Det larmer i gymnastiksalen, eleverne i 8. klasse drøner rundt i den opstillede forhindringsbane, som er kulminationen på et forløb om tillid, akrobatik og parkour. De to lærere glæder sig over intensiteten og vil gerne udfordre eleverne på tid, men må give fortabt. De unge elever er bare for hurtige og adrætte. Det er lige, som det skal være: masser af bevægelse, glæde og sved på panden.

Modsat er idrætstimerne i 9. klasse. Det er slut med bevægelse. I det næste halve år skal der planlægges, læses og fordybes. Legen, bevægelsen og udmattelsen er væk. Lidt skramlen er der dog fra stolene, når eleverne utålmodigt flytter sig i sædet. Mange af eleverne skælder mig ud over de ’nye’ tider. »Vi vil lege og bevæge os«, siger de.