Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vores hjerner degenererer af Facebook-debatten

Vores evne til at debattere intelligent er ødelagt med de sociale medier. Vi må tilbage til at skrive breve til dem, vi er uenige med.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først en indrømmelse: Jeg elsker Facebook.

Uden dette sociale medie havde jeg ikke fået de seneste to jobs eller lært min kæreste at kende. Jeg er med andre ord ikke Knud Romer, der fægter med gåsefjer og spytter med blæk, når talen falder på de digitale medier. Jeg arbejder og lever med dem, de åbner min verden og trækker min horisont hen over grænser, verdenshave og himmelrum.

Men de sidste par år er der sket en rædsom udvikling i vores lille klat grød af et land. Den digitale debatkultur er fuldstændig smadret. Tilbage er en masse vrede danskere, der pisser på hinanden i en lunken strøm af... ingenting.

Tag for eksempel ham der Mikael Jalving. Journalist, debattør, forfatter og glad for at cykle, kan jeg læse mig til ved lyn-googling. Han ser pæn ud på en mørkhåret ikke alt for liberal måde.

Så væltede Facebook ellers. På en formiddag kunne Jyllands-Postens debatredaktør indkassere tusinde og atter tusinde klik på jp.dk

Men Jalving er også blogger på Jyllands-Posten, og her går det galt. Han skriver det mest rødvinsplørede bavl, senest om Helle Thorning-Schmidt, som han kaldte ’dukkebarn’ og ’finke’ i et blogindlæg 19. januar. Så væltede Facebook ellers. På en formiddag kunne Jyllands-Postens debatredaktør indkassere tusinde og atter tusinde klik på jp.dk. De fleste kom via delte opslag på Facebook – fra vrede kvinder især, der rasede over Jalvings ord. Jeg har selv hidset mig op på samme måde masser af gange. Men ikke længere, for det er en fordummende fælde; man får det dårligt af det.

Ikke alene er man med til at sprede det budskab, man er imod, man gøder også jorden for nye håbløse meninger. Og sådan går det i ring, uden at nogen bliver mindre vrede eller mere nuancerede. Mindst af alle Jalving, Day Poulsen, og hvad de ellers hedder, provobloggerne.

LÆS DEBAT

De seneste års mediekamp på Facebook og økonomiske krise på de store dagblade har skabt et klamt uhyre, der sidder og tygger på sin egen slimede hale. Vi spilder tiden i kommentarspor og rasende opdateringer, og der foregår intet intelligent. I det øjeblik, du har skrevet en kommentar, får du kommentarer på din kommentar, som giver nye kommentarer, og det hele ophæver sig selv i en stressende rundesang.

Jeg vil ikke være med til det mere, og jeg synes også, at I skal melde jer ud. Vores hjerner degenerer.

De seneste års mediekamp på Facebook og økonomiske krise på de store dagblade har skabt et klamt uhyre, der sidder og tygger på sin egen slimede hale

Lad os lave et tankeeksperiment: Hvad nu, hvis Facebook var opfundet, da H.C. Andersen udgav sine første tekster i starten af 1800-tallet? Så tror jeg aldrig, verden havde set hans mirakuløse eventyr. Den sprøde H.C. var blevet kørt i sænk af de sociale medier. Han ville være alt for nærtagende, klynkende og skrive om tandbylder og ulykkelige forelskelser.

Søren Kierkegaard, der var yngre, men langt mere dreven retorisk, ville have ristet ham og frataget det store talent motivationen én gang for alle. Kierkegaard mente nemlig, at H.C. Andersen var en patetisk nar, og det skrev han en længere tekst om i 1837. På papir. Hvis der havde eksisteret online-medier dengang, ville Kierkegaard blogge på berlingske.dk, og så kunne alle danskere klikke på facebookopslaget med krogen: ’H.C. Andersen er en kvindagtig og enfoldig fantast’.

LÆS MERE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Digteren ville græde øjnene ud af hovedet og forsøge at få sine støtter til at forsvare sig, men skaden var uoprettelig – i H.C. Andersens sind. Han ville tabe, og vi ville miste ham.

Men fordi Facebook netop ikke fandtes i 1800-tallet, fik Kierkegaard og H.C. Andersen mulighed for at indlede en længere og personligt udredende brevveksling. Og senere var begge modnet så meget, at de ligefrem kunne spejle sig i hinandens geniale tankevirksomhed.

Derfor tænker jeg, at det eneste middel mod Jalving er at skrive et brev til ham og sende det med posten. Alternativt ringe og spørge, om han vil mødes til en kop kaffe og snakke om sine synspunkter.

Hej, Mikael, jeg hedder Mette og vil lige høre dig om et par ting om det med Helle Thorning. Kan vi mødes eller tage den her?

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden