Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem bekymrer sig om ledernes lange skoledag?

Skolelederne arbejder nu 49 timer om ugen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnene har med folkeskolereformen fået en længere skoledag. Det er de ikke ene om. Skolelederne arbejder nu 49 timer om ugen, viser en ny evaluering fra Undervisningsministeriet.

Men hvor børnenes skoledag har fyldt godt i medierne, er skoleledernes arbejdsvilkår ikke kendt af særlig mange. Derfor er det godt, de nu kommer frem i lyset, for de har afgørende betydning for alle områder af folkeskolen.

Det kræver mentalt overskud, energi og engagement at lede en skole. Ud over skolereformen har skolelederne siden 2012 skullet indføre den ny lærerarbejdstid og en øget inklusion af børn med særlige behov. Det er tre store opgaver, der skal løses sideløbende med den daglige drift.

Med næsten 50 timer om ugen kører skolelederne konstant på 25 procent overtid i forhold til en normal arbejdsuge på 37 timer. Hvis man bød lærere eller pædagoger på skolen det samme – endda uden overtidsbetaling – ville skolelederen snart få hyppige besøg af Arbejdstilsynet.

Skoleledere er ansat uden højeste arbejdstid og skal som sådan bare løse opgaverne. Som tidligere skoleleder ved jeg, at det i høj grad er skolens ledere selv, der vælger at blive ved og forsøger at løse alle opgaverne så godt som muligt – uanset hvor lang tid det tager.

Det er naturligvis et udtryk for engagement, ansvarlighed og loyalitet, men det er efterhånden blevet en skrue uden ende. Det kan da ikke være meningen, at skoleledere skal presse sig selv ud over kanten med stress, dårligt arbejdsmiljø for sig selv og personalet med en dårligere opgaveløsning til følge.

Jeg mener, at tiden nu er inde til, at kommunerne forholder sig til det faktum, at god ledelse er den vigtigste faktor, når man skal ændre en organisation

Jeg mener, at tiden nu er inde til, at kommunerne forholder sig til det faktum, at god ledelse er den vigtigste faktor, når man skal ændre en organisation. Folkeskolen er og vil til stadighed være under forandring, og derfor bør ledernes vilkår forbedres kraftigt på to områder:

Først tiden: Det er hverken rimeligt eller holdbart, at lederne konstant arbejder 25 procent mere end andre faggrupper. Reelt betyder det, at de har en timeløn, som er lavere, end før de blev ledere. Værre er det dog, at arbejdet konstant skal udføres under tidspres. Det kan ikke undgå at gå ud over dialogen og andre vigtige processer.

Processer tager tid, men er samtidig afgørende for at personale, forældre og børn kan følge med og tage ejerskab. Hastværk er lastværk, også i folkeskolen.

Dernæst ledelsesrummet: Man bliver skoleleder, fordi man gerne vil være med til at lede mennesker. Det gøres bedst, når ledelsen har udstrakt frihed til at skræddersy den rette løsning for den enkelte skole. Evalueringen fra Undervisningsministeriet viser, at lederne nu oplever mere styring og mindre tid til de pædagogiske opgaver. Det forhold skal ændres, hvis vi vil have det bedste ud af de ledere, vi har ansat.

Jeg ved fra min egen tid som skoleleder, at vi som faggruppe er stærkt optaget af børnenes og medarbejdernes trivsel og arbejdsvilkår. Skoleledere har derimod svært ved at bede om forbedringer af egne forhold.

Årsagerne kan være mange. Nogen ser det måske som en svaghed at bede om hjælp fra forvaltningen eller lederkollegerne ud fra tanken om, at det nok er bedst at have styr på det hele. Dermed bliver det et privat problem, som let overses. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen – skoleledernes arbejdsgiver – reelt ikke ved, hvordan det står til i deres skolevæsen.

Jeg håber derfor, at hver enkelt kommune vil bruge evalueringen af skolereformen til at definere nogle nye rammer for og i samarbejde med skolens ledelse. Allerførst ved at foretage en uvildig undersøgelse af forholdene i den enkelte kommune og dernæst ved at omsætte undersøgelsens resultat til et mål om at skabe ’overskudsledelse’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden