Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Signe Halck er bekymret for sin datter på 12 år, der allerede bruger de sociale medier i høj grad, måske nogle gange uden helt at tænke over hvordan. Stod det til Signe, skulle det være en del af folkeskolen, at diskutere den kultur man har på de sociale medier. Hør hendes argumenter her. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt, klip og tilrettelægger: Mikkel Stoumann Fosgrau

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sæt nu selfiekulturen på skoleskemaet

Skolen er kernen i vores børns sociale liv og bør derfor hjælpe dem til at navigere i nye normer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er stor modstander af Jantelovspis og får efter en hyperaktiv dag på Facebook selviscenesættelses-kvalme. Alligevel dyrker jeg hele molevitten i en flot selvmodsigende cocktail.

Men jeg er også voksen og har en meta-bevidsthed om menneskelige sociale relationer, medier og normer. Det har vores børn ikke, og de har brug for hjælp til at forstå og håndtere selviscenesættelsens slagmark på de sociale medier.

Min ældste datter er 12 år, og jeg er så forelsket i hende, at mit hjerte muligvis ikke kan bære det. Datteren har en iPhone, og hun er så forelsket i den, at hendes hjerte muligvis ikke kan bære det.

Datteren har en iPhone, og hun er så forelsket i den, at hendes hjerte muligvis ikke kan bære det. Med den iPhone tager hun billeder af sig selv, så jeg aldrig har set noget lignende

Med den iPhone tager hun billeder af sig selv, så jeg aldrig har set noget lignende. Veninderne gør det også, og jeg har svært ved at kende forskel på de mange billeder, der kommer ud af deres anstrengelser. Det er noget med munden, og det er noget med håret, men især med munden, der gøres bred med fyldige læber.

Pigerne er 12-13 år, og de er på Instagram, Facebook og Snapchat. Så meget som muligt og helst hele tiden. I disse kanaler fyger det med bredmundede selfier på må og få. Og jo. Pigerne har opdaget, at der til deres selfier automatisk er tilknyttet både like- og kommentarknapper.

Selv bliver jeg rimelig genert blot ved tanken om at lave sådan en selfie. Prøver jeg at tage et billede af mig selv, ser jeg som regel enten pisse fåret eller pisse sur ud, og mine læber er aldrig i nærheden af at nå samme bredde eller fylde som de 12-13-åriges. Jeg har en indgroet 80’er angst for blitzkameraet, og jeg forstår simpelthen ikke pigernes anatomiske greb, eller også evner jeg det ikke.

Af den grund ryger jeg ofte ud ad en helt anden tangent og poster i stedet billeder af mig selv vinterbleg og med lusekur i håret eller med bandana på hovedet, så jeg ligner Sidney Lee, i et forsøg på at camouflere en halvflad hårdag. Og jo. Jeg har også opdaget, at der til mine knaldskægge updates er tilknyttet like- og kommentarknapper.

Jeg er også udmærket klar over, at jeg iscenesætter mig selv som hende den sjove, der tør noget med de sociale medier – i stedet for at iscenesætte mig selv som bredmundet lækkermås.

Jeg er imidlertid af den overbevisning, at nogle bliver nødt til bare en gang imellem at være en lille smule omvendte og ufiltrerede på de sociale medier. Virkeligheden findes i kontrasterne, det er uvilkårligt i svingerne mellem det smukke og det grimme, mellem lykken og ulykken, vi som mennesker mærker livet og vores eksistens.

Jeg er også af den overbevisning, at vi ikke er særlig godt rustet til den selviscenesættelse, vi i dag dyrker på de sociale medier. Hvis de 12-13-årige, og folk i øvrigt, var skide ligeglade med mængden af likes på selfier, feriefotos og updates, ville det måske ikke betyde så meget, men det er de 12-13-årige, og folk i øvrigt, på ingen måde og med god grund.

Det erfarede jeg på tæt hold, da min datter for nylig slettede et billede, hun havde lagt op af sig selv og sin lillesøster på Instagram. Et billede af to glade søstre på vej i svømmehallen sammen med mor, men som efter 18 timer kun havde fået syv likes og derfor måtte lade livet. Jeg sværger, at et lille hjørne af min sjæl ladede livet sammen med det billede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor var datteren ikke ligeglad med sine syv snoldede likes – hvorfor var hun ikke bare glad for billedet i sig selv? Selvfølgelig fordi hun er et socialt væsen, der søger bekræftelse og respons i sine relationer, digitale så vel som analoge, og fordi hun er et menneske med alt hvad det indebærer af usikkerhed og generthed, et moraliserende overjeg og Janteloven skubbet skråt ned i halsen.

For naturligvis er hun og alle vi andre stadig bundet op på de gode gamle indgroede teknikker, de kæmper nu blot en indædt kamp med og mod de sociale mediers nye normer, og den kamp har vores børn brug for hjælp til at lære at navigere i.

Ja, vi skal som forældre gå foran, og nej, det er ikke skolens ansvar. Skolen er ikke desto mindre kernen i vores børns sociale liv, og det er især blandt skolekammeraterne, selfiekulturen og selviscenesættelsen blomstrer og står sin prøve blandt børn og unge og i den sammenhæng batter mors og fars perma-likes på ynglingens nye profilfoto ikke vildt meget.

Derfor bør emnet helt oplagt indgå i undervisningen inden for skolens rammer og det helst på en måde, så ungerne for pokker forstår, at de skal holde nok af sig selv, og det de poster, til at stå frem med det uagtet mængden af andres likes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden