Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Holder starthjælp flygtninge ude?

Genindførelsen af starthjælpen kan koste flygtninge og Danmark dyrt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I regeringsgrundlaget for den nytiltrådte venstreregering fremgår det, at der skal indføres »en ny integrationsydelse på SU-niveau for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte og personer, der har været i Danmark i mindre end 7 år af de seneste 8 år«.

Genindførsel af starthjælpen er et hurtigt symbolsk politisk fix mere end en brugbar løsning på reelle problemer

Ydelsen ifølge regeringsgrundlaget sikre bedre integration. Og den skal sikre, at det bliver mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Som forsker kan man nogle gange spørge sig selv, i hvilken grad de ting, som vi faktisk ved omkring tiltag som starthjælpens (integrationsydelsen) mulige effekter, tages i betragtning, når nye politikker indføres – eller gamle politikker genindføres.

LÆS OGSÅ

Herunder om de faktisk kan gå hen at have enten ingen eller den direkte modsatte effekt af, hvad man ønsker at opnå.

Vil en lav integrationsydelse betyde, at færre flygtninge søger til Danmark? Det skal her indskydes, at vi globalt står i generationers største flygtningekatastrofe. De nærområder, som der ofte refereres til i den politiske debat som de steder, hvor flygtningene bedst hjælpes, er enten ved at bukke under eller under massivt pres.

Intet tyder på, at flygtningestrømmene til Europa aftager. For folk, der har meget lidt eller intet at miste, er døden en risiko, man tager på trods. Måske vi skulle til at vænne os til en ændret verden også i lille Danmark?

Vi ved fra både internationale og en nylig national undersøgelse, at udsigten til et bestemt niveau af sociale ydelser ikke er det, som er afgørende for, at flygtninge vælger det ene land frem for det andet.

Afsavn er gennemgående

Af større betydning er de muligheder for at klare sig godt, f.eks. hvis man har en sproglig fordel, et eksisterende netværk, at der er tale om et demokrati, og at man kan skabe de bedste muligheder for sine børn og sig selv via uddannelse.

Derudover har starthjælpen en forhistorie på dansk grund. Dengang blev der lavet en lang række undersøgelser, både kvantitative og kvalitative, som afdækkede hvilke konsekvenser starthjælpen havde.

Kvantitative undersøgelser understregede, at starthjælpen havde en effekt, men at effekten var forskellig, f.eks. når det drejede sig om køn og kompetencer. Mænd kom i arbejde, mens det i mindre grad gjaldt kvinder.

Og veluddannede klarede sig bedre end dem med få kompetencer. For de personer og familier, som var på starthjælp og ikke umiddelbart havde ressourcerne (psykisk sygdom som posttraumatisk stress er et udbredt fænomen blandt asylansøgere) eller mulighederne (kompetencer, arbejdsgivere, som havde brug for dem), medførte starthjælpen fattigdom.

Vil man undgå etableringen af parallelsamfund, er det en forudsætning, at folk har råd til og mulighed for at bevæge sig uden for det lokalsamfund, hvor de bor, og ressourcer til at møde og blive mødt at majoritetssamfundet

Ordet ’afsavn’ er gennemgående i de eksisterende undersøgelser. Afsavnet indebar, at familier lod være med at købe tøj, busbilletter, cykler, computere, legetøj – og mad. Nogle vil sikkert fremhæve, at det er en social situation, som mange danske familier også er tvunget til at leve under.

Spørgsmålet er, om vi som samfund vil være med til at skabe fattigdom eller at afskaffe den – for alle, der bor i det danske samfund.

Vi må på baggrund af eksisterende viden spørge os selv, om genindførelsen af starthjælpen vil bidrage til integration af flygtninge og familiesammenførte eller det modsatte. Hvis familier ikke har råd til at tage bussen eller købe en brugt cykel til deres børn, er det svært at opnå den mobilitet, som er vigtig for at etablere netværk og møde majoritetsbefolkningen.

Bredspektret indsats

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fattigdom og skam hænger uløseligt sammen, og selv om skam kan være en motor til forandring, kan den for nogle også blive et fængsel, de ikke kan komme ud af.

Vil man undgå etableringen af parallelsamfund, er det en forudsætning, at folk har råd til og mulighed for at bevæge sig uden for det lokalsamfund, hvor de bor, og ressourcer til at møde og blive mødt at majoritetssamfundet.

Integration muliggøres igennem en bredspektret indsats, og økonomiske incitamenter er ikke nok. Slet ikke, når det gælder de flygtninge, som kommer til Danmark i disse år. Som det blev understreget i en Kronik af Dignity’s direktør, Karin Verland, i Politiken for knap en måned siden, så kan myndighedernes indsats, hvis den ikke er gennemtænkt, ødelægge mere, end den gavner.

LÆS OGSÅ

Vi ved fra tidligere erfaringer, at det langtfra er ubetinget succes at give flygtninge en særlig lav ydelse. Det ville være langt mere effektivt (hvilket både forskning og ngo’er understreger) f.eks. at få klarhed over, hvorfor nogle kommuner er bedre til at integrere end andre, og hvordan traumatiserede flygtninge hurtigt efter deres ankomst til Danmark får en støtte, der gør, at de også kan fungere på et dansk arbejdsmarked.

Vi ved, at for at integrationen skal lykkes, må der tænkes i flere typer af indsatser, og at denne indsats langtfra er god nok for øjeblikket. At ty til genindførsel af starthjælpen er et hurtigt symbolsk politisk fix mere end en brugbar løsning på reelle problemer. Og det kan koste både flygtningene og Danmark dyrt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden