Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Foto: Finn Frandsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtningene er da en gave til danske virksomheder!

Vores medarbejdere med minoritetsbaggrund er ofte bedre end de etniske danskere, siger den administrerende direktør i 3, Morten Christiansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg tror mere på virksomhederne og befolkningen i forhold til at finde løsninger på flygtningekrisen end på politikerne. Politikerne kan tilsyneladende ikke rumme situationen og lader til at være en omgang eller to bagud i forhold til det omgivende samfund. Derfor skal virksomhederne på banen nu. Det afgørende er, at det danske samfund ikke bare smider flygtningene på overførselsindkomst; de skal lære sproget, og de skal have et arbejde. Her har virksomhederne en stor opgave«.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i teleselskabet 3, Morten Christiansen, der mener, at virksomhederne må træde til, når politikerne svigter – og at virksomhederne derfor har et særligt ansvar over for de mange flygtninge, der kommer hertil nu og i de kommende år. I hans virksomhed har 20-30 procent af medarbejderne anden etnisk baggrund end dansk, og han har kun gode erfaringer med at have andet end etniske danskere ansat.

»Virksomhederne skal tage imod langt flere af de flygtninge, der kommer til landet; vi skal hjælpe dem i arbejde, og så kan vi give dem sprogundervisning undervejs. Og så skal det offentlige Danmark og politikerne slippe berøringsangsten og sige til flygtningene: Du er velkommen her, men du skal arbejde og lære at tale dansk. Det er fair for os og fair for dem, der kommer«.

Mener du virkelig, at virksomhederne har et særskilt ansvar for flygtningene?

»Ja, bestemt. Vi er en stor del af den danske økonomi, og hvis vi ikke rækker hånden ud og gør noget, sker der ingenting. Vi skal da gøre vores for at få flygtningene ind i samfundet. Både for deres skyld og for vores egen. Jeg tror, at vi kan vende denne flygtningesituation, hvis vi håndterer den rigtigt, til vores fordel. Vi mangler arbejdskraft big time, og årgangene bliver mindre og mindre, så vi skal have flere ind på arbejdsmarkedet. Flygtningene er en gave til de danske virksomheder og ikke det problem, politikerne gør dem til«.

Det lyder så fint, men hvad gør du selv for at yde dit til flygtningene?

»Jeg vidste, at I ville spørge, hvad vi konkret har tænkt os at gøre. Jeg ringede ned til chefen for kantinen, og han er på, så jeg har en åbning i kantinen for to flygtninge. Jeg er jo nødt til at finde jobs til folk, der ikke kan dansk, så det er det eneste sted her i huset, hvor jeg kan gøre noget, for alle andre steder er mine medarbejdere nødt til at kunne dansk. Det er selvfølgelig ikke meget med 2 jobs, men det er, hvad jeg har lige nu, og hvis mange virksomheder byder ind, kan der ske noget«.

Virksomheder er jo nødt til at økonomisere for at klare sig i konkurrencen, og flygtningene, som ikke kan sproget, vil vel være en udgift for den enkelte virksomhed, ikke?

»Jo, velsagtens i en kortere periode, men det er også et spørgsmål om tilgang til opgaven. Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt? Disse mennesker kan på sigt blive en vigtig ressource for virksomheden, som stiller den bedre i konkurrencen. I sidste uge kom det frem, at en pulje på knap 2 mia. kr. til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samler støv i Undervisningsministeriet. Mon ikke disse midler kunne bruges på nogle danskkurser rundtomkring i de danske virksomheder, sideløbende med at flygtningene kommer i gang med at arbejde? Vi har selv gode erfaringer her hos 3 med at sende medarbejdere på efteruddannelse i handel og markedsføring i arbejdstiden«.

Virksomhederne skal tage imod langt flere af de flygtninge, der kommer til landet; vi skal hjælpe dem i arbejde, og så kan vi give dem sprogundervisning undervejs

Hvad er det konkret, virksomhederne skal gøre; er det bare den enkelte virksomhed, eller skal DI og DA gøre noget på jeres vegne?

»Virksomhederne må selv komme på banen og tage stilling til, hvordan de bedst kan blive en del af løsningen. Men det er oplagt, at organisationer som DI og DA hjælper virksomhederne på vej og gør det nemt at komme i gang. For mange virksomheder er dette uudforsket land, og det må ikke blive for besværligt eller tidskrævende at kaste sig ud i det. Her kunne en step by step-vejledning f.eks. være en god hjælp«.

Er det din opfordring, at virksomhederne skal ud og oprette nye jobs for at tage flygtninge ind – eller hvad forestiller du dig?

»Nej, behovet skal helst være der hos virksomhederne. Det er bedst at få folk som mig til at indse, at det er en god idé. Det er en dårlig idé at få nogen ind til at stå og feje i vores virksomhed eller være min privatchauffør, bare fordi vi ikke har andet at sætte dem til. Det fungerer jo ikke. Du kan ikke skabe et behov, der ikke er der«.

Hvad med de tilskudsordninger, der er, kunne de ikke hjælpe virksomhederne på vej til at skabe nye jobs til flygtninge?

»Tilskud er selvfølgelig rart, men det er ofte ikke afgørende for virksomhederne; det afgørende er, at virksomhederne har brug for nye medarbejdere og vil binde an med opgaven. Og så skal det være nemt at gå til. Myndighedernes primære opgave må så være hurtigt at rubricere flygtningene efter kvalifikationer og give dem effektiv danskundervisning; så skal vi nok gøre resten. Og så skal politikerne droppe alle de latterlige regler for, hvad de må og ikke må, og få dem ud af de lejre. Vær dog mere pragmatiske«.

Lav nu kvoter

Selv om Morten Christiansen mener, at private virksomheder har et særligt ansvar for at få flygtningene i job, er han helt opmærksom på, at staten har det primære ansvar. Derfor mener han også, at staten bør lave kvoter på offentlige arbejdspladser.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det offentlige ikke laver store kvoter til etniske minoriteter eksempelvis i politiet og forsvaret. Jeg kan godt lide kvoter, som er en god måde at lave ting om på. Det ville jo være fantastisk gode steder at komme ind og blive en del af samfundet. Vi mangler politibetjente, og med de udfordringer, politiet står over for, er det oplagt at få flere ind, som kan andre sprog og har minoritetsbaggrund. Vi bør også gøre det på alle mulige andre offentlige arbejdspladser. Men jeg er i det hele taget varm fortaler for kvoter – jeg synes f.eks., at der skal være kvoter for kvinder i bestyrelser – og det er jeg, fordi tingene ikke flytter sig ellers. Der sker intet, medmindre vi prøver noget nyt«.

LÆS MERE

Men kvalifikationer og sprog er vel det vigtigste for både private virksomheder og offentlige arbejdspladser. Hvordan hænger det sammen med kvoter?

»Vi skal nok tænke ud af boksen, hvis vi vil have flygtninge ind. Og derfor er kvoter nødvendige for store offentlige institutioner. Hvorfor kan flygtninge ikke lære dansk ved siden af, at de går på Politiskolen? Hvorfor tænke så firkantet? Selvfølgelig er det vigtigt, at de kan tale dansk – også for os – men det kan de jo lære«.

Hvad gør I selv; tager I folk ind, som ikke kan dansk?

»De bliver nødt til at tale dansk i de fleste funktioner her. Som teknisk ingeniør er det ikke så nødvendigt at tale perfekt dansk, men i alle funktioner, hvor du har med kunder at gøre – i butikkerne f.eks. – skal du kunne tale dansk. I vores kantine er det noget andet; der kan de sagtens komme ind, selv om de ikke kan meget dansk. Men det er klart, at de skal kvalificeres lynhurtigt, og det, som de allerede kan hjemmefra, skal opkvalificeres«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt? Disse mennesker kan på sigt blive en vigtig ressource for virksomheden, som stiller den bedre i konkurrencen

Hvordan kan det offentlige Danmark så bedst forholde sig til flygtningene, hvis I skal have nytte af dem?

»Først og fremmest er det en god idé at gruppere dem i forhold til deres faglige kompetencer, så det er nemt at spotte et match, og så skal de lære dansk. Dansk er et svært sprog at lære, men er man motiveret, kan man hurtigt få et acceptabelt niveau. Det må være en vekselvirkning mellem at gå i skole og arbejde, så sproget kan blive prøvet af. Man lærer jo bedst et sprog ved at være ude og bruge det. Både det offentlige og virksomhederne skal være opmærksomme på det her, for meget af det handler om motivation, og den har langt de fleste mennesker, der kommer hertil. De vil jo gerne have et rigtigt liv og et arbejde«.

Drop nu berøringsangsten

I virksomheden 3 har 20-30 procent af medarbejderne anden etnisk baggrund end dansk. Og Morten Christiansen har kun gode erfaringer med dem. Det er en af årsagerne til, at han mener, virksomhederne skal droppe berøringsangsten over for nye medborgere.

»Vi har nogle virkelig gode medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, eksempelvis softwareingeniører, kundeservicemedarbejdere – og specielt på salg har vi mange, som er sindssygt gode. Vores medarbejdere med minoritetsbaggrund er ofte bedre end de etniske danskere«.

Ligefrem bedre?

»Ja. Jeg har tænkt over, hvorfor det er sådan, og mit gæt går på, at salg og handel måske er mere naturligt fra den del af deres kulturelle baggrund, som ikke er dansk. Det kunne være et element. Noget andet er, at de er mere ambitiøse. Det gælder både piger og drenge, men især pigerne – og det er ret markant. Etnisk danske kvinder er generelt mere tilbageholdende i salg, og lige netop her har kvinder med minoritetsbaggrund imponeret mig meget, for de er meget mere målrettede. Og så ligger der vel noget i at kravle op socialt. Hvis ens forældre kom til som indvandrere i 70’erne og fik job med lav løn og lav prestige, vil de gerne gå længere end deres forældre og bevæge sig op socialt i samfundet. Jeg oplever et større ambitionsniveau og drive hos minoriteterne«.

Hvordan kommer det til udtryk i butikkerne?

»Helt simpelt på resultater. De sælger mere, og så er jeg som direktør selvfølgelig glad. Salg er en proces, hvor der skal være orden i tingene, og det er ikke bare noget, der skal trykkes ind i en computer og langes over disken. Der er de generelt bare gode. Vi har også mange butikschefer med anden etnisk baggrund. Men hos os er de først og fremmest medarbejdere som alle andre«.

Har du ikke oplevet udfordringer med at have ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ansat?

»Aldrig. Det eneste er, at vi holdt op med at give spiritus i julegave, men den reelle grund var vel, at vi skulle spare nogle penge«.

Det er jo ikke det billede, man får af medierne. Her hører vi jo ofte om, hvor svært det er, og hvor dårligt det går. Du siger, at den fremstilling er forkert?

Jeg forstår ikke, hvorfor det offentlige ikke laver store kvoter til etniske minoriteter eksempelvis i politiet og forsvaret. Jeg kan godt lide kvoter, som er en god måde at lave ting om på

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har ikke oplevet problemer overhovedet, og derfor har jeg ikke forholdt mig til problemstillingerne, som andre taler om. De kommer ikke med særkrav og alt muligt andet. Da jeg trådte til som direktør i 2005, blev jeg gjort opmærksom på, at mange af dem i kundeservice med anden etnisk baggrund end dansk var uddannede ingeniører. Det var noget pis, at de skulle starte som kundemedarbejdere hos os, syntes jeg, når de havde en lang uddannelse. Jeg ændrede derfor en række ting i virksomheden og åbnede vores egen afdeling med teknisk salg, og det har vi haft meget succes med. Det er mere for at sige, at hvis vi kan rekruttere folk med de uddannelsesbaggrunde, hvorfor skal de så lave kundeservice? Det er klart, at de har andre forudsætninger end de flygtninge, der kommer nu, men så må vi jo sørge for, at flygtningene får de rigtige forudsætninger. Det tror jeg på kan lade sig gøre, hvis vi vil«.

Hvad er dit råd til andre direktører, der er bange for ikkevestlige indvandrere, efterkommere og flygtninge?

»De skal holde op med at tænke så meget over det. I nogle virksomheder skal de mobilisere noget mod, før de ansætter en med tørklæde. Hos os er det bare en naturlighed. Det er ikke for at være hellig, men det er ikke relevant, om man har sort eller blond hår, er muslim eller ej, eller bærer tørklæde. Her hos os er vi alle danskere. Etnicitet eller religion har virkelig aldrig interesseret os – kun at vi får de bedste medarbejdere. Måske er det derfor, det er gået så godt«.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden