Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg løber fra velfærdsstaten

Formynderstaten pakker mig ind i vat, men jeg vil ikke behandles som en baby.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I det formynderiske velfærds-Danmark, hvor jeg lever indpakket i beskyttende bobleplast, gav langdistanceløb mig min første fornemmelse af ægte følelser og passion. Nu løber jeg i timevis hver uge.

For nylig skrev folketingskandidat for De Radikale Casper Hedegaard på Facebook, at han vil have indført varme i cykelstierne i København for at sikre, at jeg ikke glider på cyklen i snevejr.

Det passer godt i tråd med de cyklistfodstøtter, der i forvejen står ved hvert lyskryds, og som sikrer, at jeg ikke får trætte ben. Med de antitobaksreklamer, jeg hver dag ser på TV, der sikrer, at jeg ikke begynder at ryge og dør af lungekræft. Eller Ligestillingsnævnet, der sikrer, at jeg ikke diskriminerer det kvindelige køn.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der sikrer, at jeg ikke bliver overvægtig. Rådet for Større Badesikkerhed, der sikrer, at jeg ikke går længere ud end til navlen. Folkeskolens udgangsforbud, der sikrede, at jeg ikke lavede ballade i frikvartererne. Og visse daginstitutioners forbud mod chokolademadder i børnenes madpakke, der skal sikre, at ingen bliver jaloux.

Løbetræning vækker mig fra den dvaleagtige tilstand, det gennemregulerede samfund har nedsænket mig i

Gudskelov forlod jeg Folkeskolen inden den obligatoriske lektiecafe, der sikrer, at børnene laver deres lektier.

Hele livet har jeg levet hengemt i en underjordisk sikkerhedsbunker, hvor der bliver sørget for, at jeg ikke lider den mindste smule nød, og at jeg lever livet præcis, som velfærdsstaten ønsker det.

STUDERENDE

Nu er det nok, jeg er begyndt at løbe. Selvom jeg er boldmongol og hele min barndom aldrig har fået sved på panden, fik jeg for nogle år siden en personlig træner, der lærte mig at udfordre min krop, og som sidenhen har gjort mig afhængig af løbetræning. Her oplever jeg for første gang det ubehag, formynderstaten normalt beskytter mig fra.

For mens samfundet forsøger at eliminere alle risici, farer og uforudsigeligheder, er selve kernen i løbetræningen, at den er netop farlig og ubehagelig. Den giver mig ondt i hovedet, vabler på fødderne, sidestik og ømme stænger. Den tvinger mig til at overkomme ubehaget, hvis jeg vil udvikle mig.

Træningen vækker mig fra den dvaleagtige tilstand, det gennemregulerede samfund har nedsænket mig i. Den vækker mit overlevelsesgen og -instinkt til live. Jo hårdere det bliver, jo hurtigere løber jeg, imens jeg i hovedet reciterer en linje igen og igen, som jeg engang har læst i en bog: Smerte er uundgåelig. Lidelse er noget, man vælger.

På et tidspunkt når jeg som regel det punkt, hvor det føles som om, mine ben løfter sig fra jorden og lader mig svæve. Punktet, hvor hverken tyngdekraften eller formynderstaten kan holde mig nede, men hvor jeg løfter armene højt over hovedet og højlydt jubler (når ingen kigger!) over at være brudt fri og omsider være herre over mit eget liv.

Når smerte- og lykkerusen driver over, og løbeturen slutter, er jeg ofte så godt tilfreds med mig selv, at jeg giver fingeren til Sundhedsstyrelsen og bestiller en BigMac til sofaen

Når smerte- og lykkerusen driver over, og løbeturen slutter, er jeg ofte så godt tilfreds med mig selv, at jeg giver fingeren til Sundhedsstyrelsen og bestiller en BigMac til sofaen, spytter på Ligestillingsnævnet og Googler kvinder, jeg gerne vil knalde, hvorefter jeg i svedigt løbetøj snorksover, til jeg skal i skole næste morgen.

STUDERENDE

Når jeg betragter resten af samfundet, genkender jeg utallige, der har det som jeg selv: Til Københavns halvmaraton i september sidste år deltog jeg sammen med over 24.000 andre løbere, mens næsten 20.000 løb Eremitageløb i Dyrehaven i oktober.

Det er umuligt at spadsere en tur langs Strandvejen uden at møde hundredvis af prustende racercyklister, mens motionssvømmere efterhånden har fået totalt monopol på hovedstadens svømmehaller.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig sælger blodige krigsromaner som varmt brød for tiden: Den britiske forfatter Conn Igguldens bøger om Djengis Khan har i en årrække været voldsomt populære, det samme har Bernard Cornwells krigslitteratur og Jan Guillous tempelridderserie.

Produktionen af krigs- og actionfilm er ligeledes begge eksploderet, hvilket alt andet lige også indikerer en vis længsel efter med vold og ødelæggelse at forlade formynderstaten og vække urmennesket til live igen.

Måske Søren Kierkegaard var forud for sin tid, da han for halvandet århundrede siden skrev i Enten-Eller, at tiden »er ussel; thi den er uden Lidenskab«, og at »derfor vender min Sjæl altid tilbage til det gamle Testamente og til Shakespeare. Der føler man dog, at det er Mennesker, der taler; der hader man, der elsker man, myrder sin Fjende, forbander hans Afkom gjennem alle Slægter, der synder man«.

GYMNASIELÆRER

Ligesom Kierkegaard hungrer jeg efter lidenskab og en tilværelse, hvor der er noget på spil. Formynderstaten pakker mig ind i vat, men jeg vil ikke behandles som en baby.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden