Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For første gang nogensinde er det muligt at forestille sig, at EU smuldrer

Hvis ikke de europæiske ledere hurtigt viser, at de har kontrol over flygtningestrømmen og de problemer, som folk oplever, risikerer EU at kollapse. Spørgsmålet er, om olitikerne har den vilje, der skal til, lyder det fra Oxfordprofessor Timothy Garton Ash.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Et dansk ja til at afskaffe retsforbeholdet ville have været det eneste rigtige i den nuværende situation med terrortrusler og flygtningestrømme. Men sådan blev det desværre ikke. Lige nu ser det i det hele taget ikke godt ud for Europa. Meget er gået galt i EU de senere år, og der er megen frygt i befolkningerne. Overalt bygger vi mentale mure, der bliver højere dag for dag, og de fysiske mure rejser sig også overalt i unionen: I Ungarn har de fysisk form af pigtråd, og i Frankrig, Tyskland, Østrig og Sverige er der genindsat midlertidig grænsekontrol. Hvad vi ser nu, er det modsatte af Murens fald i 1989, og nu taler folk om, at den nuværende krise kan være enden på Den Europæiske Union«.

Sådan lyder det fra den britiske historieprofessor Timothy Garton Ash, der ud over at forske i og skrive bøger om europæisk historie ved Oxford University er kommentator ved en lang række europæiske aviser.

Hvorfor er vi nået dertil, Timothy Garton Ash?

»Fordi der en mistillid til EU og EU’s politikere i mange europæiske lande. Jeg tror ikke, at eliten i Bruxelles helt har fattet den kulturelle og sociale dybde af befolkningernes afsky for eliten. Der er en særlig kosmopolitisk, privilegeret, uddannet elite, som får alle fordelene ved Europa, og de personificerer Europa. Men der er virkelig mange mennesker, der ikke oplever, at de får nogen fordele, og det er dem, antieuropæerne netop kan appellere til. Det er typer som Marine Le Pen og Nigel Farage. Det er Donald Trump i europæiske klæder«.

Men hvad er det helt konkret, eliten har gjort forkert?

»Proeuropæerne har slet ikke adresseret folks reelle problemer i et helt almindeligt sprog. Man er nødt til at kunne vise konkret, hvad Europa rent faktisk gør for at skabe jobs, gøre noget ved migrationen, reducere mobiltaksterne, sikre, at der ikke er terrorister i København. Men det har man forsømt. Uanset hvor man kigger hen på kontinentet, er der nationalistiske, protektionistiske og xenofobiske tendenser, som hele tiden bliver stærkere. Nu oplever folk så, at de europæiske politiske ledere ikke har kontrol over situationen i Europa. Det er særlig slemt i Tyskland – der ellers er vant til at have stærke ledere – hvor der er voldsomme reaktioner mod Merkel. Kontroltabet har sat sig i befolkningerne, der er fulde af mistillid til politikerne, og for første gang nogensinde er det faktisk muligt for os at forestille os EU smuldre«.

Mistilliden vokser

Den 60-årige historiker, der plejer at være optimist på EU’s vegne, er stærkt bekymret over situationen lige nu, hvor flygtninge i hundredtusindvis kommer ind sydfra, mens nationalstaterne en efter en lukker deres grænser.

Hvad sker der? Vil EU ligefrem disintegrere?

»Jeg ved det ikke. Jeg er historiker, ikke profet. Men det er helt afgørende, hvad der sker de næste par måneder. Lige nu er der brug for en klar politisk besked til befolkningerne fra de europæiske ledere: De skal tydeligt kunne vise vejen frem; vise, at de har styr på det. Folk tror ikke på, at Europa for alvor er i stand til og fast besluttet på at finde løsninger, og indtil de bliver det, går det kun den forkerte vej. Det gør det ikke bedre, at alting bliver blandet sammen lige nu: Europæernes angst bliver forstærket af politiske demagoger, mens både illegale migranter og rigtige flygtninge ankommer i stort tal, og terrorister sprænger sig selv i luften i vores hovedstæder«.

Vi har haft så mange af disse dramatiske øjeblikke i Europa, og jeg tror ikke på, at der findes et enkelt vendepunkt, men jeg tror, at resten af dette årti er ét langt vendepunkt

Hvilke scenarier ser du for dig?

»Det ene scenarie er, at vi trækker os tilbage til nationalstaterne, og stadig flere lande siger, at de lukker grænserne og vil løse deres egne problemer. Det bliver Polen for polakker, Danmark for danskerne, Storbritannien for briterne. Det andet scenarie er, at landene anerkender, at EU er et halvfærdigt hus, som vi i fællesskab er nødt til at bygge færdigt, sådan at det faktisk fungerer«.

Der er en vej

Midt i den dystre situation vil Timothy Garton Ash ikke afvise, at Europa og EU kan komme på fode igen.

Præcis hvad skal der til for at løse problemerne i Europa?

»Whatever it takes. Der er ingen perfekte løsninger på flygtningekrisen, problemerne med eurozonen, terrortruslen, krigen i Syrien. Der er kun måder at forsøge at håndtere situationen på i den kommende tid, for problemerne bliver jo på ingen måde løst på en måned eller et år. Politikerne skal have viljen til at sikre de ydre grænser og til at dele flygtningebyrden, som Tyskland og Sverige jo stort set er blevet efterladt alene med. Der er også behov for bedre samarbejde om efterretninger inden for EU, og derfor er det også vigtigt, hvad der sker i Danmark nu med forbeholdet. Spørgsmålet er, om politikerne har viljen til at håndtere problemerne«.

LÆS LEDER

Ser du, at viljen er til stede?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er lidt opmuntret over, hvad der skete i Tyrkiet forleden, for jeg er overbevist om, at vi er nødt til at styrke de ydre grænser i EU, hvis vi ikke skal til at bygge mure mellem landene internt i EU. De ydre grænser er nødt til at være en del af svaret. Og det er et område, hvor politikerne ville kunne sende et budskab til befolkningerne om, at der er styr på det. Selvfølgelig er det muligt at stoppe strømmen af mennesker fra Libyen og Nordafrika via kontrol på havet. Hvis man kunne gøre det mellem Tyrkiet og Grækenland, ville folk måske begynde at få tilliden tilbage. På meget kort sigt er politikerne også nødt til at forholde sig aktivt til de mange flygtninge, der er strandet på Balkan«.

Hvad tænker du på?

»Vinteren er over os, så inden for en uge eller to skal de finde ud af at gøre noget, ellers vil vi igen se folk, der dør under forfærdende forhold i lejre på Balkan, og vi vil se volden blusse op. Det er en helt reel fare. Vi ser allerede makedonsk politi, der slår løs på migranter på grænsen mellem Makedonien og Grækenland, og flygtninge, der selv slås. Hvis man har oplevet vinteren på Balkan, ved man, at det ikke er et sted at opholde sig for syriske kvinder og børn, medmindre der er nogen, der virkelig tager sig af dem. Så det er en udfordring nu og her«.

Et vendepunkt kan være i sigte

På nuværende tidspunkt tør Timothy Garton Ash ikke spå om, hvordan situationen i Europa vil udvikle sig. Men inden for de næste par måneder vil det blive klart, om befolkningerne og politikerne bliver mobiliseret til at gøre, hvad der er nødvendigt.

»Om knap et par uger mødes Det Europæiske Råd for at finde fælles løsninger på flygtningekrisen. Det har betydning. Nok så vigtigt: Hvis antallet af flygtninge, der kommer ind i Tyskland, bliver ved med at være stort de næste par måneder, vil de tyske politikere gå imod Merkel og hendes linje. Men hvis tallet begynder at falde, og hvis der er en smule solidaritet og fordeling af flygtninge, samtidig med at vi kan se, at menneskestrømmen fra Tyrkiet bliver mindre til Grækenland og Balkan, tror jeg, at den offentlige mening kan begynde at ændre sig. Vi har faktisk set det med eurozonen: Den har det stadig skidt, men folk tror ikke længere, at den kollapser, og eurozonelandene er stille og roligt begyndt at få det en smule bedre – det har stor betydning. Det er den samme effekt, vi forhåbentlig vil kunne opleve her: Der er stadig et flygtningeproblem, men folk kan se, at der bliver taget hånd om det, og det går i den rigtige retning«.

LÆS PETER SKAARUP

Kan den krise i Europa, vi er vidne til lige nu, i virkeligheden være et vendepunkt for EU-projektet?

»Vi har haft så mange af disse dramatiske øjeblikke i Europa, og jeg tror ikke på, at der findes et enkelt vendepunkt, men jeg tror, at resten af dette årti er ét langt vendepunkt. Og ved afslutningen af årtiet kan vi gøre status – måske allerede inden for de næste to år. Hvis vi finder ud af at adressere problemerne nu, kan det blive et vendepunkt til det bedre. Men hvis eksempelvis briterne forlader EU, hvis der er et dramatisk skifte i tysk politik, hvis Marine Le Pen vinder stort ved præsidentvalget i Frankrig, og hvis xenofobiske regeringer popper op rundt omkring i EU-landene, så tror jeg, at vi vil se tilbage på denne tid som et vendepunkt til det værre«.

Og EU vil falde fra hinanden inden for en kort årrække?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Min kollega, historikeren Niall Ferguson mener, at det her er som »afslutningen på Romerriget«. Det tror jeg ikke. Jeg tror snarere, det vil være ligesom afslutningen på Det Tysk-romerske Rige, hvis ikke EU’s politikere finder løsninger nu. Jeg tror, at institutionerne vil fortsætte i EU – de vil ikke forsvinde, men stille og roligt vil magten forsvinde andre steder hen: tilbage til nationalstaterne, måske til provinser, til store virksomheder. Jeg forestiller mig en proces med en trinvis disintegration, en langsom smuldren – det var netop, hvad der skete med Det Tysk-romerske Rige«.

I dine mørkeste stunder, hvor frygter du så, at vi ender?

»Jeg har fulgt europæisk politik i 40 år, og som jeg ser det, var det europæiske projekt fra 1975 til 2005 en af de største historier i verden om fremgang i vor tid. De seneste 10 år har det været en historie om kriser og tilbagegang. I mine mareridt forestiller jeg mig, at vi hen over de næste 20 år går tilbage i stedet for frem, sådan at jeg er tilbage ved udgangspunktet. Europa har gjort nogle af de største fremskridt i verdenshistorien – og det her er det bedste, Europa nogensinde har været, uden tvivl. Men jeg frygter, at vi vender tilbage til at være vores gamle dårlige selv. Og lad mig bare sige dette: Europas dårlige selv, Europas værste selv, er virkelig slemt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden