Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Pas på - det perfekt designede menneske er på vej

Er vi virkelig klar til at leve i en verden med gennemdesignede mennesker?

Debat

»Skrækscenariet er, at 10 procent af befolkningen går rundt med hukommelsesforstærkere i hjernen og andre 10 procent med muskelforstærkere i benene. At vi bliver et kunstprodukt af menneskelig teknologi og opfindsomhed, så vi ikke længere blot er mennesker, men noget andet. Det ultimative er, at vi på et tidspunkt kan designe vores eget perfekte afkom med genetisk optimering. Så ender det med, at vi får et forrået samfund, hvor ingen længere betragter de andre som ligeværdige. Det lyder som science fiction, men det er det ikke – udviklingen er i fuld gang, og vi er som samfund nødt til at diskutere, om det er den vej, vi vil gå. Ellers er det videnskabsmænd og virksomheder, der beslutter for os«.

Sådan lyder advarslen fra Klavs Birkholm, der i næste uge udkommer med bogen ’Efter mennesket – på vej mod homo artefakt’. Her gennemgår han de nye bioteknologier en for en og opstiller en lang række etiske udfordringer, som teknologierne bringer med sig. Birkholm er journalist og foredragsholder og var i perioden 2003-11 medlem af Det Etiske Råd. Siden 2011 har han været med til at opbygge undervisningen i det nye universitetsfag teknoantropologi.

LÆS DEBAT

Lige nu går den teknologiske udvikling så stærkt ifølge Birkholm, at optimering af mennesker med genetiske, medicinske og kybernetiske teknologier vil være »meget, meget udbredt« i løbet af en generation.

»Der er en voksende opfattelse af, at mennesket har for mange skavanker, for mange fejl og brøstfældigheder, og det må vi se at rette op på. Forskerne er godt i gang med at udvikle teknologier, der kan hjælpe os til at blive stærkere, mere intelligente og smukkere. Jeg synes, det er en helt afgørende politisk diskussion, om vi skal udskifte den menneskelige eksistens, som den er fremgået af naturens evolution, med noget vi selv har frembragt. Men tilsyneladende er ingen politikere villige til at diskutere de etiske udfordringer, som de nye teknologier rejser«.

Helt ærligt, har mennesket ikke altid stræbt efter at forbedre sig selv. Har vi ikke siden tidernes morgen søgt efter at blive stærkere, klogere og smukkere?

»Vi har altid drømt om det. Men der er forskel på en ansigtsløftning og så at tage det der ingeniørblik på mennesket, skille det ad og sige: Hvor har vi de svage punkter, hvor kan vi forbedre det, hvor kan vi frembringe noget, der ikke længere er homo sapiens, men noget bedre. Det historisk nye er, at et stort antal anerkendte forskere nu systematisk arbejder på den opgave, og at det faktisk er lykkedes at frembringe forskellige teknologier, der bringer os nærmere drømmens indfrielse«.

Hvad er det, du frygter?

Hvis der er noget, mennesket ikke kan, må vi sætte det i stand til det. Og de mennesker vi ikke kan sætte i stand til det, dem må fanden ta'

»Hvis ikke vi meget snart træffer beslutninger om, hvilke optimeringsteknologier vi vil adoptere, vil den samfundsmodel, vi lever med nu, erodere. Vi har bygget samfundet op på et bestemt menneskesyn: at ethvert menneske har værdi i sig selv – men det syn er vi på vej væk fra. Konkurrencestaten indebærer som bekendt, at menneskets værdi måles i dets evne til at producere og forbruge. Og det begynder også at slå igennem i forskning og videnskab: Hvis der er noget, mennesket ikke kan, må vi sætte det i stand til det. Og de mennesker vi ikke kan sætte i stand til det, dem må fanden ta’. Det synes jeg er en ny samfundsmodel. Nogle af de her optimeringsteknologier peger frem mod et samfund, som jeg i hvert fald tror, at flertallet af danskerne slet ikke ønsker sig«.

Hvad taler vi om, når vi taler om homo artefakt?

»Homo artefakt er et menneske, som ikke er frembragt af evolutionen, men er et kunstprodukt af menneskets teknologiske snilde – lavet med dele af teknologi og måske helt uden for livmoren. Vi er godt i gang med genetisk optimering, men den bliver total, i det øjeblik vi kan designe et helt nyt fosteranlæg, altså designe vores eget afkom. Allerede nu er det lykkedes forskere at lave kunstig sæd, og hvis man laver kunstig sæd på stamcellekulturer – sæd, der ikke kommer fra en mands udløsning, men fra omprogrammering af andre celler – kan man selvfølgelig også designe sædens arveegenskaber. I det øjeblik det også lykkes forskerne at lave kunstige æg, kan man jo lave mennesker helt uden brug af den metode, som vi ellers altid har været så glade for at dyrke på madrassen«.

Hvad er perspektivet?

»Det er eksempelvis lykkedes for en kinesisk forsker at lave en kunstig livmoder, og perspektivet er jo, at man i fremtiden kan hænge sådan en op på en væg, så kvinder ikke behøver at bære deres eget barn. Moren kan såmænd blot få koblet en lille sender til kroppen, så fosteret hele tiden kan høre hendes hjertelyd. På den måde kan man jo være meget mere produktiv som kvinde. Altså: Optimeringen afhjælper blandt andet, at det er alt for besværligt at være menneske med alle de sygdomme, vi får, og alle de børn, vi skal føde. Vi kan jo ikke passe vores arbejde ordentligt«.

Hvor lang tid varer det, før vi kan producere mennesker ud af kunstig sæd og æg?

»Det er farligt at udtale sig om. Begrebet ’fremtidsforskning’ er en selvmodsigelse. Men det er lykkedes at lave kunstig sæd, og forskerne hævder selv, at de snart kan lave æg. Jeg vil tro, at det varer ti år, inden de kan lave æg. Så er det selvfølgelig spørgsmålet, om de får lov til at udføre fertilisering. Storbritannien er et af de mest sandsynlige steder, det vil foregå først, USA og Tyskland er mere restriktive. Jeg er helt klar over, at det lyder langt ude, men det er jo endestationen for et samfund, hvor vi allerede er i gang med at optimere vores afkom. Vi screener børn med kromosomfejl allerede i dag, og snart får vi nye teknologier, der gør det muligt at screene ikke kun kromosomfejl fra, men genetiske dispositioner for f.eks. overvægt eller brystcancer. De nye teknologier gør det muligt at få de her ting at vide allerede omkring 8.-9. graviditetsuge – altså lang tid før abortgrænsen. Vi er altså godt i gang med at sortere de svage fra«.

Det frie valg forsvinder

Ifølge Klavs Birkholm er den medicinske optimering den af teknologierne, der er længst fremme. Allerede i dag gør store dele af de amerikanske unge f.eks. brug af piller til at forstærke koncentration og hukommelse.

»Men det er også en meget usikker teknologi, for vi ved ikke ret meget om, hvad vi gør på længere sigt, når vi griber ind i hjernens kemiske processer. Menneskets hjerne er så langt det mest komplekse organ, evolutionen har frembragt; det er sket gennem millioner af år, og dette fantastiske organ rummer flere synapser, end der er sole i hele verdensrummet. Når vi målrettet og bevidst giver folk en pille for at forstærke deres gode humør eller dæmpe det dårlige eller styrke koncentrationen, er vi ude i et ekstremt stort eksperiment. Derudover efterlader det os med en række andre, etiske problemer«.

Det er jo bare piller. Hvad er problemet?

»På amerikanske universiteter er der virkelig mange studerende, der indtager lægemidlet Adderall, der ellers normalt anvendes mod adhd og narkolepsi. De bruger det for at kunne koncentrere sig lang tid ad gangen, og ifølge amerikanske læger »får stort set alle, der tager Adderall, gevinst ud af det«. Netop denne optimeringsteknologi er god til at illustrere, hvordan der skabes en form for konkurrencepres. Vi bilder os selv og hinanden ind, at man bare kan melde sig ud af det, lade være med at optimere sig selv – hvad enten det er med piller eller med anden teknologi – men hvis man nu er studerende på et amerikansk universitet, hvor op mod 25 procent spiser sådan nogle piller, når de skal til eksamen eller skrive opgave, så er det sin sag at vælge fra. Man har ikke længere et helt frit valg«.

Vi har vel altid et frit valg ...

»Man sagde også, at man selv kunne bestemme, om man ville have dankort eller mobiltelefon eller NemID. Men det kan man jo ikke længere. Der kommer meget hurtigt et pres for, at man skal være ligesom alle andre. Vi er jo ikke en ø«.

Hvilke andre etiske problemer er der forbundet med den medicinske optimeringsteknologi?

»At man på en måde også mister sig selv. Man bliver mere i tvivl om, hvad man kan og ikke kan, hvis man har opnået det hele i kraft af medicin. Man kunne spørge: Skal en akademiker om 25 år være en person, der ved indtagelse af kognitionsforstærkende midler er i stand til at udføre bestemte højtspecialiserede analyser? Eller ønsker vi snarere en person, der har brugt sine naturligt forefundne tænke- og forståelsesevner til at tilegne sig betydelig viden og komplekse færdigheder inden for et bestemt fagområde?«.

Vi sætter en chip i hjernen

Den tredje gruppe teknologier til optimering er de kybernetiske, der forstærker kropslige eller mentale funktioner ved hjælp af informationsteknologiske dimser. F.eks. kan man indoperere en chip i hjernen for at udvide vores hukommelse eller i øjet for at forbedre synssansen.

»Allerede i dag går der mennesker rundt i amerikanske lufthavne og kan se igennem vores tøj. De kan med højteknologiske briller på se, om vi har våben, men det bliver også muligt at indoperere teknologien direkte i øjet. Jeg forestiller mig, at det relativt snart bliver et tilbud, som man kan købe. Det plejer jo at være sådan, at når ting er blevet fremstillet til omsorgsformål eller terapeutiske formål, og det så viser sig, at der er et marked for dem, kommer de også ud i salg. Så bliver de måske solgt i dyre domme i begyndelsen, men det er den måde, mange ting udbredes på«.

Det er eksempelvis lykkedes for en kinesisk forsker at lave en kunstig livmoder, og perspektivet er jo, at man i fremtiden kan hænge sådan en op på en væg, så kvinder ikke behøver at bære deres eget barn

Det er vel knap så forfærdeligt. At man kan forstærke hukommelsen eller forbedre tænkeevnen med en chip i hjernen lyder da meget tillokkende. Hvorfor egentlig ikke?

»Ja, det lyder jo ret besnærende. Men vi er nødt til at spørge os selv: Hvor efterlader det de dårligst stillede, hvis de bedst stillede får mulighed for at købe sig til en kompensation for naturens mangler«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor mener du, det efterlader os? Hvad er det største etiske problem?

»Vores stræben efter perfektion har nogle meget dystre backlash. Indtil nu har vi sagt, at vi ikke selv er herrer over, hvordan vores børn og andre mennesker falder ud. Nogle kommer til verden med sprinterben, andre med klumpfod, nogle med en iq på 140, andre med en på 80. Nogle er født med legemsskønhed, andre bliver mindre attraktive. Men det er ikke vores eget ansvar. Vi har en velfærdsstat, der er bygget på det solidariske princip, at vi ikke er herre over vores egne talenter. I det øjeblik vi bliver produkter af vores egen ingeniørkunst, er spillet et helt andet«.

Hvorfor?

»Pludselig bliver det hele vores eget ansvar. Lad os tage en talentfuld dreng, der spiller fodbold, og lad os sige, at han er lidt langsom på de første 3 meter. Fremover kan man så mene, at det er hans forældres skyld, at han er langsom; de skulle have sørget for, at han fik en chip impulsforstærkere i læggen – det kan man allerede i dag – for så var han hurtigere på de første 3 meter. Der står altid nogle forældre på sidelinjen og skriger, fordi de alle sammen tror, at deres unge skal være den nye Messi. Og hvis de her teknologier kommer på markedet, bliver det de velhavende, der vil kunne levere varen til deres søn. Så får vi det nye etiske problem, at naturens ulige fordeling af, hvor vi er født og med hvilke egenskaber, bliver annulleret, for de bedst stillede kan bare købe sig en kompensation«.

Men skal vi ikke bare sørge for, at alle kan få teknologierne, at vi alle bliver optimeret – også de dårligst stillede?

»Enhver kan sige sig selv, at det ville blive hamrende dyrt. En chip i hjernen kommer til at koste 1-2 millioner dollars, og det kan staten ikke levere til enhver. Det bliver der slet ikke råd til, og slet ikke hvis man skal kombinere det med alle de andre optimeringsteknologier. Det bliver helt umuligt. Vi får en verden, hvor de rige også er de kønne og de kloge og de stærke. Og de fattige får det endnu sværere. Og så har vi ikke længere forståelse for hinandens svagheder; vi ser ikke hinanden som nogle, vi skal have omsorg for, men kun som nogle, der skal præstere, og hvis man ikke kan præstere, så er det ud. Det er på en måde helt i forlængelse af konkurrencestaten«.

Robotter så kloge som mennesker

Ifølge Klavs Birkholm er en stor del af optimeringsteknologiforskningen drevet af utopien om sammensmeltning af menneske og maskine. Og forestillingen om, at vi kan frembringe robotter, der er lige så kloge som mennesker.

»Transhumanismen er en langt mere udbredt ideologi, end de fleste mennesker gør sig klart. Den transhumanistiske forestilling – som Francis Fukuyama i øvrigt kalder verdens farligste – er, at mennesket skal overskride artsgrænsen og blive til noget mere, end evolutionen har skabt. Hvorfor skulle vi dog vige tilbage for det, siger de. Vi kan alle sammen leve meget, meget længere – den gennemsnitlige levetid kan komme op på 900 år, så hvorfor skal vi dog ikke gøre det? Ikke nok med det, vi skal også bevare vores fertilitet meget længere. Og hvorfor skal vi ikke lade kvinder slippe for besværet med graviditet og fødsel? Det er jo helt absurd, når vi bare kan hænge kunstige livmodere i en hal på en knage. Og hvis vi kan forbedre vores hørelse ud over det hidtidige, hvorfor skal vi så ikke gøre det?«.

LÆS DEBAT

Men ærlig talt, det er vel de færreste forskere, der ønsker de der skrækforestillinger?!

»Forskerne ser ikke det store billede. Langt de fleste forskere sidder og kigger på en lille begrænset del af virkeligheden, og fra det lille hjørne vil de gerne hjælpe mennesker med eksempelvis stamcelleforskning. Det er nobelt og ædelt. Men der er også mange forskere og mange filosoffer, som har denne transhumanistiske forestilling om, at vi skal forbedre mennesket. Og det er vel at mærke forskere, som er højt respekterede på universiteter i USA og Danmark«.

Halvt menneske, halvt robot?

»Ja, den ultimative vision er, at jeg kommer kørende herind med en robotkonstruktion af en art og sætter elektroder på hjernen af dig, og så downloader jeg din bevidsthed og erindringer og kognition – hele dig –til robotten, og den her robot kører på solceller og er bygget af titan, så den kan vi godt sende af sted med en rumraket til noget uden for vores eget solsystem, selv om rejsen måske varer 1.000 år, for robotten kan bare ligge og vente. Og så kommer Mette Højbjerg i ny skikkelse op til en planet ved Alfa Centauri og kan videreføre den menneskelige, intelligente civilisation der. Vi skal kunne klare os alle steder i verdensrummet. Hvorfor skal vi ikke kunne bo på Mars? Det kræver bare, at vi ikke er afhængige af vand og ilt, men har noget andet panser; er anderledes udstyret. Det kan vi jo godt klare, vi kan jo selv konstruere nogle mennesker, der kan leve der. Illusionen bag det hele er troen på, at mennesket ikke er sin egen krop, men kun er hjernen«.

Det er ildevarslende, at politikerne mindre end nogensinde vil have med etiske spørgsmål at gøre, for det betyder, at denne her forskning får lov til at fortsætte

Hvis de får magt, som de har agt, hvad frygter du så?

»Der findes nogle kulturer, som er kendt for at foragte menneskelig svaghed. Det Tredje Rige foretog systematisk udryddelse af handikappede og ville lave eugenik for at forhindre, at der kom svage mennesker til verden. Romerriget havde absolut også foragt for svaghed. Jeg er bange for, at det er der, vi ender. Præstationsræset i det moderne samfund er så barsk efterhånden, at vi i stigende grad mener, at hvis man falder agterud i ræset, så er det ens egen skyld. Hvis optimeringsteknologierne får så meget fat, som jeg frygter vil ske, hvis vi ikke sætter grænser snart, så tror jeg, at vi vil foragte svaghed mere og mere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad drømmer du om, der skal ske?

»Vi er nået til et punkt i vores udvikling, hvor vi skal tænke os om, før vi udvikler det ene og det andet. Det er ildevarslende, at politikerne mindre end nogensinde vil have med etiske spørgsmål at gøre, for det betyder, at denne her forskning får lov til at fortsætte. Jeg advokerer for, at vi må tage en debat om retningen for vores teknologiske udvikling. Vi kan tage hver enkelt af de her teknologier og spørge, hvilke vi gerne vil fremme, og hvilke vi gør klogest i at bremse«.

Men hvad nytter det at diskutere det herhjemme, når de vilde eksempler på forskning kommer fra USA eller England – og når vi bare kan rejse til Spanien og få optimeret os selv, hvis ikke teknologien kommer hertil?

»Det, synes jeg, svarer til at sige, at der er hustruvold hos naboen, og så kan vi lige så godt indføre det her også. Vi er nødt til at forsøge at holde orden i vores eget hus. Men vi skal selvfølgelig også rejse de etiske dilemmaer ved nye teknologier i internationale fora. Jeg har selv brugt tid i EU-systemet på at diskutere optimering, for det arbejde vi lavede i Det Etiske Råd om emnet nød stor respekt. Desværre er det ikke så fremkommeligt, for lobbyisterne er meget, meget stærke. Og de råber altid op om, at vi ikke kan gå tilbage til stenalderen«.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce