Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat

Drop myten om Thule-arbejdernes strålingsskader

Ny film misinformerer - Thule-arbejdernes skader som følge af radioaktiv stråling er ikke bevist.

Debat

De hidtil gennemførte undersøgelser har ikke kunnet påvise, at Thule-arbejderne har fået helbredsskader som følge af radioaktiv stråling. Sådan lød konklusionen efter en høring i Cirkusbygningen i København i 1995, hvor det blev vurderet, om nedstyrtningen af et B-52 bombefly nær Thulebasen i 1968 havde haft helbredsmæssige konsekvenser for danske Thule-arbejdere.

Man efterlades dog med et andet indtryk efter Christina Rosendahls film ’Idealisten’ om journalisten Poul Brink, som modtog Cavlingprisen i 1997 for at have afsløret, at H.C. Hansen havde løjet om hemmelige aftaler om atomvåben på Thulebasen.

Historisk korrekthed

Der er ikke nogen dansk miljøsag, der har været underkastet så mange undersøgelser

Instruktøren udtaler i Politiken 23. april 2015, at hun tilstræber historisk korrekthed. Filmen præsenteres også som et drama baseret på virkelige begivenheder. Men den almindelige biografgænger har svært ved at vurdere, hvad der er drama, og hvad der er virkelighed? Der er to hovedpointer i foromtalen af filmen. Poul Brink fik Cavlingprisen, og Thule-arbejderne blev syge som følge af ulykken. Det første er korrekt, det andet er aldrig påvist.

Fra foromtalen: 18 år senere, 1986, bliver den unge radiojournalist Poul Brink opsøgt af den tidligere Thule-arbejder Marius Schmidt, der hævder, at en kollegas mystiske hudlidelser skyldes oprydningsarbejdet. Poul er først skeptisk, men da det viser sig, at Thule-arbejdere over hele landet kæmper med samme lidelser og begynder at dø af kræft, bider han sig fast i sagen.

Men det er aldrig påvist, at Thule-arbejdere har fået hudlidelser eller kræft som følge af ulykken. Og det var næppe Marius Schmidt, der tændte Brinks interesse for Thule-sagen, men snarere en artikel i Familie Journalen fra juli 1986.

Mere foromtale: Tavsheden er larmende, da Poul og Marius konfronterer de statslige instanser med deres mistanke. Nej. For fra det øjeblik daværende statsminister Poul Schlüter i december 1986 udtalte, at den sag skal undersøges til bunds, til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen lukkede sagen med en høring i Cirkusbygningen i København i 1995, har der været arbejdet ihærdigt fra danske myndigheders side for at belyse ulykkens eventuelle helbredsmæssige konsekvenser for de Thule-arbejdere, der var involveret i oprydningsarbejdet.

En anmeldelse må gerne være et kunstværk, men skal den ikke være historisk korrekt?

Der er ikke nogen dansk miljøsag, der har været underkastet så mange undersøgelser. En række offentlige instanser har været involveret: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Statens Institut for Strålehygiejne, de arbejdsmedicinske klinikker, Risø og Statens Institut for Folkesundhed. En lang række fagfolk med forskellig ekspertise fra disse institutioner har bidraget til udredningen.

Der er blevet lavet talrige undersøgelser, udredninger og analyser. Den første i 1987, den seneste i 2005.

Til at følge arbejdet blev der i 1987 nedsat en faglig referencegruppe, og derudover blev nedsat en følgegruppe af interessenter for at sikre, at Thule-arbejdernes synspunkter kom frem.

Der var således ikke nogen larmende tavshed, og slet ikke i offentligheden. I de 10 år fra 1986 til 1995 har der været mere end 2.300 artikler i danske aviser om Thule-sagen; der blev stillet 100 spørgsmål i Folketinget, og der blev skrevet 25 avisledere.

Udeblivende beviser

Ingen analyser havde kunnet påvise helbredsskader som følge af ulykken, og det var formentlig medvirkende til, at Poul Nyrup Rasmussen i 1995 ønskede at få sagen lukket og derfor bad et ekspertpanel vurdere alle udførte analyser. Der blev nedsat en følgegruppe med repræsentanter udpeget bl.a. af Folketinget, Grønlands Landsting, Foreningen af Stråleramte Thule-arbejdere, Thule-foreningen, SiD, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og den internationale ekspertgruppe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På baggrund af høringen konkluderede følgegruppen: De hidtil gennemførte undersøgelser har ikke kunnet påvise, at Thule-arbejderne, de grønlandske fangere eller den lokale befolkning har fået helbredsskader som følge af radioaktiv eksposition.

Men efter filmens premiere skriver anmeldere fra Berlingske, Ekstra Bladet, Information, BT, JyllandsPosten og Politiken alle om de arbejdere, der ryddede op efter flystyrtet og fik kræft. En anmeldelse må gerne være et kunstværk, men skal den ikke være historisk korrekt?

Poul Brink dækkede høringen i Cirkusbygningen og vidste udmærket, hvad de mange undersøgelser havde vist. Brink har i sin bog stort set udeladt omtale af de mangfoldige undersøgelser, men han har heller ikke skrevet, at Thule-arbejderne er blevet syge som følge af oprydningsarbejdet.

Medierne har utallige gange bragt historier om syge Thule-arbejdere og dermed bidraget til myten om, at oprydningsarbejdet var skyld i deres sygdomme. ’Idealisten’ har her i 2015 gjort det samme. Det er en myte, der er svær at aflive. Og manglende kritisk sans hos medierne er med til at give den næring.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce