Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Folkedrab. At huske de døde er en humanitetens handling og en symbolsk oprejsning, skriver indlæggets forfattere. På billedet ses 90 overlevere, der mindes.
Foto: Herbert Bagdasaryan (AP)

Folkedrab. At huske de døde er en humanitetens handling og en symbolsk oprejsning, skriver indlæggets forfattere. På billedet ses 90 overlevere, der mindes.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor skal folkemordet mindes

100-året for folkemordet på det armenske folk er hele menneskehedens anliggende.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I år er det 100 år, siden folkemordet på det armenske folk begyndte i det ottomanske rige.

Det skulle blive en massakre, hvor halvanden million armeniere blev myrdet. 100 år – og 100 års benægtelse af en stor del af denne forbrydelse.

Denne benægtelse hævdes af diplomatiet i kernen af den tyrkiske stat, som netop blev grundlagt på destruktion af armenierne og deres kultur.

Denne benægtelse har fortsat sine ofre og i 100 år været skyld i nationalisme; den vækker stadig konflikter til live og forhindrer ytringsfrihed og demokrati i at udfolde sig i Tyrkiet.

I nogle år er flere og flere stemmer begyndt at lyde. De er støttet af civilbefolkningerne i Europa i større og større tal og lader sig også høre midt i den tyrkiske civilbefolkning, som vil anerkende, at folkemordet virkelig har fundet sted, og også vil markere denne forbrydelse inden for Tyrkiets grænser. Det er i den sammenhæng, man i Tyrkiet har markeret årsdagen siden 2010.

LÆS MERE

I år har den tyrkiske stat kynisk planlagt at fejre slaget ved Gallipoli 24. april i et nyt forsøg på at skjule det armenske folkemord.

Endvidere har de tyrkiske myndigheder kastet sig ud i en charmeoffensiv for at undgå et internationalt engagement i en markering af folkemordet.

Benægtelse er racismens forlængelse

Vi – europæere, armeniere, tyrker og kurdere, som har påbegyndt, organiseret, støttet eller deltaget i disse markeringer – appellerer til alle de enkeltpersoner, som vil sandheden, at de fredeligt sammen markerer folkemordet på armenierne i Istanbul 24. april.

Markeringen af dette folkemord er ikke kun tyrkernes og armeniernes, men hele menneskehedens anliggende, og det er midt i det tyrkiske samfund, kampen mod benægtelsen finder sted.

Vores fælles initiativ er universelt. Det er et initiativ, der hviler på solidaritet, retfærdighed og demokratiets fremme, altså på fremtiden.

Det handler om solidaritet mellem alle dem, som slås for den historiske sandhed. Der er ingen kløft mellem tyrkere og armeniere, men mellem dem, der bekæmper benægtelsen, og dem, der hævder den, uanset hvilket tilhørsforhold eller hvilken nationalitet de har.

Det handler om retfærdighed. Benægtelse er den politisk mest voldelige handling, som racisme kan ende med; benægtelse er racismens forlængelse.

At kæmpe mod benægtelse er derfor også at kæmpe mod racisme og altså for et mere lige og retfærdigt samfund.

Det handler om fremme af demokrati. At huske de døde er en humanitetens handling og en symbolsk oprejsning, som påhviler os alle sammen.

At huske de døde er en humanitetens handling og en symbolsk oprejsning, som påhviler os alle sammen

Når vi vil gøre det i Tyrkiet, er det det samme som at lade ytringsfriheden vokse – det er endnu en gang at udfordre de tyrkiske magthaveres ikkedemokratiske grundlag.

På den måde giver markeringen af det armenske folkemord i Tyrkiet alle, især de unge generationer, mulighed for at samles om demokratiets fælles værdier, at blive stillet over for den historiske sandhed og således kunne gå fremtiden i møde.

Vi appellerer til alle, som deler disse værdier og denne vision, og beder jer om at slutte jer til os og markere 100-året 24. april i Istanbul.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden