Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat

Nu er det sværere for tømrerens datter at blive læge

Murene om universiteterne vokser sammen med besparelserne.

Debat

Da 40.565 unge i torsdags endelig fik svar på, om de havde fået den plads på universitetet, de havde drømt om, var der igen i år rekordmange unge, der blev mødt af afslag. Det blev klart, at dimensioneringen, altså den beskæring af studiepladser, der blev lanceret i efteråret, reelt var en spareøvelse. For selv om dimensioneringsplanen blev lanceret med pæne ord om at frelse kommende studerende fra dimittendledighed, og at unge ville søge andre uddannelser inden for universitetet, så viser det sig nu, at konsekvensen blev en anden.

For første gang i mange år er kurven knækket, og der er færre, der starter på en universitetsuddannelse i år, end der var sidste år. Når jeg er bekymret over det mindskede optag på universitetsuddannelserne, så er det ikke, fordi jeg har en målsætning om, at alle unge skal gå på universitetet.

Når man skærer på antallet af studiepladser, så bliver det på bekostning af den sociale mobilitet

Der er slet ikke nogen tvivl om, at vi har brug for engagerede unge, der brænder for deres felt, i alle dele af uddannelsessystemet. I sidste ende er ambitionen et uddannelsessystem, hvor det er lige så sandsynligt, at tømrerens datter kan blive læge, som det er, at ingeniørens søn bliver frisør. Og det er der, problemet ligger: Det mål rykker længere væk med dette års adgangskvotienter. Social baggrund har meget at sige i forhold til, hvilket gennemsnit unge forlader ungdomsuddannelserne med.

Hvis eleven har akademikerforældre, er det med al sandsynlighed et højere gennemsnit, de har med i bagagen, når de får huen på, sammenlignet med deres klassekammerater, der kommer fra ikkeuddannelsesvante hjem.

Derfor er der ikke tvivl om, at når man skærer på antallet af studiepladser, så bliver det på bekostning af den sociale mobilitet.

For når der er færre studiepladser, stiger adgangskvotienterne, og alt for mange af de unge, der havde forhåbninger om at starte på universitetet, selv om det ikke var den vej, forældrene havde valgt, bliver de første til at blive sorteret fra. Murene om universiteterne vokser, og de studerende, der bliver optaget, kommer i højere grad til at ligne hinanden. Ikke blot i forhold til social baggrund og de erfaringer, de har med i bagagen, men også i forhold til hvilke dele af det danske samfund de kender og er vokset op i. Det kommer til at betyde, at når der forskes og udvikles ny viden på universiteterne, bliver det med den samme erfaringsbaggrund. Det betyder, at der er erfaringer fra nogle dele af samfundet, der ikke kommer i spil, når man skal udvikler løsninger til fremtidens samfund.

Man reproducerer sociale skel i stedet for at nedbryde dem

LÆS KRONIKKEN

Universiteterne er blevet udsat for en ’dobbeltbesparelse’. I stedet for kun at skære på kroner og øre i budgetterne skærer man nu også på antallet af studiepladser.

Begge dele er i sidste ende et udtryk for et ønske om at bruge færre penge på uddannelse. Konsekvensen bliver et uddannelsessystem, hvor man reproducerer sociale skel i stedet for at nedbryde dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce