0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når franskmænd bakker snagvendt

Franskmændene bytter i stigende grad rundt på bogstaverne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THIBAULT CAMUS/AP
Foto: THIBAULT CAMUS/AP

Slang. Franskmændene bytter om på bogstaverne og ændrer det gamle sprog.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det, som adskiller vort sprog fra alle andre gamle og moderne sprog, er sætningernes orden og konstruktion«, sagde journalisten Antoine Rivarol i 1784 i en afhandling om det franske sprogs almene gyldighed: ’Discours sur l’universalité de la langue française’.

Afhandlingen er berømt den dag i dag, og den er sjov at tænke på, når nu man gerne vil forklare det omvendte fransk, der florerer stadig mere fornøjeligt.

Man siger ikke merci, man siger ci-mer. Og det, man hører i sin iPod, er ikke musique, men ciq-mu. Og hvis musikken er genial, så er den chan-mé, for på fransk kan ’dårlig’ hedde méchant

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement