Jeg blev bare ved med at bokse, selv om det gjorde ondt. Når det blev rigtig slemt, gik jeg ud på toilettet og græd, men så kom jeg altid tilbage i ringen. De andre knækkede sammen i ringen eller gav op«.
Dennis voksede op i en indvandrerghetto med en mor, der døde af overdosis. Som ung forestillede han sig ikke, at han ville nå at blive de 26 år, han i dag er. Han tog fejl. Ikke bare overlevede han. For tre år siden blev han udtaget til OL i boksning.
