Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen slagter almendannelsen på konkurrencestatens alter

Gymnasiereformen kvæler almendannelsen og erstatter det hele menneske med det markedsstyrede - soldaten i konkurrencestaten, om man vil.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sit udspil til en reform af gymnasiet foreslår regeringen en ‘modernisering’ af dannelsesbegrebet samt gennemgribende forandringer af en række fag.

Den foreslåede sammenlægning af historie, religion og oldtidskundskab er allerede blevet kritiseret vidt og bredt for at devaluere disse centrale dannelsesfag og dermed den almendannelse, gymnasiet hidtil har stået for. Men udspillets anslag mod almendannelsen omfatter også alvorlige forandringer af andre fag, hvilket desværre ikke har været fremme i offentligheden. Indgrebene i fagene er et symptom på en grundlæggende forandring af gymnasiernes almendannende fokus.

DEBAT

Almendannelse er noget, næsten alle uddannelsespolitikere taler varmt om. Teksten i udspillet forbereder derfor læseren på opgøret med velplacerede postulater og adjektiver: »Fundamentet i de gymnasiale uddannelser er en stærk faglighed og en moderne almendannelse«, erklærer regeringen for eksempel.

’Moderne’ er et potent og positivt adjektiv. Når »nutidens gymnasieelever står over for en verden og et arbejdsmarked i hastig udvikling«, så føles en »moderne almendannelse« intuitivt rigtig i kampen med de kinesiske ingeniører. Og frygter man ikke allerede kineserne, kan regeringen tilbyde andre trusler: »Den traditionelle dannelsestænkning er udfordret af samfundsudviklingen og den enorme strøm af viden og information«, fastslås det i udspillet uden yderligere begrundelse. Sådan er det åbenbart bare.

Man kunne ellers vove den påstand, at de omtalte trusler gør den traditionelle almendannelse vigtigere end nogensinde, men det ser eller vover regeringen ikke. Via en hurtig omgang sproggymnastik og ’brændende platform’ tømmes begrebet almendannelse for sin egentlige betydning og erstattes af en ny, fattigere definition.

Regeringens såkaldt moderne almendannelse består af fire kompetencer: innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer. Eleverne skal med disse kompetencer blive »robuste og klædt på til at forstå og agere i fremtidens samfund« (traditionelt dannede mennesker famler angiveligt afklædte og svagelige rundt, må man forstå). Disse kompetencer skal indgå som kernestof i fagene, udmøntes i konkret undervisning og vurderes til eksamener; almendannelse reduceres, operationaliseres og instrumentaliseres således til et snævert defineret, målbart møde mellem det, der for tiden opfattes som markedets krav og individets egoistisk betingede ønske om at kunne performe.

Det handler om at kunne noget, der i regeringens øjne ‘kan bruges til noget’ her og nu, og hvis det kan bruges, kan det også måles. Hvem i klassen har de stærkeste innovative kompetencer? Hvem har opnået den bedste ’karrierelæring’? Hvem har lavet den flotteste ’selvstændige digitale produktion’? Det er ikke det dannede, demokratiske, hele menneske, som bliver resultatet, men det opportunistiske, markedsorienterede konkurrencemenneske.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De positive konnotationer til trods udsættes dannelsesbegrebet med ’moderniseringen’ for et frontalangreb fra de politikere og embedsmænd, der åbenlyst gerne taler om almendannelse, men enten ikke forstår, hvad det er, eller ikke bryder sig om det faktum, at det ikke kan måles og vrides ned i et regneark, så der kan skabes accountability og realiseres effektiviseringspotentialer. Regeringen kaprer begrebet og skaber sin helt egen, markedsorienterede og new public management-venlige konkurrencestatsdefinition af, hvad almendannelse er.

Vi ser en klar sammenhæng mellem regeringens ’moderne’ dannelse og en række markante forslag om forandringer i uddannelsens opbygning. Det mest omtalte er som nævnt sammenlægningen af historie, oldtidskundskab og religion til ét fag med fælles eksamen.Det vidner om ringeagt for den traditionelle dannelsestænkning, at regeringen kan finde på at ville slå disse tre fag sammen til ét og samtidig hævde, at man gør det »for at styrke den humanistiske almendannelse«.

Men også sprogfagene rammes hårdt på deres almendannende sigte: »Sprogfagene skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer frem for eksempelvis litteraturanalyse«, så »eleverne [dermed] kan bruge fremmedsprogene i praksis på studier, i arbejdssituationer og i andre sammenhænge«. Litteratur er ellers menneskers mulighed for at spejle sig i erfaringer, som ikke er deres egne, og det spiller derfor en afgørende rolle i almendannelsen. Men i regeringens verden er det åbenbart irrelevant tidsspilde, som tager tid fra kompetencer, der kan anvendes i arbejdssituationer. På hf skal praktiske/musiske fag og idræt degraderes til valgfag, og historie reduceres til C-niveau; det hele menneske erstattes af det markedsstyrede – soldaten i konkurrencestaten, om man vil.

Er det regnedrengene i ministerierne, man skal rette mistanken imod?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den danske gymnasieskole tilhører og tjener os alle, og det er derfor relevant at få afdækket, hvem der har ansvaret for regeringens foreslåede ’modernisering’ af almendannelsen. Er det virkelig Venstre selv med de stolte højskoletraditioner, som står bag? I visse dele af den industrielt-merkantile jungle har der længe lydt vrede brøl mod gymnasiernes traditionelle almendannelse; er det mon dér, man skal finde kuglestøberne? Eller er det regnedrengene i ministerierne, man skal rette mistanken imod?

Uanset hvem der står bag, bør det stå klart for alle, at almendannelsen langtfra er reddet, såfremt det lykkes at forhindre den meget omtalte sammenlægning af historie, oldtidskundskab og religion. Regeringen har kridtet banen op – og den er langt større, end de fleste har erkendt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden