Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Jeg har aldrig mødt et ondt barn, Marie Krarup

Børn kigger på, hvad vi gør, og så lærer de ved at gøre det efter.

Debat

I så mange år, at det nærmer sig 50, har jeg arbejdet med børn. Jeg har haft med mere end 20.000 børn at gøre over det ganske land. Jeg har lavet musik og teater med store børnegrupper, og det helt fra børnene er et halvt år gamle. Jeg har lavet store forestillinger med op til 1.000 børn og voksne – og jeg kan fortælle Marie Krarup noget ganske interessant. Tænk, jeg har aldrig mødt et ondt barn. Aldrig.

Jeg har heller aldrig slået et barn eller skældt ud flere gange, end det kan tælles på en hånd.

Jeg har undervist børn, der havde fået mange klø, og tænk dig, de var fjendtlige, hårde, og der var lang vej ind til deres glæde

Jeg har det princip fra Kresten Kold: Først oplive – så oplære. Og det har været en succes i den grad, at jeg med sindsro kan udtale min yndlingssætning her: Børn gør ikke det, vi siger, børn gør det, vi gør. Børn kigger på, hvad vi gør, og så lærer de ved at gøre det efter. Så man kan se på børnene, om man er i orden. For børnene efteraber. Jeg kan møde trætte, triste, vilde, gale børn, men så gælder sætningen stadig.

LÆS DEBAT

Men ingen onde. Alle børn er nysgerrige, vil livet, de ved ikke, hvordan verden ser ud, men sanser, lærer og iagttager. Og der er så megen kærlighed, latter, glæde mellem dem. Så megen mildhed og gavmildhed og godhed. Selv om der var 1.000 børn, var der ro og fred og sjov. Hvorfor mon?

Jeg har undervist små triste flygtningebørn, og tænk dig, de havde ingen fantasi, fordi verden var så barsk at forholde sig til

Fordi vi var glade, os, der tog os af dem. Fordi vi ville det bedste og gik foran med et godt eksempel. Jeg tror ikke, at Jorden bliver god, fordi man skælder ud. Jeg tror ikke, man bliver tryg og rolig af at få bank. Jeg synes godt, jeg kan udtale mig med stor sikkerhed om dette emne, fordi jeg har så mange års erfaring. Så du har ikke ret, Marie Krarup, vi er ikke født onde.

Vi er født med disse uudgrundelige evighedsøjne og kommer fra det store rum – skabt i Guds billede, siges der – og det er, når øjnene falder på noget, at vi lærer om verden. Og dér lærer vi så om godt og skidt. Jeg er ikke naiv eller verdensfjern eller er lavet af plastik, jeg har haft hænderne nede i materien, så at sige, hele mit liv, og jeg har brugt min sunde fornuft.

MARIE KRARUP

For børn skal have det godt, ellers bliver verden ikke god. Så enkelt er det. Jeg har undervist små triste flygtningebørn, og tænk dig, de havde ingen fantasi, fordi verden var så barsk at forholde sig til. Jeg har undervist børn, der havde fået mange klø, og tænk dig, de var fjendtlige, hårde, og der var lang vej ind til deres glæde.

Engang kom komponisten Hans Holm hen til mig og sagde, at han gerne ville sige noget til mig. Jeg kom ham i forkøbet: »Jeg vil osse sige noget til dig – jeg vil sige dig tak, fordi du altid taler så pænt til børnene og de unge«. »Jamen«, sagde han, »det var lige det, jeg ville sige til dig«.

Så stod vi der og vidste, at vi altid møder søde mennesker, fordi vi er søde ved dem. Kære Marie Krarup, prøv at være glad og sød. Så skal du se verden forandres omkring dig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce