Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Fem vigtige ting, du skal vide om børneopdragelse

Kære forældre, lærere og pædagoger, I skaber børn og unge, der sætter sig selv højere end fællesskabet.

Debat

’Skældud skader børn’, lød det på forsiden af Politiken i lørdags. Budskabet er klart, og ingen af os mange professionelle kan være uenige. Skældud er ikke en god opdragelsesstrategi, hvis vi vil have livsduelige og dygtige børn.

LÆS ARTIKLEN

Desværre er det beskrevne alternativ næsten lige så slemt. Familien Møllegård har været på kursus og lært, hvordan man udskifter skældud med en helt anden måde at opdrage på. Og det går allerede meget bedre i den lille familie.

De har lært at tale ligeværdigt til deres børn, de tager udgangspunkt i børnenes behov i stedet for i deres egne, de efterfølger altid et nej med en lang forklaring og et kys, og endelig praktiserer de en opdragelse, hvor individet sættes over fællesskabet. Børnene behøver nemlig ikke længere at komme ind til spisebordet, når der bliver sagt værsgo.

LÆS HISTORIEN

Der er daglig nye vinkler på børns opdragelse, udvikling og læring i medierne, og mange gør sig til talsmænd for at kende den rigtige tilgang til børn. Bekymrende er det, at ingen af tilgangene har den helt store effekt i forhold til de udfordringer, vi står i aktuelt i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel.

Daglig i medierne iagttager vi ligeledes en generation af børn og unge med store udfordringer i forhold til at udnytte deres potentialer i læringsmæssig sammenhæng, at kunne klare krav, at være i stand til at fordybe sig i en ikke selvvalgt aktivitet igennem længere tid, at kunne begå sig blandt andre og i det hele taget være i stand til at takle livet.

Hvis vores børn og unge skal klare sig i fremtidens samfund, skal de kunne indgå i sociale sammenhænge med fællesskabets regler og normer

Selv professionelle har været i tvivl, men nu peger pilen i en anden retning, hvis vi skal gøre vores børn og unge klar til uddannelse og job.

LÆS DEBAT

Men hvad er det så, der er næsten lige så slemt som skældud? Inden for debatten om børneopdragelse er der især 5 dogmer, der er gennemgående.

Dogme 1) Forældre skal tale til deres børn, som om de er små voksne.

Det er dybt problematisk. Forholdet mellem barn og voksen er asymmetrisk. Det gælder, uanset om det er forældre-barn- eller lærer-barn-relationen. Den voksne ved mere, har gjort flere erfaringer og har ofte gjort sig nogle tanker om, hvor opdragelsen/læringen er på vej hen. Hvis dogme 1 gennemføres, får vi børn, der tror, at alt er til forhandling, og at deres ønske, idé eller mening i enhver situation er lige så gangbar som den voksnes.

Dogme 2) Den voksne skal tage udgangspunkt i barnets behov og ikke sit eget.

Det er katastrofalt, hvis det bliver overskriften på god opdragelse. Det lille barn skal naturligvis have sine grundlæggende behov dækket, men det er her vigtigt at pointere, at en del af et barns udvikling er at lære at tilsidesætte sine behov og tage hensyn til fællesskabet. Alt for mange børn og unge er så behovsstyrede, at det kan være svært for de professionelle at skabe læring i daginstitutioner og skoler.

Dogme 3) Børn skal have forklaringer på alt.

Underforstået: Den voksne må ikke bare sige nej efterfulgt af: fordi jeg siger det. Bekymrende; igen undergraves den voksnes autoritet, og barnet bliver fyldt med forklaringer, som ikke altid bliver forstået og derfor giver mere forvirring end tryghed.

Dogme 4) Børn skal have ros, og problemer må ikke italesættes.

Det er en misforstået forståelse af anerkendelsesbegrebet. Børn skal ses og mødes, men ikke nødvendigvis roses. De bliver meget dårligt rustet til modgang og bliver ikke taget alvorligt, hvis alt det, de gør, er lige godt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dogme 5) Individet er vigtigere end fællesskabet.

Det er også dybt problematisk. Læreren i skolen er nødt til at håndhæve nogle fælles regler for at skabe de bedste betingelser for læring for alle børn. Der kan ikke gælde særlige regler for den enkelte jf. familien Møllegårds nye praksis, at børnene må komme til bords, når det passer dem.

LÆS OGSÅ

Disse 5 dogmer løser på ingen måde vores grundlæggende udfordring: at få vores børn og unge gjort livsduelige, dygtige og robuste. Men alligevel bliver eksperterne ved med at fremlægge disse som de vises sten. Disse dogmer skaber børn og unge, der sætter sig selv højere end fællesskabet, der ikke kan udsætte egne behov, ikke tåler krav og i sidste ende ikke kommer til at trives.

Kom ind i kampen, kære forældre og professionelle, der skal noget andet til!

Hvis vores børn og unge skal klare sig i fremtidens samfund, skal de kunne indgå i sociale sammenhænge med fællesskabets regler og normer. De skal være robuste og kunne tåle, at der bliver stillet krav, som ofte fordrer, at de kan udsætte egne behov. For at kunne begå sig i den komplekse verden, der møder dem, skal de være rustede til at kæmpe for at blive dygtigere og få et godt liv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce