Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat

Børn skal opdrages - ikke straffes af vores juridiske system

Det juridiske system egner sig simpelthen ikke til børn.

Debat

I Politiken (9.4.) har Troels Gamst et indlæg som svar på min Kronik i Politiken (4.4). om de borgerlige partiers forslag om at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år. Indlægget indeholder en del ukvemsord mod mine synspunkter og min person. Jeg vil imidlertid holde mig til fakta og trygt overlade det til læseren at vurdere, hvem der mangler argumenter for sit synspunkt.

Troels Gamst anfører, at 12-årige godt ved, hvad der er rigtigt og forkert. Det er korrekt. Det ved 10-årige og de fleste 8-årige også. Netop derfor husker mange af os levende skammen fra vores barndom, når det blev opdaget, at man f.eks. havde stjålet i en butik. Forældrenes reaktion var rigeligt til, at det aldrig gentog sig. Og forslaget gælder jo alle børn – også de to 13-årige, der stjæler i et par modebutikker og derved let kan nå op på et beløb på flere tusinde kroner.

Troels Gamst mener, at argumentet om, at kriminaliteten er faldet, ikke holder. Skulle man så hæve den, den dag den stiger, spørger han? Nej, det skal man naturligvis ikke, medmindre der er grund til at tro, at det vil få kriminaliteten til at falde. Og argumentet går jo netop på, at når den falder med 66 pct., må vi jo gøre noget rigtigt i forhold til børnene. Og det er ikke kun den bløde kriminalitet, der er faldet. Også de mere alvorlige forhold, der desværre begås af børn under 15 år, er faldet.

Det er ikke det scenario, jeg ville ønske for mit barnebarn, der havde trådt ved siden af

Det er naturligvis rigtigt, at nogle børn er så misrøgtede, at det ikke er nok med en alvorlig samtale med forældrene. Men også disse børns kriminalitet er faldet. Så de sociale myndigheder må anvende nogle rigtige tiltag.

Endelig fremhæver Troels Gamst, at i det nuværende system »fælder en sagsbehandler dom« over ens barn. Som jeg forsøgte at forklare i Kroniken, bliver der ikke fældet dom, netop fordi barnet ikke kan straffes.

For sagsbehandleren er det ikke vigtigt, om barnet har begået kriminalitet. For sagsbehandleren er det vigtigt, om barnet f.eks. er sent ude om aftenen og befinder sig sammen med grupper, der begår kriminalitet. Det er et faresignal, der skal reageres på.

Dertil kommer, at det juridiske system jo ikke er sådan, at man frikendes, hvis man er uskyldig. Man frikendes, hvis politiets beviser ikke holder, og det er ikke nødvendigvis det samme.

Barnets forsvarer vil derfor ikke råde barnet til at tilstå, medmindre de nødvendige beviser er til stede. Det er ikke det scenario, jeg ville ønske for mit barnebarn, der havde trådt ved siden af. Jeg ville ønske, at han lagde kortene på bordet, så vi kunne komme videre derfra. Det juridiske system med dommer og forsvarer er simpelthen ikke egnet til børn, der skal opdrages – ikke straffes.

Endelig er det ikke korrekt, at der ikke er handlemuligheder, hvis man mener, at de sociale myndigheder har stemplet ens barn. Der er klagemuligheder, som de sociale myndigheder skal oplyse om, og i sidste ende domstolene.

Det kan tilføjes, at socialpædagogerne, som arbejder i døgninstitutionerne, støtter vores hjemmeside på Facebook.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce