FREDERIK SIGER ikke noget og er hele tiden et par skridt foran mig, mens vi går langs Søerne og Østerbrogade.
Da vi kommer til Ndr. Frihavnsgade, vender han sig mod mig og griner, som om han har sagt noget sjovt, og bliver ved med at se på mig, indtil jeg smiler. Men i stedet for at fortælle, hvad der er morsomt, begynder han at løbe væk fra mig.
