Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi troede, at vi var færdige med den luskede kammerat-kapitalisme

Netop som tilliden til Islands ledere var ved at vendt tilbage efter krisen i 2008, får vi atter bevis for østatens lyssky netværk.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Island med sine 330.000 indbyggere er det fredeligste land i verden. Det er et land, hvor vold er en sjælden hændelse, og hvor pengeafpressere sender en kvittering, når pengene er modtaget.

Vi er ikke vant til at se os selv blive sammenlignet med de mest korrupte regeringer i verden. Men sådan forholder det sig nu engang, når vores land nævnes i hver eneste artikel om Panama-papirerne.

For nylig trak vores statsminister sig, men så lod det til, at han ikke ville trække sig for så alligevel at trække sig, da det kom frem, at hans kone var ejer af et skuffeselskab i et skattely.

Vi islændinge længes efter den forandring, vi var blevet lovet. Vi vil gerne komme videre

Han havde formentlig håbet på, at skandalen ville ebbe ud ligesom den sidste skandale, hvor en læk afslørede, at en anden minister havde oprettet en konto på utroskabssitet Ashley Madison med brugernavnet Icehot1.

Statsministeren var knap så heldig. Den islandske befolkning kan formentlig tilgive seksuelle eksperimenter, men efter det store bankkollaps i 2008 har vi fået nok af fifleri i finansverdenen.

De seneste dage er tusindvis af demonstranter troppet op foran det islandske parlament med krav om, at regeringen går af, samt at der udskrives valg. De har kastet æg mod parlamentsbygningen og laksefileter for lige at give det et islandsk tvist.

Der er ingen beviser for, at statsministerens families offshoreaktiver (som dem, finansministeren, indenrigsministeren og andre ejer) er stjålne penge eller noget andet ulovligt. Det er ikke derfor, folk er rasende. De er rasende, fordi de troede, at nyheder af denne slags hørte fortiden til. Det er kun 8 år siden, at økonomien kollapsede og landet var på randen af konkurs.

Vi blev tvunget til at tage stilling til nogle ubehagelige sandheder om embedsværkets indblanding i den fallerede banksektor samt om vagthundenes manglende tilsyn. Island anses ganske vist for at være en såkaldt barnepigestat, men det viser sig, at barnepigen har pimpet af dessertvinen hengemt i spisekammeret.

Tilliden til regeringen er langsomt og møjsommeligt blevet genopbygget i årene efter. Og nu får vi så at vide, at vores nye ledere i al hemmelighed har sendt deres penge fra vores lille ø til en anden lille ø på den anden side af kloden for sandsynligvis at spare lidt i skat. Det er dårlig stil, hvis det er almindelige mennesker; hvis det er politikere, ligner det korruption. Det er en hån mod den grundlæggende islandske forventning om, at alle er lige for loven.

Normalt er det nemmere at løse et problem i mindre lande som vores end i større og mere komplekse samfund. Sådan forholder det sig ikke, når problemet er korruption inden for en magtfuld elite. I USA taler man om six degrees of separation, som går ud på, at der højst er seks led mellem to forskellige personer. Med en så lille befolkning er der i Island kun et enkelt led mellem to personer. Når man møder en person, vil man på få minutter kunne finde frem til en fælles ven, kollega, fjende, en tidligere flamme eller et fælles familiemedlem. Det gør det svært at undgå nepotisme og ’kammeratkapitalisme’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var en af årsagerne til, at finanskrisen ramte os så hårdt. Mange bankdirektører havde politiske, sociale eller familiære forbindelser til embedsmænd og andre, der var ansvarlige for at føre kontrol med bankerne. For at gøre ondt værre var en del af dem, der skulle føre tilsyn med bankerne, blevet ansat på baggrund af deres forbindelser frem for deres kompetencer. Dertil havde mange politikere modtaget anselige kampagnebidrag fra bankerne – og så videre.

Naturligvis bærer bankerne det meste af skylden, men en kulegravning af kollapset afslørede, at der på alle myndighedsniveauer var en tilbøjelighed til at overse bankernes uagtsomhed og ’kreative’ bogføring, der var ude af kontrol.

Vi troede, at vi var færdige med den slags. At vi var sluppet af med den gamle politik af den luskede slags. Men de samme gamle netværk består.

De samme gamle mænd og kvinder benytter sig af de samme luskede skatteadvokater og investeringsrådgivere. De, der fastsætter reglerne, formår stadig ikke at overholde dem.

Vi islændinge længes efter den forandring, vi var blevet lovet. Vi vil gerne komme videre. Der bliver ikke længere henvist til krakket i 2008 en gang om dagen, men måske en gang om ugen. Folk var holdt op med at diskutere de faldne banker og atter begyndt at udveksle synspunkter om EU (som vi tilfældigvis ansøgte om at blive en del af efter krakket, inden vi ombestemte os og sendte en besked til EU om, at vi ikke havde planer om at være med alligevel, hvortil svaret var, at det ikke ragede unionen det fjerneste, for man havde tænkt sig at fortsætte forhandlingerne med eller uden os. Vi har ikke hørt nærmere om, hvordan det går med det).

Siden Panama-papirerne blev lækket, har et nyt parti ved navn Piratpartiet med fokus på demokratiske reformer vundet indpas i meningsmålingerne. Lederne af partiet kaldes hverken for formænd eller forkvinder eller sekretærer, men kaptajner.

Partiets medstifter, som visse ser som en mulig afløser for statsministeren, beskriver sig selv som en »poetiker« og havde en overgang blåt hår. Jeg aner ikke, hvad der skal ske herfra. Vi lider under en ubærlig nyhedsbyrde. I en af de mest læste artikler står der, at Richard Branson blev ringet op af statsministerens kone, fordi hun ønskede at blive sendt ud i rummet. Vi syntes, det lød en smule besynderligt, men det viste sig så at være den islandske præsidents kone. Og så lød det pludselig ikke spor besynderligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For indeværende har vi en midlertidig minister. Han så en smule fortabt ud og var en smule uformelt klædt på til lejligheden, da han blev præsenteret i sidste uge. Det lader til gengæld ikke til, at han i det hele taget ejer et slips. Men han ejer heller ikke en offshorekonto. Eller en Ashley Madison-konto. Det er vel altid noget, tænker jeg.

Oversættelse: Christoffer Østergaard

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden