0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvornår begynder politikerne at respektere vælgernes afgørelser?

Mit ærinde er myten om respekten for vælgernes afgørelser, som ikke bare fremføres af ja-politikerne, men også af de politiske kandestøbere i diverse tv-magasiner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning. Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når det i debatten op til folkeafstemningen 3.12. anføres, at vi med et ja giver Folketinget beføjelse til fremtidig afgivelse af suverænitet uden at høre befolkningen, er svaret, at årtiers erfaring viser, at regeringen og Folketinget altid har respekteret vælgernes afgørelser.

Aktuelt drejer det sig om en fælleseuropæisk asylpolitik. I mine øjne den mest sympatiske virkning af en afskaffelse af retsforbeholdet, som endda ifølge meningsmålingerne støttes af et pænt flertal i befolkningen. Men det er udtrykkelig undtaget i afstemningstemaet! Lad det ligge i denne sammenhæng.

Mit ærinde er myten om respekten for vælgernes afgørelser, som ikke bare fremføres af ja-politikerne, men også af de politiske kandestøbere i diverse tv-magasiner. Hvordan forklarer man så, at regering og Folketing uden at spørge befolkningen har forpligtet Danmark på nogle EU-krav, som befolkningen hele tre gange har afvist ved folkeafstemning?

Det var vælgernes nej til Maastrichttraktaten i 1992, der førte til de danske forbehold. Maastricht skulle gennemføre EMU’ens anden fase, en fælles penge- og finanspolitik udmøntet i en fælles valuta, euroen, og en ’stabilitetspagt’ i fem punkter, især med ret snævre grænser for statens gæld og årlige budgetunderskud.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter