Tegning. Jørn Villumsen
Foto: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

Tegning. Jørn Villumsen

Debat

Far skal da også på deltid

Problemet er ikke, at mange mødre arbejder deltid – men at fædre ikke gør det.

Debat

Der bliver som regel råbt ligestilling og finansiering af velfærdssamfundet, når vi skal retfærdiggøre vor tids ideal om to fuldtidsarbejdende forældre – uanset mængden af småbørn og husligt arbejde. Det er så normalt, at Danmark er blandt de førende i Europa i forældres arbejdstid uden for hjemmet og i institutionalisering af børns liv.

Men er det ligestillingens endestation? Og hvad er omkostningerne? Det forsømmer vi at forholde os til.

Det er udtryk for et værdiskred, hvor arbejdet uden for hjemmet, som straks giver kroner i statskassen, trumfer alt, mens den kæmpe omsorgsopgave og det at have små børn må presses ind i tre hektiske timer hver eftermiddag, mens vi kvæler eventuelle samvittighedskvaler i paroler om kvalitetstid, nødvendighedens politik og vækstrater.

På trods af ligestillingsidealet er der dog stadigvæk flere kvinder end mænd, der arbejder deltid. Ifølge Danmarks Statistik (2015) er 16 procent af mændene og 35 procent af kvinderne på deltid, og det afspejler, at det også stadigvæk er kvinderne, der står for mest af det huslige arbejde.

En undersøgelse foretaget af OECD i 2013 viste, at kvinder i snit arbejder 31,5 timer og mænd 21 timer i hjemmet om ugen, og at mænd ofte læser, ser tv eller er på nettet, når de kigger efter børnene, hvorimod kvinder typisk laver mad, gør rent eller vasker tøj – og dermed føler, at de arbejder hele tiden.

At kvinder arbejder mest på deltid (og tager mest barsel) har uheldige konsekvenser i forhold til lavere pensionsopsparing, ulige muligheder i arbejdslivet og et kønsopdelt arbejdsmarked.

Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Måske skyldes det, at hvis man ønsker at arbejde deltid, så er man ofte henvist til stillinger, man er overkvalificeret til, eller til at søge ansættelse i det offentlige og omsorgsfag, hvor der typisk er mere familievenlige forhold. Hvis det da overhovedet er muligt at finde et opslået deltidsjob.

Ligestilling i forhold til familie og arbejde har ikke nødvendigvis sejret, når begge forældre arbejder fuldtids og afleverer ørnene i vuggestue 8 timer om dagen

Den fremherskende vuptiløsning er at få kvinderne op på fuld tid – ligesom manden. Men børnenes behov for tid og nærvær med deres forældre indgår sjældent i dette Excel-ark, og det er på tide at spørge, om det ikke er bedre for både børn, ligestilling og stressepidemi at skabe langt større accept af at arbejde mindre i årene med små børn. Uanset køn og branche.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Set i det perspektiv er problemet ikke kvinder på deltid, men at mænd ikke går ned i tid for at prioritere omsorgsopgaven.

Under den nordiske konference ’Fra deltid til fuldtid?’ i 2014 udtalte den norske forsker Cathrine Egeland, at kvinders deltidsarbejde er deres måde at håndtere usunde forhold på, og »at deltid er ikke nogen dårlig idé, hvis mænd også så det som en mulighed«. Ingólfur V. Gíslason, lektor i sociologi ved Islands Universitet, var enig: »Kvinder tjener mindre, og deres muligheder for forfremmelse er mindre, så længe situationen er uforandret. Den mest radikale og bedste måde at formindske dette problem på og samtidig gavne ligestillingskampen og børns velfærd, ville være, hvis den ugentlige arbejdstid hos både mænd og kvinder generelt var kortere (...)« (niik.no 28.11.14).

I Sverige eksperimenterer flere private og offentlige arbejdspladser med en 6-timers arbejdsdag – endda til den samme løn som hidtil, og de foreløbige resultater viser, at det er en fordel for både arbejdstagere og -givere i form af mindre stress, færre sygedage og øget effektivitet. Et kendt eksempel er Toyota i Göteborg, hvor man for over et årti siden reducerede arbejdstiden, og virksomhedens profit steg med 25 procent. Svenskerne er i det hele taget med på beatet, når det gælder sammenhængen mellem trivsel og profit.

I Holland har de europarekord i deltidsarbejde. Alle har ret til deltid på 32 timer, og det benytter hver anden sig af. Hele 75 procent af de hollandske kvinder er på deltid, men begrebet far-dag er også ved at vinde indpas, selv i store private virksomheder, hvor mænd går ned i tid og har en ugentlig fridag til familien.

Schweiz kommer på andenpladsen i deltidsarbejde og har stor forskel i andelen af kvinder og mænd på deltid – men noget er ved at ske. I 2012 var 12 procent af mændene på deltid; det er steget støt, og man vil have det op på 20 procent i 2020. Bag initiativet står bl.a. mandeforeningen männer.ch, som sammen med den schweiziske regering har søsat kampagnen ’Rigtige mænd kan have en karriere med deltidsjob’, der forsøger at gøre op med den holdning, at man ikke kan forene karriere og deltid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For nylig kunne man i Kvinfo (4.11.) læse om to af disse pionerfædre: en direktør for Industri- og Handelskammeret og en senior manager i et forsikringsselskab, hvor 18 procent af mellemlederne arbejder deltids. I Schweiz har de også jobdelingsordninger, hvor to på deltid deler et job, og man arbejder på at skabe flere karrierefremmende delejobs.

Ligestilling i forhold til familie og arbejde har ikke nødvendigvis sejret, når begge forældre arbejder fuldtids og afleverer børnene i vuggestue 8 timer om dagen. Ligestillingen – og ikke mindst børnene – har først vundet, når den ulønnede omsorgsopgave også har værdi, og når vi adresserer de begrænsede muligheder for deltid i mange brancher. Det vil utvivlsomt også nedbringe stress, skilsmisser og sygemeldinger. Kan det slet ikke appellere til danske politikere og arbejdsgivere?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce