0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

For voldsramte mødre holder volden aldrig op

Myndighederne holder hånden over voldsmænd frem for at beskytte mødre og børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning
Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hver gang jeg de seneste tre måneder har skrevet om partnervold og skilsmisser på min facebookside, har jeg modtaget mindst tre uopfordrede e-mails fra mødre, der har været udsat for vold. På kort tid er det blevet til knap 100 henvendelser.

De fleste har fortalt mig deres historie, flere har tilsendt mig deres sagsakter, og enkelte har jeg mødt. Mødrenes historier ligner hinanden, men de tør ikke fortælle den højt af frygt for endnu mere vold.

Problemet ligger i forældreansvarsloven. Lovens udgangspunkt er, at forældre skal samarbejde om barnet efter en skilsmisse. To sunde forældre kan godt samarbejde, men i et voldeligt forhold har den ene forælder en så afvigende adfærd, at et samarbejde er umuligt.

Noget af det, kvinderne ikke tør tale højt om, er netop deres ekspartneres adfærd. Den er så ensartet i de tilfælde, jeg har mødt, at den kan kategoriseres som enten narcissistisk eller dyssocial personlighedsforstyrrelse (kendt som psykopati).

Selv den psykiske vold i form af stalking og chikane, som kvinderne bliver udsat for, når parforholdet er slut, kan sættes i system: Over for myndighederne bliver kvinderne beskyldt for at have borderline eller være psykisk syg. Når kvinderne fortæller om volden til Statsforvaltningen, beskylder eksmanden dem for at fremsige falske anklager. Og den voldelige eks indleder ustandselig sager mod kvinden i kommunen, Statsforvaltningen og i fogedretten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce