Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Yasmin Davali.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Yasmin Davali.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Arbejderbørn er taberne, når politikere sparer på uddannelse

Regeringens nye forslag om milliardbesparelser på landets videregående uddannelser vil gå hårdest ud over unge fra uddannelsesfremmede hjem.

Debatindlæg

»Lad os bare være ærlige: Som universiteterne fungerer nu, modarbejder de muligheden for social mobilitet. Regeringens bebudede milliardbesparelser på landets uddannelser er bare yderligere benzin på bålet. De eneste, der snart formår at holde hovedet oven vande i et økonomisk udsultet uddannelsessystem, er dem, som har fået uddannelsens koder indprentet fra barnsben. Hvor det akademiske er kommet ind med modermælken. Når timetallet skæres ned, og selvstudier skamdyrkes, eller studerendes mulighed for at få feedback fra undervisere bortfalder i besparelsens navn, er det ofte kun akademikerbørn, der formår at få et udbytte«.

Sådan lyder meldingen fra Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Hun mener, at fabrikstænkningen er slået totalt igennem på uddannelsesområdet, og den udvikling har en klar social slagside.

»Man skærer ned på antallet af uddannelsespladser – den såkaldte dimensionering – og skruer adgangskravene op på bekostning af alle andre end gymnasieeliten. Unge fra uddannelsesfremmede hjem får statistisk set lavere gennemsnit ved studentereksamen end deres klassekammerater fra akademiske hjem, og det gør det derfor meget sværere for unge fra arbejderfamilier at komme ind på deres drømmeuddannelse. For dem, der alligevel slipper ind, medfører fremdriftsreformen, at uddannelserne skal fuldføres i et sådant tempo, at det er umuligt at træde ved siden af og fejle. For et arbejderbarn, der ikke er akademisk skolet, medfører fremdriftsreformen derfor endnu en barriere for at gennemføre en uddannelse«.

Flere undervisere, bedre undervisning

Hvad er konsekvenserne af det?

»Jamen, politiske initiativer som dimensioneringen og fremdriftsreformen truer hånd i hånd med yderligere besparelser den sociale mobilitet. Trin for trin udvikler man fra politisk hold et uddannelsessystem, der går ud over sammenhængskraften i samfundet. Lange videregående uddannelser bliver lukket land for store dele af befolkningen«.

Flere regeringer har forsøgt sig med den ene mønsterbryderkommission efter den anden uden store resultater. Bør der ikke ske en prioritering, så man investerer målrettet der, hvor arbejderbørn er stærkt repræsenteret, som f.eks. på erhvervsuddannelser og professionshøjskoler?

Vi har i mange år talt om social mobilitet, men hvad gør vi egentlig for virkelig at løfte folk fra underklassen og arbejderklassen ind på universiteterne?

»Det er forfejlet at indrette uddannelsespolitik ud fra en ide om, at unge med en bestemt social baggrund tager bestemte uddannelser. Så har man jo købt præmissen om, at man ikke kan styrke den sociale mobilitet og solgt målsætningen om, at social baggrund ikke skal være afgørende i uddannelsesvalg. Derudover er der noget hyklerisk i, at man fra politisk side laver store forkromede mønsterbryderinitiativer og samtidig trækker fremdriftsreformen og dimensioneringen ned over hovedet på os«.

Hvad mener du så, er vejen frem?

»Der skal satses på det brede spektrum af uddannelser. De tiltag, der skaber kvalitet i uddannelse, er jo også de tiltag, som er med til at løfte folk. Sådan mener jeg, at det forholder sig igennem hele uddannelsessystemet; flere undervisere, bedre undervisning og udvikling af undervisningsmetoder gør netop, at folk ikke falder igennem i samme grad. Så alle de basale ting, der skaber gode uddannelser, skaber også social mobilitet«.

Tilfældighedernes spil

Yasmin Davali kommer selv fra en arbejderfamilie. Hendes far arbejder på fabrik, og moren arbejder som dagplejemor i hjemmet i Sønderborg. Men med sin bachelor i socialvidenskab og en formandspost er hun på mange måder en kerneakademiker. Alligevel kan man ifølge Yasmin Davali ikke ignorere hendes sociale baggrund.

»Det, jeg laver, er stadigvæk så langt væk fra den hverdag, jeg er vokset op med. Som arbejderbarn har jeg selv måttet afkode, hvad det vil sige at gå på universitetet. Mine forældre kunne ikke tage mig i hånden og guide mig. Hvor medstuderende, der er børn af akademikere, for længst havde lagt en plan og havde en realistisk forestilling om universitetet, var det for mig et fremmed og nyt land. Baggrunden har altså betydning«.

Hvordan er de forskelle kommet til udtryk?

»Når jeg besøgte klassekammerater igennem folkeskolen og gymnasiet, hvis forældre havde en akademisk baggrund, var det nogle andre perspektiver og diskussioner, der prægede hjemmene. Den forskel i opvækst er afgørende for muligheden for at tage en lang videregående uddannelse, fordi det afspejler de værdier, der er dominerende i uddannelsessystemet. Det udelukker rigtig mange unge, der har andre værdier og færdigheder med i bagagen«.

Men er du ikke selv som barn af en fabriksarbejder og en dagplejer, som formand for en af Danmarks største studenterpolitiske organisationer og som nyudklækket bachelor kerneeksemplet på, at den sociale mobilitet lever og ånder i bedste velgående?

»At opnå social mobilitet igennem uddannelse afhænger i dag i høj grad af held. At møde de rigtige, inspirerende og motiverende mennesker igennem sin opvækst, og at man har forældre, der bakker op om de valg, man træffer. Der er ikke noget i samfundets strukturer, der gør det lettere at kravle op ad stigen. Vi har i mange år talt om social mobilitet, men hvad gør vi egentlig for virkelig at løfte folk fra underklassen og arbejderklassen ind på universiteterne? For de mange, som kommer fra hjem uden overskud – det være sig følelsesmæssigt, økonomisk, intellektuelt, og hvor uddannelse ikke er en naturlig del af indgangen til voksenlivet – der er samfundet ikke gearet til at sikre uddannelse og social mobilitet«.

Det er ikke et mål i sig selv, at alle skal være akademikere, men det er et mål i sig selv, at det ikke er social baggrund, der er afgørende for, hvor i uddannelsessystemet man ender

Alligevel er du på vej til at slutte dig til gruppen af akademikere i samfundet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det, der irriterer mig meget ved min egen fortælling, er, at jeg kan se, at det sagtens kunne være gået en helt anden vej, hvis jeg ikke gennem ren og skær tilfældighed havde styret ind på den her kurs. For mit eget vedkommende, og for mange andres, når man til et punkt, hvor den støtte og vejledning, man får derhjemme, ikke længere kan være faglig, simpelthen fordi ens forældre ikke kender den verden, man bevæger sig ind i. Det er trist, at vi har et system, der ikke tager højde for de forskelle i opvækst og social baggrund«.

Vi skal ikke alle være akademikere

For Yasmin Davali skal det hverken lyde som en opsang til akademikerbørn eller til arbejderbørn, eller til deres familier for den sags skyld – det er politikerne med sparekniven og universiteterne, der ikke forstår, at mennesker har forskellige forudsætninger for at lære.

»Hvis universiteterne for alvor skal formå at løfte niveauet bredt blandt studerende, bliver vi nødt til at indrette vores uddannelsessystem, så alle typer talent kan komme i spil. Hvis det ikke sker, løftes studerende fra uddannelsesfremmede hjem ikke fagligt, og elitens børn får kun slebet færdigheder af, som de i høj grad allerede er opflasket med«.

Vi er det vestlige land, hvor dine forældres indkomst har mindst indflydelse på, hvad du selv kommer til at tjene. Tegner du ikke et misvisende billede?

»Nej, for den udvikling er ikke slået igennem på uddannelsesfronten. Sandsynligheden for, at du får en lang videregående uddannelse, er 9 gange større, hvis dine forældre har en universitetsuddannelse, end hvis de er ufaglærte«.

Men med et system, der tilbyder gratis uddannelse og SU, hvad mere kan vi så gøre?

»Gratis uddannelse og SU er en forudsætning for social mobilitet, men det er tydeligvis ikke nok, når tallene viser, at der er en klar skævvridning i, hvem der får en videregående uddannelse. Det forhold forstærkes kun af fremdriftsreformen og dimensioneringen. Arbejderbørn er taberne, når politikere sparer på uddannelse«.

Hvordan modvirker man den sociale skævvridning; Skal der indføres kvoter for arbejderbørn på landets universiteter?

»Du rykker ikke den sociale mobilitet igennem lettere adgang til uddannelse alene. Vi er lige vidt, hvis adgangen til uddannelse udbredes, samtidig med at besparelser forhindrer et generelt uddannelsesløft. Det er skræmmende, hvor lidt man rykker folk, mens de er på universitetet. Der er undersøgelser, der viser, at dine gymnasiekarakterer er definerende for, hvor hurtigt du får et job efter universitetet. Efter 5 år eller mere på universitetet er det da sindssygt, at man ikke formår at løfte folk i højere grad, end tilfældet er. Det vidner om, at den sociale mobilitet halter på vores videregående uddannelser«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er en dimittendledighed for akademikere på omkring 30 procent. Har samfundet overhovedet brug for alle de akademikere?

»Det er ikke et mål i sig selv, at alle skal være akademikere, men det er et mål i sig selv, at det ikke er social baggrund, der er afgørende for, hvor i uddannelsessystemet man ender. Det er jo et spørgsmål om, hvilket samfund man gerne vil have. Som vores uddannelsessystem er indrettet, reproducerer det en magtelite. Det understøtter forestillingen om, at børn af en bestemt gruppe i samfundet skal lede, når de bliver voksne, samtidig med at en bestemt gruppes børn skal klippe vores hår og bygge vores huse. Hvis man vil et samfund, hvor folk kan rykke sig, hvor det er folk med forskellig baggrund, som bestrider ledende poster og positioner i samfundet, bliver man nødt til at fremme den sociale mobilitet på landets uddannelser i stedet for at udsulte dem«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce