Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Æd din broccoli og behold dit job

Dyrker vi ikke vores personlige sundhed, betragtes vi efterhånden som en direkte trussel mod samfundet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvordan er dine kostvaner? Dyrker du motion? Ryger du? Hvad laver du i fritiden? Hvordan sover du om natten? Er du ensom? Hvad vil du gerne udrette i dit liv? Sådanne spørgsmål til medarbejderne bliver mere og mere almindelige i stadig flere virksomheder, der indfører wellness-programmer for at skabe sunde og veltrænede medarbejdere. Men denne besættelse af at gøre os sundere og stærkere, der har inficeret mange arbejdspladser, gør medarbejderne deprimerede og angste, for det er umuligt at leve op til«.

Sådan lyder det fra lektor i organisationsteori ved Stockholm Business School, Carl Cederström, der sammen med André Spicer, professor i Organisational Behaviour ved City University i London, netop har udgivet bogen ’Wellness-syndromet’ på dansk.

Ifølge Carl Cederström er mange mennesker i den vestlige verden begyndt at lide af det, de to forskere kalder wellness-syndromet: Det pres og de krav, vi lægger på os selv – og føler, at omgivelserne lægger på os – for at være sunde og lykkelige, får os til at blive angste og deprimerede i stedet for. Og oven i købet er vi blevet så besat af wellness – altså af at spise, træne og leve sundt – at det er blevet et moralsk krav, der har sneget sig ind alle steder i vores liv.

»Det moralske krav om at leve rigtigt dikterer nu også den måde, vi arbejder på. I mange år har regeringer i USA og Europa forsøgt at kontrollere, hvor meget folk spiser og drikker og træner, men nu er virksomhederne også kommet med på vognen. De stiller krav om, at medarbejderne skal holde op med at ryge, at de skal begynde at træne, hvis de stadig vil være ansat, og at de skal spise sundt. Det er kammet over og har altså ekstrem indflydelse på, hvordan vi ser os selv og andre. De mennesker, der nægter at indordne sig, bliver set som dovne, svagelige og uden viljestyrke«.

Hvad har du imod sundhed og wellness?

»Jeg er ikke imod sundhed, for uden et godt helbred er vi døde – men det overdrevne fokus på velvære hos os alle drejer sig ikke længere om at undgå sygdom. Hvorfor skal man være sund? Det skal man for at være mere produktiv. Sygdom er jo den ypperste manglende evne til at arbejde, og omvendt medfører et godt helbred evnen til at arbejde – mens wellness medfører evnen til at arbejde mere. Det er også derfor, vi ser, at stadig flere virksomheder har wellness på programmet. Helbred, velvære og sundhed er ikke længere privat. I dag får vi at vide, at det er for vores egen skyld, at vi skal tage os af vores kroppe – men på samme tid virker det, som om vores kroppe tilhører virksomhederne«.

LÆS DEBAT

Hvordan ser du det?

»Det er ikke længere nok at have en høj arbejdsmoral, man skal også adoptere sundhedsmoralen. På mange amerikanske universiteter bliver de studerende eksempelvis bedt om at underskrive wellness-kontrakter. Her siger man ja til en ’holistisk tilgang til livet’, der har til formål at optimere krop, sind og sjæl ved at opretholde en alkohol- og stoffri livsstil. Nogle steder tilbydes de studerende fysisk, social, miljømæssig, spirituel og intellektuel wellness. Men vi ser også, at virksomheder går meget langt for at optimere de ansattes helbred og sundhed«.

Hvordan?

»I USA er det 70 procent af ’Fortune 500’-virksomhederne, der tilbyder en eller anden form for wellness-program for deres medarbejdere. Det kan være alt fra vægttabsprogrammer og fitness til coaching og rygestopkurser. I Sverige er der nogle ekstreme tilfælde af det her. Der er f.eks. et statsejet vanddistributionsselskab i Kalmar, som har gjort motion obligatorisk for medarbejderne. De, som ikke vil tage del i de 2 timers motion hver uge, bliver straffet med en lavere løn. Motionen med kollegaerne i arbejdstiden er simpelthen et kriterium i forbindelse med lønforhandlinger«.

De, som ikke vil tage del i de 2 timers motion hver uge, bliver straffet med en lavere løn

Har du andre eksempler?

»Et andet eksempel er undertøjsvirksomheden Björn Borg, der har fået en ny administrerende direktør, som har gjort motion obligatorisk hver fredag. Der var et interview med ham for nylig, hvor han sagde, at virksomheden også vil lave en undersøgelse af alle ansatte for at finde deres fysiske alder. Han er selv et sted i slutningen af 40’erne, og han håber, at hans fysiske alder vil være 21. Interessant nok ser man nu, at folk skriver på deres cv, at de har løbet et maraton, for vi har fået denne her idé om, at en god ansat er en sund ansat, ideelt set en atletisk ansat – én som kan modstå pres, som kan arbejde mange timer, og en, som altid er indstillet på at tænke i kompetitive baner og performance«.

Urinprøve for ansættelse

Ifølge Carl Cederström er det stort set umuligt at undslå sig wellness-påbuddet på arbejdet, for medarbejderne er godt klar over, at de hurtigt kan blive set som dårlige mennesker, hvis de ikke følger med – og så er der ikke langt til en fyring.

Derfor ser en del medarbejdere også kravene fra arbejdsgiverne som noget godt.

»Et afslørende eksempel på, at nogle ser det som noget positivt, er en medarbejder hos transportselskabet Scania, der indførte et omfattende wellnessprogram efter finanskrisen. Medarbejderen, der blev interviewet, sagde, at han så det som et meget positivt tiltag, for i tilfælde af at han blev fyret, var programmet en slags arbejdsløshedsforsikring. Det var en måde, hvormed han kunne vedblive at være konkurrencedygtig. Det er jo en tankevækkende udvidelse af den rå kapitalismes produktivitetskrav: Du forlader dit hjem om morgenen og motionerer, ikke blot fordi din arbejdsgiver har fortalt dig, at du skal, men fordi du føler, at det er nødvendigt for at kunne konkurrere på markedet. Mange, særligt unge, går med på denne bølge, fordi de føler, at de skal optimere deres markedsværdi for overhovedet at have en chance«.

Men hvad er problemet så ved, at virksomhederne sørger for at hjælpe de ansatte på vej mod bedre sundhed og dermed bedre liv og bedre jobchancer i fremtiden?

»Hvor ender det, når man hele tiden skubber grænserne – og når man går fra en forestilling om sundhed i virksomheder til en forestilling om, at medarbejderne skal være atletiske for at være konkurrencedygtige? Den naturlige konklusion af det her bliver, at alle for at yde bedre skal tage doping for at kunne præstere bedre på arbejdet. Og det ender med, at de mennesker, der ikke vil indordne sig, bliver skubbet ud«.

Overdriver du ikke?

»Vi har fundet virksomheder, hvor folk skal aflevere urinprøver i forbindelse med ansættelsesprocesser, og i de tilfælde, hvor man finder spor af nikotin, altså spor efter at de har røget, så vil ansøgeren ikke få jobbet. Det har fået et moralsk tvist: Vi er gået fra at se rygning som noget dårligt til at se rygere som dårlige mennesker. Og ingen vil ansætte dårlige mennesker. Jeg tror, det er meget sandsynligt, at vi vil se lignende trends med folk, som er overvægtige eller på anden måde usunde. De vil blive skubbet til side, og det vil blive sværere for dem at komme i arbejde. Velvære er kort sagt blevet en ideologi, og så stigmatiseres de fede og usunde, der bliver set som en trussel mod samfundet, for usunde kroppe er uproduktive kroppe«.

Den naturlige konklusion af det her bliver, at alle for at yde bedre skal tage doping for at kunne præstere bedre på arbejdet

Hvor tror du, det ender?

»Det er svært at sige, for der er ikke længere nogen grænser. Vi skriver f.eks. i bogen om et hedgefond-selskab i London, hvor medarbejderne bruger forskellige former for sensorer på kroppen til at gemme data om sig selv. Dataene hjælper dem ikke kun i forhold til, hvad de skal gøre på arbejdet, men også hvad de skal gøre efter arbejde. Analyserne konstruerer en profil af deres såkaldte ’biorisiko’, der kan sige, at hvis de nu spiser for meget laks om fredagen, så laver de dårligere handler om mandagen – eller hvilke forbindelser man nu kunne lave. Ikke nok med at man laver den slags data om sig selv, man forærer også oplysningerne til virksomheden for at optimere jobudøvelsen. Den udvikling mener jeg, man bør være bange for«.

Hvorfor bange?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det mest signifikante problem med obligatoriske wellness-programmer i virksomheder handler om integritet og om, at det er forventet af os, at vi rapporterer om og deler alt om vores kropslige aktiviteter – hvad vi spiser, og hvor meget vi motionerer og sover – med vores arbejdsgiver eller forsikringsgiver. Alle de her aktiviteter var tidligere uden for sfæren af kontrol, uden for sfæren af produktivitet«.

Drop den illusoriske forestilling

Ifølge Carl Cederström er et af de store problemer med wellness som moralsk påbud, at vi – uden at ville det – er begyndt at se på de mennesker, der ikke lever op til de høje wellness-standarder, med afsky. De bliver omtalt i et hadefuldt sprog. Og det går i høj grad også ud over de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.

»Vi er blevet vænnet til et neoliberalt sprog i forhold til andre mennesker. Når vi sidder rundt om middagsbordet, er det nu blevet helt normalt at sige, at folk skal fortjene det, hvis de skal have offentlige ydelser. Et interessant eksempel er, da David Cameron annoncerede, at overvægtige mennesker kunne risikere at miste deres overførselsindkomst, hvis de ikke meldte sig frivilligt til at motionere. Det bliver et meget emotionelt sprog, som føder direkte ind i det klima, vi har i dag, hvor en fed person eller usund person ses som et dårligt menneske. I stedet for at se på de strukturelle problemer i samfundet ser vi individuelle mennesker og fælder en moralsk dom over dem. Det er tydeligt, at det er kogt ned til at handle om vores kroppe«.

LÆS DEBAT

Det må du uddybe...

»Hele wellness-ideen trækker på ideologien om positiv tænkning: Du kan sikre gode resultater i livet ved at tænke positivt, og det hele er dit eget ansvar. Et af de konstante råd, arbejdsløse får nu om dage på arbejdsformidlingen, er, at de skal gå ud og løbe, begynde at dyrke motion – for det vil løse deres problemer. Og så har man de ekstreme eksempler i USA som Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, der havde en såkaldt antifattigdomsplan, hvor fattige mennesker skulle møde en coach, der sammen med de fattige skulle sætte mål, som de så kunne opfylde. Så når vi snakker om wellness, der bliver en ideologi, er det dette, vi har i tankerne – den illusoriske forestilling om, at en ’jeg kan’-attitude kan løse noget som helst. Forestillingen om, at hvis vi bare spiser sundt og motionerer, så er alt godt. Det er jo ikke tilfældet«.

Er du sikker? Måske føler arbejdsløse sig stærkere med den form for hjælp og kan lykkes med mere.

»Der er lavet studier, hvor folk på daglig basis skulle gå rundt og spørge sig selv ’hvordan har jeg det?’. Og studierne viste, at folk, der allerede var disponerede for depression, blev mere deprimerede. Der er også lavet dybdegående studier med arbejdsløse i USA, der mødtes med coaches. Samtidig fik de forbud mod at se nyheder på tv og mod at læse aviser. De blev sat i en såkaldt nyhedsfaste. Ydermere måtte de ikke bruge begrebet ’arbejdsløshed’, fordi det ville afspejle en negativ attitude. De her forsøg viste, at mennesker, som allerede er i en sårbar position – fattige, overvægtige, osv. – ender med at føle en højere grad af selvhad, når de konstant får at vide, at de skal tænke mere positivt. Så nej, jeg mener ikke på nogen måde, at udsatte mennesker skal tage det på sig, at de er i den givne situation, fordi de ikke er positive nok og ikke har prøvet nok«.

Du ser altså intet godt i at forsøge at hjælpe arbejdsløse med mindfulness, wellness og fitness?

Folk skulle spørge sig selv: Hvor efterlader denne interesse for vores egen wellness resten af befolkningen?

»Nej. Sverige er dét OECD-land, hvor uligheden i indkomst er vokset mest drastisk de sidste to årtier. Og denne bølge af positiv tænkning og wellness-ideologien gør intet for at forhindre dette i at fortsætte. I stedet forsyner ideologien os med et sprog, som normaliserer det«.

Hvordan?

»At man tænker, at fattige eller arbejdsløse mennesker altid kan gøre noget ved deres situation. Hvis bare de tog deres løbesko på og lavede deres egen økologiske kålsmoothie om morgenen, så ville de ikke være tvunget til at lide sådan. Hvis de går rundt og er fede og ryger, så er deres situation selvforskyldt. Dermed glemmer vi den politiske dimension«.

Som er?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Særligt for folk, som render rundt og råber ’broccoli’, er det vigtigt at have den dimension med, at sundhed er forbundet med klasse og indkomst. For nylig viste The Economist, at folk i højeste indkomstklasse motionerer meget mere end andre – og det er forstærket de sidste 10 år – mens de lavere klasser motionerer meget mindre. Og man ser en klar forskel i forventet levetid som følge deraf. Hvis vi vil gøre noget ved det, så skal vi huske, at det er et politisk anliggende; og det eneste, wellness-bølgen gør, er at individualisere noget, som er et politisk problem. Men det er også typisk for den tid, vi lever i, og viser, hvordan wellness bider sig selv i halen: Folk føler sig afmægtige i forhold til at agere politisk på uretfærdighederne i samfundet, og så er det et appellerende alternativ at søge ind i sig selv«.

Mener du i virkeligheden, at vi alle sammen burde droppe alt det der wellness og begynde at ryge?

»Jeg plæderer ikke for et mere usundt samfund – jeg prøver bare at få folk til at tro på, at deres sundhed ikke afgør, om de er gode eller dårlige mennesker. Og så synes jeg, folk skulle spørge sig selv: Hvor efterlader denne interesse for vores egen wellness resten af befolkningen – dem, som har en akut mangel på økologiske smoothies, slanke-apps og yogainstruktører? Jeg kan godt forstå, at det er blevet et tillokkende alternativ til at forholde sig til resten af verden at trække sig ind i sig selv og behandle kroppens forskellige signaler som det eneste vigtige«.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden