole, hvor han gik, før han kom over på vores. Lidt efter stopper han og bukker sig forpustet fremover.

Han står foran en butik, som hedder noget på fransk, jeg ikke forstår. Han vinker til nogen derinde, så det må være den butik, hans mor og far har.

Da vi kommer ind i butikken, står hans far i et mørkt jakkesæt bag en disk og ekspederer en mand. Han nikker venligt mod Frederik og smiler til mig, inden han lægger kundens hvide skjorte ned i en æske med butikkens navn på.

Det er en fin butik, og selvom den også ligger i Ndr. Frihavnsgade ligesom Frøkjær, hvor vi plejer at købe mit tøj, er det som at være trådt ind i en helt anden verden.

FREDERIKS MOR sidder inde bagved på et kontor. Hun kigger hurtigt op med et stramt smil, som bliver siddende på læberne, da hun fortsætter med at skrive.

Måske sad det der, før vi kom.

Frederik ser ud til at ville spørge hende om noget, men så ringer telefonen. Hun tager den med det samme. Frederik bliver stående foran hende. Betragter hende, mens hun snakker. Hun griner ned i røret, kigger irriteret op nogle gange og drejer så stolen væk fra ham.

Frederiks skuldre falder lidt, da han noget tøvende går forbi hende hen til en gammeldags trappe med rød velour på alle trinnene. Trappen fører op ovenpå til ejendommens 1. sal, hvor de åbenbart bor. Vi kommer op i noget, der ligner et museum, og jeg er hele tiden bange for at vælte noget, da Frederik viser mig rundt i lejligheden. Han er en kustode, der taler uafbrudt, mens jeg følger efter og automatisk kigger i de retninger, han peger.

HANS FORÆLDRES soveværelse skal jeg også se.

- Vi må ellers ikke gå derind, siger han og lægger sig på deres seng. Da han rejser sig, kan man se, hvor han lå, men han er ligeglad.

Min mor ville også være ligeglad, men det tror jeg ikke, Frederiks mor er.

Vi går tilbage ned ad den lange gang, ser køkkenet, gæsteværelset, selv wc'et viser han frem, men da vi til sidst står for enden af gangen foran en lukket dør, tøver han pludselig.

- Det er mit værelse, siger han hurtigt med lav stemme, da vi har stået lidt. Men han ser bare ned på sine hænder og åbner stadig ikke døren.

Jeg siger ikke noget, men kommer til at træde et skridt tilbage. Måske ser han min bevægelse, i hvert fald åbner han døren og går med hastige skridt over mod vinduet, hvor han stiller sig og kigger ud.

HANS VÆRELSE ER stort, meget større end mit, men han har næsten ikke noget legetøj.

Og det, han har, roder ikke, men står opstillet, nærmest udstillet, på en hvid reol. Der er ingen plakater på væggene.

Men ved siden af sengen hænger et rigtigt maleri af et sejlskib, som sejler i et uvejr oven på skummende bølger.

Her dufter af sæbe, og da jeg går hen til ham ved vinduet, er gulvet så glat, at jeg næsten snubler. Man kan se ned på legetøjsbutikken, der ligger i kælderen på den anden side af gaden. Jeg har tit stået udenfor og kigget på legetøjet i vinduet.

Måske har Frederik stået her og set ned på mig, mens jeg kiggede på legetøjet.

- Kom, siger Frederik og skynder sig ud af sit værelse, inden jeg når at gøre noget.

Han kalder igen. Jeg løber efter lyden.

Kan ikke se ham ude på gangen, men da jeg passerer køkkenet, står han allerede og skærer en skive franskbrød ved køkkenbordet.

- Er du sulten? Han skærer en skive af Farfars mørke fra Irma, før jeg når at svare.

Han skærer tykke skiver. Jeg er mæt efter to og siger nej tak til den tredje. Men han skærer alligevel. Da han har spist sin tredje og spurgt mig igen, smider han min i skraldespanden i stedet for at lægge den tilbage i posen til resten af brødet.

Jeg er tørstig. Frederik siger, at vi skal vente, til teen i tekanden har trukket, og selvom jeg kunne drikke vand, venter jeg.

FREDERIK SKÆRER omhyggeligt en tynd citronskive til os hver. Han skærer et lille snit i skiverne og sætter dem på siderne af de hvide tekopper. Tekopperne står på underkopper, og der er en teske til hver.

Han tager en bakke fra skabet og en sukkerskål.

Jeg skal ikke hjælpe med at rydde op efter os, men jeg må godt tage bakken, som er tung og svær at bære med alt porcelænet på. Jeg ville hellere have hjulpet med at rydde op.

Bakken kan sagtens stå på Frederiks skrivebord, på mit havde der ikke været plads. Han låser døren ind til sit værelse efter os med en nøgle fra et nøglebundt, han hiver op af lommen.

Han åbner en skrivebordsskuffe med en af de andre nøgler. Der ligger skolebøger og kladdehæfter i skuffen. Han lægger sin skoletaske på skrivebordet og tømmer indholdet ned i skuffen på nær madkassen, som han lader ligge på skrivebordet ved siden af bakken.

I stedet for at lukke skuffen tager han en lille brochure frem. Han siger, at de har lavet brochuren, fordi de skal åbne en butik til lidt længere nede ad gaden, som skal sælge dametøj.

JEG FORSTÅR ikke, hvorfor han fortæller mig det. Men pludselig hulker han af grin, og da han sænker bladet, kan jeg se, at han har slået op på en side med damer i undertøj. Han stikker tungen ud af munden og slikker på modellerne og vil have, at jeg også skal gøre det. Men selvom de er flottere end dem i Daells Varehus-kataloget, vil jeg ikke slikke oven på hans slik.

Det også lige meget, siger Frederik og vender sig væk fra mig for at lægge brochuren tilbage i skuffen. Jeg kan se, at han lægger den forsigtigt med de våde sider opad. Jeg ved ikke, om han blev sur, men jeg fortryder ikke, at jeg lod tungen blive i munden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

- Skal vi have noget te, siger han og skubber citronskiverne ned i vores kopper.

Så drysser han to teskefulde sukker ud over citronerne og hælder teen over.

Da vi står med vores kopper, nikker Frederik over mod maleriet og spørger, om jeg kan lide det. Han ser på mig, og selvom jeg bedre kan lide mine plakater med Gasolin', siger jeg, at det er flot.

Han går hen til maleriet. Jeg stiller mig ved siden af ham og bøjer mig også frem, så vores næser næsten rører ved malingen.

Det har en sødlig, lidt kvalmende lugt, og der, hvor bølgerne bruser, skinner den tykke hvide maling, som om den stadig er våd.

PLUDSELIG SLÅR Frederik mig leende på skulderen. Ikke så det gør ondt, men alligevel hårdt. Jeg ved ikke, hvorfor han gør det, men han griner, så det gør jeg også og tænker på, hvad jeg kan bruge som undskyldning for snart at gå.

- Ved du, at Ingrid Jespersen ligger lige dernede? Han har stillet koppen fra sig på bordet og står nu igen henne ved vinduet og kigger ud.

- Jeg havde kun to minutter til skole dengang. Men nu er det skidesurt, at vi bor så tæt på, for jeg render hele tiden ind i dem fra min gamle klasse. Han står lidt, ser ud, som om han vil sige mere, men kravler så op i vindueskarmen.

Jeg må ikke stå oppe i vores vindueskarm, men der er også længere ned end her. Frederik ville nok ikke dø, hvis han faldt ud. Men brække noget måske.

- Har du været nede i legetøjsbutikken? Frederik maser sin pegefinger mod glasset.

- Hende legetøjsdamen snuser altid rundt lige i røven på en, som om man har tænkt sig at stjæle.

De var faktisk nogle, som snød hende, da han stadig Jespersen. Ham og en anden lod, som om de kom op at slås nede i butikken, og da hun prøvede at få dem skilt ad, tog de andre noget legetøj. Det var ret sjovt. Men de smed det hele ud bagefter, i en skraldespand i en eller anden baggård.

Jeg synes, legetøjsdamen er meget sød.

Jeg har aldrig været med til at stjæle noget, men det siger jeg ikke til Frederik, da jeg står ved siden af ham oppe i vindueskarmen.

Det er en livlig gade med biler og cykler, og på fortovet zigzagger voksne og børn sig forbi hinanden.

FREDERIK KASTER sin bluse over på sengen, så han står i undertrøje. Han presser sin krop ind mod vinduet. Det ser skørt ud. Jeg vil godt ned, men bliver lige stående lidt. Han maser sit hoved ind mod glasset. Masserer det rundt, så hans ansigt ser skævt ud. Ser ud, som om han har sugekopper i hovedet. Jeg presser min næse mod ruden. Kører hovedet nedad, så jeg må ligne en gris. Han tager fat om mit baghoved og drejer det langsomt omkring, mens det presses mod ruden.

Mit øjenlåg hives op. Min kind og læbe tværes hen over næsen.

Jeg tager fat om hans hoved og gør som ham. Han griner og slipper mit hoved, men jeg fortsætter med hans. Han stritter ikke imod, selvom jeg bruger mine kræfter. I stedet fornemmer jeg, at han knapper sine bukser op. At de falder ned om hans knæ. At han står i underbukser med hovedet mod ruden, fordi jeg ikke vil slippe. Han vrikker med underkroppen som en stripper. Det kan han godt.

Han kan også få sine underbukser lidt ned, selvom jeg ælter hans hoved hårdt mod glasset.

DER ER MANGE mennesker nede på gaden, men ingen ser op. Jeg har gået dernede med min mor. Der går en dame.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun ligner ikke min mor. Frederik griner højere og vrider sin krop, sin tissemand, i små stramme cirkler. Tissemanden støder mod ruden, klæber sig fast til ruden og slipper. Klæber sig fast og slipper. Så stopper han sine bevægelser og står helt stille.

Jeg fjerner min hånd. Han bukker sig hurtigt ned og hiver underbukser og bukser op i et træk. Han vender sig væk fra vinduet og hopper over skrivebordsstolen, så han rammer gulvet og falder fremad. Han bliver liggende som en død.

Ikke fordi jeg tror, han er død. Jeg tror knap nok, han er kommet til skade. Sådan så det ikke ud. Men jeg kaster mig også hen over stolen og dratter omkuld ved siden af ham.

To døde på gulvet. Sådan ligger vi. Jeg kan ikke lade være med at grine, og lidt efter griner han også. Det er rart på gulvet.

Koldt og hårdt, men rart.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden