Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenlandske skolebørn kan klare det - så kan danske vel også?

Mine børn og deres britiske klassekammerater bliver bestemt ikke syge af at gå for meget i skole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som udlandsdansker har jeg fulgt debatten om den danske skolereform med stor forundring. Som forælder til børn i skolealderen bosat i England er det svært ikke at trække på smilebåndet over den strid, der har været over de nye lange skoledage.

Men jeg er mere forbløffet end underholdt over at se en kronik forfattet af en børnelæge hævde, at danske børn ligefrem bliver syge af at gå for meget i skole. Og endnu mere overrasket er jeg over at se en række af andre eksperter, der tilsyneladende tilslutter sig synspunktet.

LÆS DEBAT

Der er noget galt med debatten i Danmark. Jeg er selv mor til to børn i skolealderen: en 7-årig og 10-årig. Da vi bor i England, begyndte de begge i skole, da de var fyldt 4 år. Der startede de med en skoledag, der løb fra kl. 8.40 om morgenen til kl. 3 om eftermiddagen. Hver dag. Det er en del længere, end selv de fleste store børn må henslæbe i de danske skoler.

Jeg må indrømme, at jeg var bekymret. Ikke så meget for den lange skoledag, som for den tidlige skolestart. Men de trivedes begge ved at blive introduceret for spændende, horisontsudvidende og legevenlige redskaber som læsning, skrivning og matematik. Det er ikke nødvendigvis sjovere at lege med Duplo og Brio til man fylder 6 år.

Hvordan kan vi forklare, at danske børn ikke kan holde til det, som engelske, italienske, franske, japanske og mange andre børn verden rundt synes at klare fint, nemlig en indholdsrig skoledag det strækker sig til efter frokosttid?

Da min søn fyldte 7 år og begyndte i 3. klasse, forlængedes skoledagen med en time. Kl. 8.30 til 16.00 stod der nu på skemaet. Men børnene fik dog stadig lov til at gå tidligt hjem kl. 3 om fredagen. I 5. klasse røg der endnu 20 minutter oveni skoledagen, og fredagsfredningen blev ophævet: 16.30 var den nye gå-hjem-tid alle skoleugens fem dage. Den skoledag lyder nok meget for lang i mange danske ører, men mine børn og deres klassekammerater bliver bestemt ikke syge af at gå for meget i skole, og de synes heller ikke at gå ned med stress i stort antal.

Tværtimod. De fleste børn jeg kender i England er ganske glade for deres skolegang.

Nu er det selvfølgelig muligt, at vi er heldige og har en usædvanlig god skole med usædvanligt engagerede lærere. Det vil jeg slet ikke afvise. Jeg vil heller ikke afvise, at et stort antal danske børn bliver syge og får stress af at gå i skole, som Karen Tilma hævder. Men hvis det er tilfældet, er det ikke den lange skoledag, der skal have skylden.

Det spørgsmål, der må stilles er: Hvordan kan vi forklare, at danske børn ikke kan holde til det, som engelske, italienske, franske, japanske og mange andre børn verden rundt synes at klare fint, nemlig en indholdsrig skoledag det strækker sig til efter frokosttid? Hvad kan vi forklare at danske elever tilsyneladende ikke trives med deres undervisning? Og hvordan forklarer vi, at trods store omkostninger til danske skoler, så halter danske elever efter OECD-gennemsnittet på en række vigtige områder såsom matematik og problemløsning?

Jeg har desværre ikke svarene. Én af de ting, jeg kan pege på som en væsentlig forskel på den skoledag, mine børn kender her, og den mange danske børn har kendt indtil nu, er dog et stort antal sport- og musiktimer i det engelske skema. De timer bryder dagen op, giver ny energi og betyder, at man ikke skal sidde stille alt for længe af gangen. De betyder også, at børnene tilegner sig en række forskellige færdigheder, og at de alle får lært at spille et instrument og rørt sig fysisk, også dem der ikke har forældre med overskud til fodboldklubber eller privat klaverundervisning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis der skal komme noget ud af at fortsætte debatten om skolereformen, så tror jeg at vi er nødt til at fokusere på indholdet i timerne, kvaliteten af lærer uddannelsen og forældernes engagement, snarere end den længere skoledag

En anden mindre ting er en lang frokostpause, hvor man sidder sammen og spiser et rigtigt fælles måltid. Men specielt forekommer det mig vigtigt, at der stilles generelt høje krav om engagement, ikke bare til børnene selv, men især til forældernes engagement i indlæringsprocessen. Hvis man beder børn om at tilpasse sig ekstra skoletimer og lektier, er det måske ikke så tosset, at det bakkes op hjemmefra.

Det er uhyre vigtigt, at vi debatterer, hvordan vi kan forbedre det danske skole system. Og det er dybt bekymrende, at mange danske børn tilsyneladende ikke kan holde ud at gå i skole. Men hvis der skal komme noget ud af at fortsætte debatten om skolereformen, så tror jeg at vi er nødt til at fokusere på indholdet i timerne, kvaliteten af lærer uddannelsen og forældernes engagement, snarere end den længere skoledag.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden