Det bæredygtige og det grønne skal være indlejret i barnet fra starten af livet, fortæller tegner og filminstruktør Anders Morgenthaler. Han er medstifter af Den Grønne Friskole på Amager, som modtog de første elever i august 2014.

LÆS ANDERS MORGENTHALERS I DEBATINTERVIEW Skolesystemet skaber alt for mange tabere

Kilde: Politiken TV/ Malthe B. K. Merrild

Debat

Skolesystemet skaber alt for mange tabere

Anders Morgenthalers skolegang var præget af modgang. Han passede ikke ind, lærte først at læse i 7. klasse og følte sig som en taber. Nu er han med til at starte en friskole på Amager, som skal gøre op med skolesystemet.

Debat

Jeg er dybt bekymret over måden, hvorpå børn bliver undervist i skolen. Vi kommer til at tabe mange flere børn, end vi tror. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi ikke bruger al den faglige viden og forskning, der siger, at karakterer og klasseinddeling efter alder ikke virker«.

Sådan siger filminstruktør og tegner Anders Morgenthaler, der er med til at starte en ny friskole, Den Grønne Friskole, på Amager. Målet er at gøre op med den traditionelle måde at tænke skole og læring på.

Hvad er det konkret, du synes er forkert ved den måde, vi har bygget vores skoler op på?

»Jeg synes især, det er tosset at putte børn ind i en klasse baseret på deres alder. Det er noget, vi har indført som en del af den industrialiserede måde at tænke læring og skolesystem på, men det giver ikke mening i forhold til børnene. På vores skole har vi, ligesom på mange andre friskoler, erfaret, at det virker godt at inddele børnene i grupper, som konstant er omskiftelige efter børnenes niveau og ikke efter deres alder«.

»Juno, min yngste datter på 6 år, ved ikke, at der er børn på hendes alder, der kan læse. Hun kan måske et par bogstaver, og så er hun i gruppe med andre børn på samme niveau. Men jeg er meget tryg ved det, fordi jeg har oplevet, at min store datter først lærte at læse i 3. klasse. Og inden for en måned gik hun fra ikke at kunne læse til at læse ’Harry Potter’«.

Mener du helt alvorligt, at en anderledes opdeling løser problemerne i skolesystemet?

»Opdelingen af elever er en central problematik, men hele vores tilgang til karakterer er også dybt problematisk. Karakterer er bare et praktisk ideologisk system, som gør, at man udadtil kan vise, hvad eleverne kan. Men som læringsmetode virker det ikke. Ingen børn, der får dårlige karakterer, bliver motiveret af at ville få højere karakterer. Specielt drengebørn«.

Men for nogle kan gode karakterer jo netop være en motiverende faktor?

»Selv for dem, der får gode karakterer, virker systemet ikke. Det skaber nemlig et stort psykisk pres på dem for at leve op til deres karakterer. Derudover kommer de til at opleve nederlaget langt ude i fremtiden, når de ikke kan få et job. Den måde, man tilgår viden på i et job, er nemlig ofte ikke den samme måde, som man lærer at tilgå viden på i skolen«.

I en globaliseret verden er det vel nødvendigt, at vores børn bliver dygtige, for at vi kan klare os i den internationale konkurrence?

»Hvis vi har en konkurrencestat og fokuserer på at dyrke den, så siger det sig selv, at der er flere, der taber konkurrencen. Hvis vi indfører en konkurrencestat og accelererer den, vil vi også skabe flere tabere i skolerne. Da jeg fra min egen skolegang har en stor erfaring med at være taber, kan jeg sige: Det kommer til at gå galt«.

At være en taber

En stor del af Anders Morgenthalers lyst til at lave skolesystemet om kommer fra hans eget møde med bøger og lærere.

»Jeg var sådan et barn, der kun mødte nederlag i min skoletid. Jeg er ord- og talsvag. Jeg kan ikke læse et telefonnummer fra ende til anden uden at sætte en finger over nogle af tallene, fordi talrækken forvirrer mig«.

Hvordan påvirkede det din skolegang?

»I børnehaveklassen troede de, at jeg var autist. Jeg forstod ikke rammen. Jeg opbyggede en alternativ virkelighed, hvor jeg sad og legede. I 5. klasse kom jeg i specialklassen. Jeg blev en taber. Det er et stempel, som holder for evigt. Det er bare ikke til at forstå, hvis man ikke har prøvet at være en taber. Jeg kan se, at det for mange børn ikke har ændret sig i dag. Nogle børn forstår slet ikke, hvad skolen er. De leger bare. Når de så bliver tvunget til at høre efter og sætte sig ned, kommer de til at opleve en modstand mod læring«.

I dag er der stadig en stor del af børnene, der føler sig forkerte, fordi de har andre evner end dem, som efterspørges i skolerne. Det skal vi have et opgør med

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man kigger på dit cv, mangler der ellers ikke noget. Er du ikke netop et eksempel på, at skolesystemet godt kan rumme ikkeboglige typer?

»Ja, jeg laver forretning i hele verden og er lykkedes fuldstændig med det, jeg gerne ville. Men det kunne lige så godt være gået den modsatte vej. Jeg lykkedes kun, fordi jeg havde ressourcestærke forældre, der elskede mig. Jeg lykkedes på trods. Men jeg er også pinligt klar over, at det er få begivenheder, der adskiller mig fra at have lavet drengestreger til at have lavet kriminalitet. Jeg kunne have taget mange forkerte valg i min skoletid, for jeg var omgivet af alt, der bekræftede mig i at være en taber«.

Skole på en ny måde

En af de ting, som Anders Morgenthaler især er utilfreds med ved sin egen skolegang, er, at hans evner ikke blev taget alvorligt.

»De evner og kompetencer, jeg har, er altid blevet set ned på. De har ikke haft en værdi i et traditionelt skolesystem. I dag er der stadig en stor del af børnene, der føler sig forkerte, fordi de har andre evner end dem, som efterspørges i skolerne. Det skal vi have et opgør med«.

Hvordan vil I ændre det på jeres skole?

»I det traditionelle skolesystem rustes børn til at skulle opnå en bestemt levestandard, som på forhånd er defineret som den rigtige. Vi prøver på vores skole i stedet at opbygge barnets selvværd og selvtillid til at kunne klare sig ud fra de givne værdier, det selv sætter sig for er de rigtige«.

LÆS DEBAT

Men de fleste forældre vil jo gerne sikre sig, at deres børn bliver dygtige og får et godt liv ...

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den der med ’vil mine børn klare sig?’ sidder selvfølgelig i os alle sammen. På vores skole tror vi på, at vi skal ruste børnene til en omskiftelig tilværelse – ikke til en konkurrence. Vi skal hjælpe børnene til at finde ud af, hvad deres egne værdier er, og hvordan de gerne vil leve deres liv«.

Hvad bliver succeskravene for jeres børn, hvis det ikke er at få gode karakterer?

»Et succeskrav er, at de kan finde ud af at klare sig i et omskifteligt miljø; de skal have et stort selvværd og en stor nysgerrighed på verden. De skal have en bevidsthed om, at de skal til at leve et liv, som kan være i evig forandring. Vi skal altså ruste børnene til ikke at vide, hvad fremtiden bringer, men til at have selvtillid til at påvirke den«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce