Foto: Mette Dreyer
Debat

Kvinden har vundet og det er din egen skyld, mand

Kvinderne bestemmer det hele i parforholdet og hjemmet, fordi de tager ansvaret.

Debat

Danske mænd er frustrerede over, at kvinderne vil bestemme. Og ikke lader os mænd være mænd på egne præmisser.

Det oplever jeg tit som foredragsholder og psykolog. Det blev også satirisk fremstillet i DR 2-serien ’Hjælp min kone er skidesur’. Her klagede kendte mænd over, at kvinder dominerede og »afnossificerer« os mænd.

Både serien og mange af de mænd, jeg taler med, tegner et billede af, at kvinderne har vundet magten i hjemmet og i parforholdet. Mændene føler sig sat til side af sure og styrende kvinder, og flere mænd føler sig gjort impotente af dominerende kvinder.

Mændene oplever, at kvinderne definerer, hvad man som mand ’må og ikke må’, ’skal og bestemt ikke skal’, ’bør stoppe med og gøre i stedet’. Mændene føler, at kvinderne har tilranet sig magten i forholdet, så de enerådigt bestemmer over blandt andet indkøb (herunder bilkøb), ferie, indretning og drift af hjemmet, og hvordan det sociale liv skal prioriteres.

Her kommer problemet: Kvinderne tager jo kun ledelsen i hjemmet, fordi nogen skal. De har også et fuldtidsarbejde. Og de bliver utilfredse, hvis vi mænd ikke tager vores del af opgaverne

For mange mænd synes løsningen at være, at kvinderne træder tilbage i den traditionelle, næsten naturgivne ’kvinde’-rolle, så vi mænd kan være mænd.

LÆS JAKOB OLRIK

Det er naturligvis naivt og fuldstændig urealistisk. Den bevægelse kommer vi ikke til at se. Engang kunne kvinden ikke andet end at adlyde og tage smilende imod sin mand, når han kom hjem fra arbejdet. Men samfundet og vilkårene mellem kønnene har ændret sig radikalt.

Op gennem 1960’erne fik kvinderne egen økonomi, mulighed for at tage uddannelse og træffe valg i deres liv. P-pillen trak frygten ud af sex. Kvinderne kunne begynde at tage stilling til, om de var tilfredse med det parforhold, som de var i. Og vælge det fra, hvis det var – og alligevel klare sig.

Det har betydet en social revolution og en radikal ændring af magtbalancen i parforholdet. Det må mænd acceptere og forstå.

Men kunne vi så ikke bare lade kvinderne fortsætte med at styre børn og hjem som altid? Nej, for her kommer problemet: Kvinderne tager jo kun ledelsen i hjemmet, fordi nogen skal. De har også et fuldtidsarbejde. Og de bliver utilfredse, hvis vi mænd ikke tager vores del af opgaverne – udearbejde er ikke længere nok.

For mig er løsningen ret enkel, men måske ikke særligt attraktiv: Vi mænd skal fra dag ét i forholdet interessere os for ting, der ikke umiddelbart interesserer os

Som på arbejdspladsen, i foreninger eller sportsklubber er det dem, som tager initiativ og ansvar, der typisk også får overblik og indsigt. De, der har overblikket, er også dem, der definerer, hvad der er vigtigt, og sætter dagsordenen. De, der engagerer sig og har meninger, er også dem, der bliver lyttet til og får indflydelse.

LÆS KRONIK

I parforholdet får kvinderne allerede tidligt overblik over ’driften’ af både hjem og parforhold: Hvad skal købes og ordnes, hvor ligger tingene, hvem kommer på besøg på lørdag, hvad skal der købes af gaver og så videre.

Hvad gør vi mænd? Vi lader dem gøre det. Vi overlader hele banen til dem. Det bøvl, det må de bestemt gerne tage sig af, så længe de bare lader os gøre vores ’drengeting’ med os selv eller ’gutterne’, synes mange mænd at tænke.

Det er vel også o.k., ikk’?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nej. Problemet er, at det ender som i foreningerne og på arbejdspladserne: Kvinderne bliver ledere, og vi mænd føler os kontrolleret og oplever, at vi har mistet autoritet.

For mig er løsningen ret enkel, men måske ikke særligt attraktiv: Vi mænd skal fra dag ét i forholdet interessere os for ting, der ikke umiddelbart interesserer os. Vi må gøre os til den samarbejdspartner, som kvinderne ikke kan komme uden om.

Kvindernes udfordring bliver så at give plads og erkende, at de ikke altid kan få det, som de ønsker

Vi må tage del i og ansvar for de fælles ting, også selv om vi i udgangspunktet kan tænke: ’Det er hun meget bedre til’ og ’jeg er også lidt ligeglad’. Det kan forekomme os meget lettere at være på arbejdspladsen, hvor roller og opgaver er veldefinerede og mere enkle, end de er derhjemme.

LÆS DEBAT

Selv om vi helst vil være fri, må vi tage stilling og bidrage til aktiviteter med børnene, pakke skoletasker, købe mad til katten, vide, hvornår der er møder i skolen, holde lange samtaler om ’hvordan man har det’ og tage stilling til, om tæppet i stuen bør skiftes ud.

Vi må tage initiativ, ansvar og medledelse i parforhold og familieliv, som det heldigvis også sker i mange forhold.

Kvindernes udfordring bliver så at give plads og erkende, at de ikke altid kan få det, som de ønsker. De skal sammen med os blive gode til at forhandle - fra borddækning til borddækning, indkøb til indkøb, boligindretning til boligindretning.

Til gengæld får vi en bedre balance mellem ’dine ting’ og ’mine ting’ og et reelt styrket VI. Måske får vi en balance, hvor køn bliver mindre vigtigt, men hvor et godt partnerskab styrker tilfredsheden og oplevelsen af et positivt ligeværdigt parforhold.

Intet løses ved at insistere på, at kvinderne skal finde deres 'naturlige plads'

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Intet løses ved at insistere på, at kvinderne skal finde deres ’naturlige plads’. Det kommer ikke til at ske – måske bortset fra i Islamisk Stat og '50 Shades of Grey’. Der er ingen vej uden om at samarbejde som lige partnere.

At skulle interessere sig for borddækning kan for mange af os mænd synes langt ude. Og det vil jeg nok få hug for. Men det begynder der. Vi er selv ude om, at det er kvinden i vores liv, der styrer – fordi vi lader stå til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden