Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er flyttet ud i regnskoven, hvor jeg ikke bliver fristet til forbrug

Jeg havde en firmabil, en fin titel og en stor lejlighed i Valby. Men jeg sad fast, så jeg sagde mit job op og købte en enkeltbillet til Costa Rica.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg havde et velbetalt fuldtidsjob. Jeg havde en firmabil, en fin titel og en stor lejlighed i Valby. Men jeg sad fast. Så en mandag i august 2015 sagde jeg mit job op og købte en enkeltbillet til Costa Rica.

Jeg skrev på Facebook, at jeg havde sagt mit job op og rejste til Costa Rica. Det blev den ubetinget mest populære post på min profil nogensinde. Mange har sikkert som jeg et stærkt ønske om at rykke sig, tage på eventyr, sige farvel til det forudsigelige ... og sige goddag til livet. For det er netop, når vi bevæger os, udvikler os og lærer nyt, at vi trives allerbedst ifølge professor Hans Henrik Knoop.

Her i regnskoven er der ingen fristende butikker eller reklamer til at skabe behov for den nyeste iPad, kulfibercykel eller vandkaraffel

Jeg havde haft det samme job i tre år og aldrig rigtig følt, at jeg udviklede mig. Jeg sad foran en computerskærm 8 timer daglig og lavede primært rutineopgaver. Stillesiddende arbejde er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den fjerdehyppigste årsag til for tidlig død. Jeg sad fast. Jeg måtte gøre noget.

JOURNALIST

Nu sidder jeg og skriver, imens jeg kigger ud over den costaricanske regnskov. Regnskoven er fuld af liv. Træerne gror konstant. De vandes af de daglige regnskyl, og de gror. Det samme gælder for os mennesker. Vi gror ikke af os selv, vi har brug for bevægelse og input udefra. Jeg følte mig fanget under en stor paraply. En paraply af kontorstol, flimrende computerskærm og kedelige opgaver.

Jeg arbejder nu som frivillig i et bæredygtigt samfund af træhuse her i regnskoven. Jeg udfordres dagligt. Jeg lærer spansk og bliver klogere på alt lige fra plantedyrkning, den costaricanske kultur og regnskovens dyr. Jeg er også begyndt at undervise i akroyoga. Kort sagt bevæger jeg mig både fysisk og mentalt. Jeg vandes. Jeg trives.

Costa Rica er dog kun en rasteplads for mig. En midlertidig og nødvendig pause. For jeg vil tilbage til Danmark på et tidspunkt. Jeg vil tilbage, men ikke til det liv jeg kom fra, hvor arbejde var et nødvendigt onde. Jeg tror nemlig på, at vi alle ville trives meget bedre, hvis vi begyndte at tænke nye tanker omkring arbejde.

Du udfører en opgave og får udbetalt en løn. Det er en simpel beskrivelse af arbejde, som de færreste nok er fundamentalt uenige i. Men skal arbejde nødvendigvis resultere i en løn for at være et rigtigt arbejde?

Den hjemmegående husfar, der leger med sine børn. Kvinden, der lægger øre til venindens sorger. Manden, der knokler i køkkenhaven. Ingen af disse personer får en løn for de opgaver, de udfører. Hvis de havde fået løn, ville man kalde dem pædagog, psykolog og landmand. Men disse personer er ikke ansatte, de har ingen titler. Alligevel skaber de stor værdi. Måske burde vi definere arbejde som værdiskabende aktivitet.

Og her rammer vi et af de store problemer i den måde, vi måler samfundets trivsel på i dag. Den værdi, som førnævnte personer skaber, den glemmer vi, når vi snakker om vækst i arbejdspladser og i økonomien generelt. Det vil eksempelvis sige, at hvis jeg om nogle år vælger at gå fra et fuldtids- til et deltidsjob for at dedikere mere tid til mine børn, så ser samfundet negativt på det. Jeg bidrager mindre og er ikke med til at holde hjulene i gang. Det er udtryk, som bliver gentaget igen og igen af politikere og medier, og jo oftere vi hører dem, jo mere tror vi på deres rigtighed.

Men det er noget vrøvl. For de hjul, der holdes i gang, sidder på et tog, der forlod stationen uden vitale vogne som fritid, personlig udvikling og familiesamvær. Men det kan du jo ikke leve af.

ANTROPOLOG

Her i regnskoven er der ingen fristende butikker eller reklamer til at skabe behov for den nyeste iPad, kulfibercykel eller vandkaraffel. Da jeg ikke bliver gjort opmærksom på produkterne, føler jeg ikke jeg mangler dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For hver dag der går i regnskoven, bliver det tydeligere for mig, at José Murica, tidligere præsident i Uruguay, rammer plet med sin udtalelse: »Når jeg køber noget, når du køber noget, betaler du ikke penge for det. Du betaler med de timer af livet, du var nødt til at bruge for at tjene de penge«.

Når jeg siger farvel til Costa Rica, vil jeg vende hjem til Danmark og skabe mig et arbejdsliv, der udfordrer mig. Jeg ønsker at udvikle mig og bevæge mig både mentalt og fysisk.

Jeg ønsker kort sagt et arbejdsliv, hvor jeg trives. Og lønnen? Selv om penge naturligvis er nødvendige, er den primære løn for mig den, jeg oplever i form af udvikling, bevægelse og sociale relationer.

Men Simon, udvikling, bevægelse og sociale relationer kan du jo ikke leve af. Lad mig sige det på den her måde: Jeg kan ikke leve uden.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden