Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manifest for det frie universitet

Universitetets værdifulde mangfoldighed eroderes netop nu af politiske indgreb og kortsynede markedsøkonomiske interesser. Nu råber vi ansatte vagt i gevær!

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omfattende nedskæringer og politiske indgreb er netop nu ved at afvikle universitetet, som vi kender det: Som en fritænkende institution, et uafhængigt center for viden, et værksted for demokratisk udvikling og et laboratorium for forståelse af menneskets mangfoldighed. Nu råber vi som universitetsansatte vagt i gevær: Vi kæmper for det frie universitets overlevelse her og nu.

Universitetet som institution er ikke en overflødig luksus. Det har igennem Danmarks historie været uundværligt i opfindelsen af nye måder at indrette samfundet på, at forstå kulturelle og sproglige fænomener og at løse de problemer, der blokerer for udvikling, kommunikation og fredelig sameksistens. Historisk har universitetet spillet rollen som kritisk stemme og vagthund, som danner og som uddanner og som en livsnødvendig søjle for opretholdelsen af det frie, lige og demokratiske samfund. Men den rolle undermineres i dag fra flere kanter.

Det, vi med skræk oplever lige nu, er intet mindre end en omdefinering af universitetet

Universitas fra latin betyder ’et hele’ – en helhed med plads til mangfoldighed. Men mangfoldigheden er truet og helheden under opløsning. Eksperimenterne, kreativiteten og fritænkningen er under pres. Måske ikke den tænkning, som lige nu og her kan omsættes i profit og markedsandele, og måske ikke den, der umiddelbart kan kvantificeres i konkurrencestatens pointsystemer, men den tænkning, der lærer os at forstå mennesket og ruste samfundet til en både nær og fjern fremtid, som teknokrater sjældent kan forudse.

Når universitetets kerne af mangfoldig forskning og forskningsbaseret undervisning eroderes af politiske indgreb med henvisning til kortsynede markedsøkonomiske argumenter og uden demokratisk inddragelse af universiteterne selv endsige universiteternes medarbejdere og studerende, så eroderes universitetet også som samfundsrelevant og demokratisk princip.

Vi har akut behov for et fokus på de strukturelle vilkår, der bliver presset ned over universiteterne, og som kan få katastrofale følger for vores samfund som helhed: Markedsgørelse, bureaukratisering, det private erhvervslivs voksende indflydelse og manglen på demokratisk dialog.

Det, vi med skræk oplever lige nu, er intet mindre end en omdefinering af universitetet, uden at startskuddet er givet eller målene klart defineret. Vi ser universiteterne presset igennem en vridemaskine, der skal profitmaksimere. Men effektivisering bør have til formål at bevare og styrke forskningens uafhængige og kritiske rolle og sikre ikke bare produktivitet, men også kvalitet. Kvalitet i forskning kræver tid og en anden form for plads end den, der tilbydes i de pressede og udhulede miljøer, som vi finder mange steder på landets højere læreanstalter i dag.

På vores universiteter i Danmark ser vi ansatte blive fyret, især humanistiske og samfundsvidenskabelige institutters kapacitet minimeres, og en grundlæggende usikkerhed tærer på forskningsmiljøerne.

Forskere uden eksterne bevillinger er i stigende grad tvunget til at fravælge forskningen under det voksende pres fra undervisning, administration og generelle produktionskrav, der opleves som kortsigtede og opslidende. De forhold gør det i stigende grad svært – til tider umuligt – at levere undervisning og vejledning på det høje niveau og i den udstrækning, vi naturligvis stræber efter. Vi oplever arbejdsvilkår, der tvinger mange til at vende sig indad og fokusere på deres egen kamp for overlevelse i stedet for universitetets udvikling.

Vi ser, hvordan fremdriftsreformer og dimensioneringer fra højre og venstre reducerer vores studerende til små bureaukrater, der i præstationsangstens og pointrytteriets spændetrøje ikke har handlefrihed og plads til selvstændig tanke. Vi ser vores universiteter omdannet til robotfabrikker, hvor produktionen defineres af det private erhvervslivs ambitioner uden hensyntagen til århundreders traditioner, universitetets styrker og de studerendes udvikling.

LÆS DEBAT

De planlagte og gennemførte nedskæringer og reformer har nu konkrete og reelle konsekvenser. Der kan ikke undervises i den udstrækning og med den kvalitet, de politiske kræfter forestiller sig er muligt, med de forhåndenværende ressourcer. Resultatet af bølgen af indgreb og krav er, at både de studerende og underviserne får markant dårligere forhold og udbytte af universitetet. Vores høje forskningsstandarder i Danmark svækkes kraftigt, og som vidensamfund sakker vi bagud i forhold til resten af verden. De gode forskere flygter til andre sektorer, hvor de ikke behøver at finde sig i vilkår, der ringeagter deres arbejde og fyrer dem efter vilkårlige konjunkturer og holdninger.

Hvad vi ønsker er, at universitetet kan vedblive at være et universitet: En selvstændig institution, der lægger sine egne strategier og tillader sin egen vidensudvikling, uden konstant at skulle underlægge sig foranderlige politiske vinde. Et universitet, der kan udvikle sig og reformere indefra og i dialog med samfundet og erhvervslivet. Universitetet skal blandt andet være en modmagt og skal kunne gå magthaverne midt imod. Et demokrati skabes af forskellige stemmer, og jo mere forskelligartede og vidende de er, jo bedre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Universitetet skal både være elitært og folkeligt med plads til både højt specialiseret forskning i disciplinernes egne kringlede sprog og til folkelig oplysning i hele samfundets sprog. Lige nu er der sjældent plads, tid og overskud til begge dele.

Universitetet skal have ret til at opretholde de miljøer, som det finder nødvendigt – ikke af hensyn til profitoptimering, men af hensyn til videnoptimering. Universitetet skal have mulighed for at udbrede forskernes mangfoldighed af viden i det bredere samfund. Det kræver en afvikling af den dominerende tankegang, der reducerer forskeres virke til afmåling af produktion og impact. Universitetet skal kunne bidrage til den demokratiske diskussion, deltage i den offentlige debat og skabe nye rum på tværs af samfundets sektorer. Det kan universitetet kun, hvis det får lov at beholde sin identitet.

LÆS DEBAT

Universitetet har igennem århundreder været mangfoldigt, fordi viden er mangfoldig, fordi menneskeheden er mangfoldig, fordi naturen er mangfoldig, fordi historien og fremtiden er mangfoldig. Men den universitære mangfoldighed indskrænkes lige nu fra politisk hold i effektivitetens navn. Hvad dette understreger, i forhold til hvor vores samfund er på vej hen, er tragisk og farligt. Der er tale om tabet af en uerstattelig forståelse af det menneskelige, af dannelse og af ånd.

Vi vil have et universitet, der vedbliver at være tankens og kritikkens institution. Forskningsfrihed er et grundprincip for forskningen, men den undergraves for øjeblikket af kortsigtede økonomiske betragtninger og politiske hovsaløsninger over for uddannelser og institutioner. Politikken for videregående uddannelser har flyttet sig fra demokratiske offentlige værdier mod en markedsstyret form for læring og uddannelse.

Vores samfund skal holde fast i friheden til at vide, ikke kun mene; universitetet skal kunne bidrage med den frie tanke baseret på et grundlag af viden. Meninger er der mange af, og man kan mene hvad som helst om alt. Men vi vil vide, og det er med forskningsbaseret viden, vi vil bidrage til den demokratiske samtale.

Det tab af mangfoldighed, selvstændighed og frirum, som danske universiteter i dag står overfor skal tages alvorligt. Det tog århundreder at etablere universitetet som videninstitution. Det kan tage få årtier at ødelægge det. Overalt i verden fra USA og Chile til Holland og England er studerende og universitetsansatte i oprør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Protesterne mod markedsgørelsen af videninstitutioner og undermineringen af universitetets frihed spreder sig i disse dage, og der er behov for solidaritet på tværs af nationale, videnskabelige og institutionelle grænser. Står vi ikke sammen nu, kan det snart være for sent.

Medunderskrivere: Heidi Boisen, lektor, kultur og sprogmødestudier, RUC. Steffen Dalsgaard, lektor, IT-Universitetet i København og RUC. Lise Paulsen Galal, lektor, kultur og sprogmødestudier, RUC. Mikkel Gerken, lektor, filosofi, Edinburgh University. Amanda Hammar, professor mso, Center for Afrikastudier, KU. Adam Hyllested, postdoc, indoeuropæisk, KU. Brian Arly Jacobsen, lektor, KU. Martin Bak Jørgensen, lektor, globale studier, Aalborg Universitet. Søren Pold, lektor, informationsvidenskab og digitalt design, Aarhus Universitet. Tine Roesen, lektor, russisk, KU. Kirstine Sinclair, lektor, mellemøststudier, SDU. Casper Sylvest, lektor, historie, SDU. Hanne Tange, lektor, engelsk og globale studier, Aalborg Universitet. Morten Sørensen Thaning, lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. Kristin Veel, postdoc, litteraturvidenskab, KU.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden