Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi udsættes for masser af skjult forurening

Danske myndigheder undertrykker ny viden om forureningen i Danmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det moderne samfund benytter et utal af kemiske stoffer. Nogle af dem forekommer som uønsket forurening og kan være giftige. Desværre kan man ikke smage eller se giftstofferne, og de deklareres ikke.

Bortset fra at gå efter svanemærkede varer er det svært for almindelige forbrugere at undgå de farlige kemikalier, som findes skjult i madvarer og andre produkter. Men danskernes samlede udsættelse for giftstoffer kan måles i blodprøver, og danske forskere hører til blandt verdens fremmeste på dette felt. Men i dag aner vi ikke, hvor meget forurening danskerne rent faktisk er udsat for!

Derfor er det uforståeligt, at danske myndigheder lukker øjnene og lægger hindringer i vejen for at skaffe denne vigtige dokumentation.

Andre vestlige lande har opdaget, at måling af forurening er vigtigt for at kunne målrette forebyggelsen. Lande som USA, Tyskland og Frankrig måler rutinemæssigt op mod 300 kemiske forureninger i blod og urin fra almindelige borgere. På den måde har myndighederne kunnet følge, om der er behov for strammere krav til kemikalierne, og om forebyggelsen har virket efter hensigten.

Danmark har ved flere lejligheder taget initiativ til at stramme EU’s regler for kemikalier. Om det så har virket, burde man jo netop måle.

Vi kalder det en tavs epidemi, fordi kun meget få af de kemikalieramte børn bliver 'syge'

Gevinsten er helt oplagt, og der er et kraftigt pres for en systematisk indsats på EU-niveau. Forurening trodser landegrænserne, og forebyggelsen er kun effektiv, hvis den er koordineret. Med støtte fra EU-kommissionen deltog vi for nylig i et pilotprojekt. Vi målte belastningen med nogle bestemte forureninger hos 150 mødre og deres børn i skolealderen. Det var en stor succes, og landene er nu klar til en mere langsigtet indsats.

Kviksølv var et af de stoffer, vi målte. Når en gravid kvinde spiser forurenet fisk (f.eks. tun), kan kviksølv passere gennem moderkagen og videre ind i fostrets hjerne, hvor det kan skade den meget sårbare udvikling. Med tallene fra pilotprojektet kunne vi beregne, at forureningen med kviksølv i EU medfører et samlet tab af 700.000 iq-point om året. Økonomer har omregnet værdien af en bedre fungerende hjerne ud fra den øgede indtjening gennem livet. Det årlige tab i intelligens svarer til en værdi på omkring 10 milliarder euro i nutidsværdi. I Danmark medfører kviksølv ’kun’ et årligt tab på ca. 5.000 iq-point, hvilket svarer til 750 millioner kroner. Om året, vel at mærke.

Resultaterne var med til at støtte FN’s miljøprogram, som kort efter fik vedtaget Minamata-konventionen, der skal begrænse forureningen med det farlige metal. Forskningen blev altså omsat til handling.

Andre vestlige lande har opdaget, at måling af forurening er vigtigt for at kunne målrette forebyggelsen. Lande som USA, Tyskland og Frankrig måler rutinemæssigt op mod 300 kemiske forureninger i blod og urin fra almindelige borgere. På den måde har myndighederne kunnet følge, om der er behov for strammere krav til kemikalierne, og om forebyggelsen har virket efter hensigten

Vi har netop målt forureningen med pesticider. Vores foreløbige tal er bekymrende. Danskere er endnu mere udsat for pesticider, end amerikanerne er. Og netop i USA har flere undersøgelser dokumenteret tabet i intelligens hos børn i skolealderen ud fra moderens udsættelse for pesticider under graviditeten. Mange af pesticiderne griber nemlig ind i de ekstremt følsomme processer, som ad komplekse veje skaber dyrerigets mest avancerede nervesystem – den humane hjerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når vi går ud fra vores egne målinger og de amerikanske data, når vi frem til, at danske børn i gennemsnit taber omkring 1 iq-point som resultat af moderens udsættelse for pesticider. Nogle taber nok en del mere, mens familier, der spiser økologisk, formentlig er godt beskyttet. Ifølge økonomerne er værdien af den tabte hjernekraft omkring 5-10 milliarder kroner om året alene i Danmark.

Men hvorfor er der så mange penge på spil, for der er jo kun meget få tilfælde af forgiftning med kviksølv og pesticider? Vi kalder det en tavs epidemi, fordi kun meget få af de kemikalieramte børn bliver ’syge’, om end diagnoser som autisme og adhd måske i nogle tilfælde kan skyldes giftstoffer.

Langt de fleste børn med skader fra hjernegiftene klarer sig bare en smule dårligere på intelligenstestning, de er lidt langsommere og har svært ved at koncentrere sig. Men det er alvorligt nok, for hjernens funktion er afgørende for, hvem vi er, hvordan vi klarer os i samfundet og meget andet. Vi har nemlig kun én chance for at udvikle vores hjerne, og det er den udvikling, vi må beskytte.

EU-kommissionen har afsat et budget på 50 millioner euro til projektet. Det indgår som det største og vigtigste initiativ i EU’s handlingsprogram for sundhed og miljø. Meningen er at skaffe viden og dokumentation til støtte for beslutninger om så vigtige emner som miljøbeskyttelse, kemikaliekontrol og sundhed.

Men medlemslandene skal selv bidrage med mindst 30 procent af udgifterne. Det er lykkedes over al forventning i lande som Frankrig, Holland og Tyskland, så det samlede budget bliver mangedoblet. Undtagen i Danmark. Her vil myndighederne ikke bidrage med 5 flade øre.

En forklaring, jeg har fået, er, at myndighederne skal spare, og så er der ikke råd til projektet. Nu hvor der er dårligt nyt om både kviksølv og pesticider, kan jeg sagtens forestille mig andre grunde til, at ansvarlige myndigheder i Danmark helst ikke vil vide, hvor slem forureningen er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det afgørende problem er vistnok, at myndighederne hver især mener, at måling af danskernes udsættelse for forurening ikke hører til deres ansvar. Opgaven falder mellem flere stole, og ingen har ønsket eller vovet at tage opgaven på sig. Som læge og forsker må jeg på det bestemteste protestere mod denne lemfældighed og uansvarlighed. Det drejer sig trods alt om næste generations hjerner.

Philippe Grandjean er forfatter til ’Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand’, som netop er udkommet på Gyldendal. Han er desuden professor på Harvard University i USA.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden