Lyt til artiklen
Det, som adskiller vort sprog fra alle andre gamle og moderne sprog, er sætningernes orden og konstruktion«, sagde journalisten Antoine Rivarol i 1784 i en afhandling om det franske sprogs almene gyldighed: ’Discours sur l’universalité de la langue française’.
Afhandlingen er berømt den dag i dag, og den er sjov at tænke på, når nu man gerne vil forklare det omvendte fransk, der florerer stadig mere fornøjeligt. Man siger ikke merci, man siger ci-mer. Og det, man hører i sin iPod, er ikke musique, men ciq-mu. Og hvis musikken er genial, så er den chan-mé, for på fransk kan ’dårlig’ hedde méchant …
