Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældede ideer bremser kvinders karriere

Arbejdsmarkedet er gennemsyret af implicitte og ikke erkendte fordomme om mænd og kvinder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ida Nicolaisen er seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienforskning FOR GODT 70 år siden lagde tre unge fuldmægtige, iblandt dem min far, vejen forbi Nørgaard på Strøget. De var på vej til Indenrigsministeriet og ville være passende klædt til modtagelsen af en ny kollega.

Det var ikke mørke lynlåssweatre med orange striber, de købte, men det, Nørgaard dengang var den førende forhandler af, var sørgeklæder.

Og kontoret var da også klar, da Gudrun Refslund Thomsen, ministeriets første kvindelige sekretær, trådte ind ad døren: Der var hængt sørgeflor for vinduerne, tændt stearinlyns på bordet, og de håbefulde ungersvende sagde høfligt goddag med tungsindige miner og sørgebind om højre arm.

De syntes selv, at det var en herlig spøg, som hverken var udtryk for uvenlighed eller diskrimination. De var ikke sluppet af sted med sådan en modtagelse i dag.

Det er oplagt, at der er sket utrolige ændringer i kvinders livsvilkår og muligheder for at udfolde sig og få en karriere, siden min far tog sørgebindet på. Vi ved også, at der skulle slås for det, og det gik ikke nødvendigvis så høfligt for sig som i Indenrigsministeriet.

Tænk på Kvindeligt Arbejderforbunds kamp for ligeløn med afsæt i ILO-erklæringen af 1951. På det tidspunkt fik kvinder i gennemsnit kun to tredjedele af den løn, mænd oppebar for det samme arbejde.

Tænk på det interne mudder og holdningerne til kvinder i fagbevægelsen i 1960' erne, på protesterne, på, hvordan Karen Jespersen måtte erobre mikrofonen fra LO-formanden Thomas Nielsen på Rådhuspladsen 1. maj 1970 for at kræve lige løn for lige arbejde.

I 1976 fik vi så ligelønsloven. Ikke desto mindre er der dags dato kvinder, som tjener mellem 17 procent og 20 procent mindre end mænd for samme arbejde og således har op imod 2 millioner kroner mindre i livsløn. Er det ikke utroligt, vi skriver 2014! Københavns Universitet fejrede for nylig 90-års dagen for udnævnelse af Nina Bang som den første parlamentarisk valgte minister i verden samt de mange kvinder, som siden da har brudt brecher for deres køn.

Det skete med blandt andet en debat om kvinders stilling på arbejdsmarkedet inden for forskning, industri og offentlige stillinger i dagens Danmark.

VI LEVER i vidt omfang med den selvopfattelse, at der er lige vilkår for mænd og kvinder, men opgørelsen i World Economic Forums Global Gender Gap Report fra 2013 taler sit tydelige sprog om en manglende virkelighedssans.

Danmark er kun nummer 39 ud af 136 lande med hensyn til ligeløn, for eksempel, og på en ussel 80. plads med hensyn til kvinder i lederstillinger. At det står galt til med kvinder på topposter, behøver man faktisk ikke fine, globale studier for at konstatere.

Man kan blot løbe Politikens og andre avisers fødselsdagsklummer igennem, så får man syn for sagen.

Der er dage, hvor ikke en eneste kvinde er nævnt, omend det hjælper for yngre årgange.

Inden for både det offentlige og det private erhvervsliv har der været skiftende opmærksomhed på de socio-strukturelle og økonomiske barrierer for ligestilling i årtier.

Der er blevet skruet på håndtag i familielovgivningen, skattelovgivningen, adgang til barselsorlov med mere.

Langt hen ad vejen har kvinder nu også de samme muligheder som mænd for at udfolde sig, få uddannelse og job, og dagligdagens gøremål løses i dag prisværdigt balanceret i mange parforhold. Men uligheden fortsætter lønmæssigt og er udtalt på de prestigefyldte leder-og topposter.

FORLEDEN var ligestillingen i Folketinget oppe at vende i debatten. Her går det ligefrem tilbage, blev det slået fast, skønt vi har en kvindelig statsminister og mange andre kvinder på ministerposterne.

For det viser sig, at de magtfulde og mest prestigefyldte udvalg er domineret af mænd: Finansudvalget har slet ingen kvindelige medlemmer, Udenrigspolitisk Nævn og Europaudvalget knap en tredjedel.

Det ser tilsvarende skævt ud i langt de fleste af de lovforberedende udvalg, som beskrevet i en artikel af Lasse Lavrsen (Jyllands-Posten 3.

maj 2014).

Jeg tvivler på, at den manglende repræsentation i udvalgene på Christiansborg kan fejes til side med argumentet, at kvinderne vurderer, at magten ikke udøves i så høj grad i udvalgene, som formanden for Folketingets Ligestillingsudvalg, Merete Riisager, udtalte til avisen.

For som professor Nina Smith har sagt: Vi taler om, at der er mere ligestilling i politik og på arbejdsmarkedet, men der er nogle mere skjulte strukturer, der taler for, at tingene går den modsatte vej.

Spørgsmålet er så, hvad det er for strukturer? Og hvor skal vi rette fokus for at forstå og siden gøre noget ved skævvridningen?

EFTER MIN opfattelse har vi ikke i tilstrækkelig grad haft fokus på de implicitte eller ikke erkendte fordomme hos både mænd og kvinder, som vedligeholder uligheden trods de bedste intentioner og tiltag.

Disse er dokumenteret i både danske og udenlandske studier. Sidst har spørgsmålet om sådanne fordomme skabt debat i USA efter offentliggørelse af et interessant studie fra Yale University, som blev refereret i en artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences i 2012.

Det er en undersøgelse, vi burde lade os inspirere af, hvis vi virkelig ønsker at forstå og gøre noget ved den manglende ligestilling, ikke blot inden for undervisning og forskning, men i samfundet i det hele taget.

På danske universiteter har man i årevis med skiftende intensitet diskuteret ligestilling.

I den seneste tid har diskussionerne primært haft fokus på initiativer for at fastholde kvindelige kandidater i forskning og undervisning.

For målet om at sikre kvinder adgang og uddannelse er nået, til fulde endda. Siden 1990' erne har antallet af kvindelige studerende faktisk overgået de mandlige.

I 2013 var 60 procent af ansøgerne til en studieplads på Københavns Universitet således kvinder. Denne udvikling slår også igennem på kandidatniveau.

Allerede i 2008 udklækkedes der flere eller lige så mange kvinder som mænd, bortset fra på Det Tetkniske Universitet, hvor de kvindelige kandidater udgjorde 32 procent og på IT-Universitetet 36 procent.

IMIDLERTID fortsætter kvinder ikke i samme omfang som mænd med en akademisk karriere. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Sidste år blev kun hver tredje professorstilling besat med en kvinde, og universiteterne søger efter nye håndtag for at rette op på ligestillingen.

Det gælder også på Københavns Universitet, hvor bestyrelsen sidst i januar diskuterede et idékatalog for at finde nye greb. Det skal nok lykkes i et vist omfang.

Der er tiltag, som kan lette en akademisk karriere.

Men tilbage står, at mange talentfulde unge kvinder fravælger denne.

Det er helt fint, hvis der er tale om et bevidst valg, et ønske, som ikke skyldes socio-økonomiske barrierer, også blandt de kvinder, som er parat til at skuldre det betydelige tidsforbrug, som er nødvendigt, hvis man som forsker skal være på international omdrejningshøjde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her som andre steder på arbejdsmarkedet er man helt på det rene med de mange forhold, som påvirker kvinders valg: at nogle ønsker at hellige sig børn, i hvert fald i en periode, at nogle decideret ikke har lyst til at have en lederstilling, etc.

Men tilbage står, at der er kulturelle holdninger i omgivelserne, som bremser kvinders intellektuelle udfoldelsesmuligheder og karrierer herhjemme.

Der er naturligvis det, vi for nemheds skyld kan kalde tidsånden, som præger os alle - jagten på det perfekte liv, som vi bliver præsenteret for i medierne, læser om i glittede magasiner og bekræfter hinanden i på tusind måder, og hvor især de unge vil det hele med deraf følgende stress og vanskeligheder med at få tilværelsen til at hænge sammen.

DET VOLDER specielt problemer for kvinder og især for dem, som også er mødre, selv om der er fædre, som tager deres del af opgaverne. Det drejer sig også om dagens holdning og forventning til, hvad der skal til for at være en god mor.

Ud over det daglige med mad, vask, leg, samtale og fragten af børn til og fra alverdens aktiviteter, deltagelse på skolerne med mere, så ligger det i luften, at der skal bages speltboller, sys fastelavnsdragter sent på natten til de gulnæbbede små - og der er ikke noget med at hoppe over, hvor gærdet er lavest, og ty til BR.

Det får nogle unge kvinder til at gå ned allerede på ph. d.-projekterne, og det påvirker også deres valg af fremtidig karriere.

Disse forhold kan ikke løses alene ved bevidste valg eller ved at skrue ned for ambitionerne, som Manu Sareen lige har slået til lyd for efter ønske om politisk hjælp til stressede børnefamilier.

Problemet med at sikre kvinder lige adgang til ledelses-og topposter på arbejdsmarkedet har dybere kulturelle rødder.

Det var som nævnt et wake-up call for amerikanske universiteter, da forskere ved Yale Universitet i 2012 dokumenterede en udstrakt forskelsbehandling af kvindelige studerende og forskere inden for naturvidenskaberne på seks større universiteter.

Det gav anledning til betydelig debat ikke blot i akademiske cirkler, men også mere generelt i USA (for eksempel i New York Times 25. september 2012). For det interessante ved studiet er, at det påviser de ikke erkendte fordomme, som slår igennem i behandling og rekruttering af kvindelige forskere.

SOM LED i undersøgelsen rundsendtes en identisk ansøgning fra en ung forsker til en stilling som laboratorieleder. Den tilgik godt 350 professorer på forskningstunge universiteter, halvt kvinder, halvt mænd.

De blev bedt om at vurdere ansøgerens kvalifikationer, angive, om de på dette grundlag ville ansætte vedkommende, og i så tilfælde til hvilken løn.

Den eneste forskel på ansøgningerne var, at navnet på den ene halvdel var angivet som John, på den anden som Jennifer.

Analysen viste, at et flertal af de 127 professorer, som svarede, fandt John mere kvalificeret, ligesom de foretrak at vejlede og ansætte John og det til en betydelig højere løn end Jennifer.

Et flertal af bedømmerne lå således under for ubevidste fordomme og det uanset deres køn, alder, forskningsfelt og egne ansættelsesvilkår. Nok så bemærkelsesværdigt var det, at mange var tilbøjelige til at benægte, at det forholdt sig sådan, når de fik undersøgelsens resultater forelagt.

Det kunne ikke være rigtigt, var holdningen, for de var jo erfarne forskere trænet i objektive analyser.

Denne holdning har rod i selve credoet for forskningen og forskningens metode, i at denne i bund og grund forholder sig neutralt og kritisk til det givne vidensområde, og dermed også, som per automatik, til vurdering af kollegers forskningsmæssige indsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil ikke undre mig, om tilsvarende fordomme øver skjult indflydelse på vurderingen af kvinder til ledelses-og topposter herhjemme. Det kan udmærket være tilfældet trods årtiers metodiske og filosofiske debatter om begrænsningerne i netop ovennævnte forståelse af det videnskabelige arbejdes grundvilkår.

Vi mener og regner endvidere med på universiteterne, at der tages behørig højde for personlig favorisering og forudindtagne holdninger gennem brug af referées, når artikler skal optages i tidsskrifter, og når der udvælges fagkyndige til bedømmelsesudvalg.

Grundlæggende tror vi, at den hellige grav er velforvaret, og at kønsforskellen ikke er et parameter, som influerer på vores vurderinger. Men vi skal formentlig tro om igen.

Undersøgelsen er som sagt foretaget i USA, men er værd at reflektere over for os her i Danmark. Vi bør tage den til os og kommer sandsynligvis til at erkende, at ikke blot universiteterne og andre forskningsmiljøer gennemsyres af tilsvarende, ikke erkendte fordomme, men at disse findes på arbejdsmarkedet generelt.

Det er sikkert spor overalt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden