0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryst din røv og frigør dig selv, kvinde

Twerk er ikke undertrykkende, dansen giver plads til min store, fede numse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lækkert, sexet, klamt, udstillende, indbydende, undertrykkende, frigørende, sjovt, underligt ... listen er lang over tillægsord, folk bruger om begrebet ’twerk’.

Siden min røv dukkede op på ’Go’ morgen Danmark’ kl. 7.45 en mandag morgen sidste sommer, har jeg fået mange reaktioner, og min seneste optræden på Orange Scene med Major Lazer på Roskilde Festival har sat både medierne og facebookdebatterne i gang.

Det er fantastisk, at folk bliver både glade og sure, da det må betyde, at kvindekroppen, seksualitet og ligestilling - stadig - er noget, der betyder noget for os.

Jeg kan sagtens forstå, at folk oplever twerk som seksualiserende og objektificerende. Det kan skyldes, at man har en mere traditionel opfattelse af kønsroller og seksualitet, eller at det er den mest umiddelbare forståelse af dette fænomen.

Men jeg håber, at man efter en umiddelbar reaktion måske vil reflektere lidt dybere over, om ’den twerkende numse’ kan rumme mere end blot røv, røv og atter røv.

LÆS DEBATTEN

Der er ingen patriarkalsk magt, der direkte påtvinges kvinder i dag, men kvinder har derimod integreret nogle af disse normer og udøver derfor denne magt over sig selv. Der er ingen, der siger til en kvinde på gaden, at hun er for tyk og forkert, det ‘ved’ hun allerede selv og sulter og former så sin krop derefter.

Der er ingen, der siger til en kvinde, at hvis hun skal have opmærksomhed, skal hun tage små shorts på og ryste med numsen på en måde, vi har aftalt er ’sexet’. Den slags undertrykkelse er helt klart en debat værd.

Men når Jesper Buhl fra Gaffa i sin anmeldelse af Major Lazer provokerende skriver, at han er chokeret over, at kvinderne blev fremstillet som twerkingobjekter, mener jeg, at hans udtalelse og hans syn er chauvinistisk og i sig selv en form for undertrykkelse.

LÆS DEBAT OM MAJOR LAZER

Når Buhl (og mange andre) vælger at se kvinder, der twerker som objekter, der bliver fremstillet eller behandlet på en bestemt måde, fratager de disse kvinder evnen til at være et aktivt og intentionelt handlende subjekt i deres eget liv.

Han og alle andre, der benytter denne sprogbrug, fratager kvinderne positionen som bevidst vælgende subjekt og skaber dem i stedet som passive objekter, der bliver påført noget og gjort noget imod.

De fratager disse kvinder deres ’frie’ valg og positionerer dem som passive ofre, der bliver fremstillet og behandlet på en måde, de hverken selv har valgt, eller selv er i stand til at ændre. Jeg skriver ’frie’ i gåseøjne, fordi jeg stadig vil være kritisk over for, hvorfra disse valg stammer, og i hvilken grad de påvirker kvindernes selvbestemmelse.

For mig er twerk frigørende, fordi det giver mig en alternativ måde at være kvinde på. I twerk er der plads til min seksualitet.

LÆS BUHLS ANMELDELSEMajor Lazer, Roskilde Festival, Orange Scene... (eksternt link)

Jeg får også lov til at overskride den ’normale’ kvindelige seksualitet igennem en aggressivitet, en dominerende og voldsom position, som den, der tager, versus at være den, der bliver taget, som kvinden traditionelt er.

Altså realiserer kvinder den mandlige seksuelle position, hvilket kan give adgang til en magtfuld subjektpositon, idet det skaber handlemuligheder.

I twerk er der plads til min store, fede numse, mine deller og min appelsinhud. Her bliver aspekter af min krop, som det gængse skønhedsideal fordømmer, værdsat. I twerk får jeg lov til at stå alene i mit udtryk; jeg bliver betragtet, jeg bliver beundret, men jeg oplever altid en vis ærefrygt hos tilskuerne.

Twerk overskrider nogle af normerne, vi har for det at være kvinde, og bliver derfor til dels uforståeligt for tilskuerne, som derfor ikke helt ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Annonce

LÆS DEBATTEN

Twerk giver plads til kroppe, der ellers skal formes, sultes, skærer, suges, males og formindskes; det synes jeg er powerfuldt.

Twerk overskrider de forventninger, vi har til kvindelig seksualitet som blid, indbydende, æggende og afventende. Hvis denne seksualisering skaber handlemuligheder for det kvindelige individ, mener jeg, at dette kan ses som empowerment.

En af de ting, jeg elsker ved twerk, er, at det skubber grænser, udvider handlerum og skaber muligheder.

Der er mange måder at opleve verden på, og at hver måde giver nogle muligheder og nogle begrænsninger.

Jeg har valgt at opleve twerk, som jeg gør, fordi jeg føler, det giver mig større handlefrihed end at opleve mig selv som et passivt offer. Det faktum, at vi selv bevidst kan vælge vores oplevelse af verden, er den største frigørelse jeg kender til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.