Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valget af mand er dit vigtigste karrierevalg

Samfundet har truffet dét valg, at det er kvinden, der i første række bøder karrieremæssigt for at at have fået børn.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amanda Bille, studerende på CBS, skrev den 23.4. i Politiken et indlæg under overskriften ’Jeg ryster ved tanken om, at jeg bliver gravid’. Indlægget handler om at være bange. Bange for, hvad det vil gøre ved hendes karriere, når hun en dag opdager, at hun skal være nogens mor, og dermed, som hun selv skriver; skal være væk fra arbejdsmarkedet i mindst et år, hvorefter hun vil være mindre attraktiv for arbejdsgivere.

Jeg forstår hende, men håbet er forkert. Amanda Bille slutter nemlig sit indlæg af med at håbe, at hendes børn en dag vil være fri for de bekymringer. Bille og hendes generation kan ikke nøjes med at håbe.

LÆS DEBAT

Udfordringen i Billes problem er, at hun er del af en generation af unge kvinder, der er blevet afrettede af et system og samfund, der med blå regeringer og manglende mod til at gøre op med et maskulint erhvervsliv har været dygtige til at overbevise os alle om, at vi har ligestilling. En ligestilling, vi langt fra har.

Vi står nu med en generation af kvinder, som simpelthen tror på, at de manglende muligheder for at kombinere en karriere med et liv med børn er den enkelte kvindes udfordring. Det er ikke sådan, det forholder sig. Det har det aldrig gjort. En del af Billes problematik er nemlig opstået, fordi vi lever i et samfund og i et arbejdsmarked, der har besluttet sig for, at tvungen barsel til mænd ikke kan lade sig gøre. Det er den enkelte families sag, hvordan man vil løse dette, og derfor ser vi stadig hvordan mænd, der tager mere end 14 dages barsel med de børn, de selv har været med til at sætte i verden, roses til skyerne, mens en kvinde, der kunne tænke sig at vende tilbage til sit job efter seks måneder i babyland, får spørgsmålet om, hvordan hun dog kan være det bekendt.

Sæt kryds ved nogen, der ved næste valg, tør vove en taburet eller fem for at kæmpe for den naturligvis tvungent delte barsel

Fordi vi ikke har tvungen barsel til mænd, er det for en arbejdsgiver som mig, endnu ikke lige så ufordelagtigt at ansætte en ung kvinde, som en ung mand. Allerede dér har samfundet og arbejdsmarkedet truffet dét valg, at det er kvinden, der i første række bøder karrieremæssigt for at at have fået børn.

Den næste del af problematikken er retorikken. For det er ikke kun Amanda Bille, der en dag får et barn, det gør hun (forhåbentligt) sammen med en, der ønsker sig at skabe en familie med hende. Her har vi hver især et valg at træffe: Inden skrukheden overmander os, kan vi med fordel finde ud af, om den, vi har tænkt os at få et barn med, er ligeså interesseret i at få det barn, som vi selv er. Bille er simpelthen nødt til at vælge rigtigt.

Den mand (eller for at undgå heteronormativet, kvinde), Amanda Bille vælger at få barn med, er nødt til at være villig til at lade det at blive forældre få ligeså store konsekvenser for ham/hende, som det får for Bille. Det betyder delt barsel, det betyder lige mange sygedage, det betyder også at Amandas karriere skal være mindst ligeså vigtig for hendes partner som for hende selv. Præcis som barnet skal. Det vigtigste, enhver kvinde kan gøre for sin karriere, er ganske simpelt at få barn med den rigtige. Det siger jeg både som mor, som kone og som direktør for en virksomhed, hvor vi kun har kvinder ansat, som er i den fødedygtige alder.

Hvis Amanda Bille og hendes generation vil have andet end håbet at støtte sig til, er hun og hendes medsøstre nødt til at tænke sig godt om. De er nødt til at tro, at hverken mand eller kvinde står alene med det at blive forældre, at det har konsekvenser for begge, og at det på ingen måde er ok, at vi lever i et samfund, der stadig har flere kvinder end mænd på lange barsler. Og det er heller ikke ok, at det er blevet naturligt, at det er kvinden, næsten aldrig manden, der vælger en deltidsløsning for at få den andens (mandens) karriere til at gå op med ønsket om et familieliv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Vi er simpelthen nødt til at komme op på barrikaderne igen og sige ja til den rigtige partner, der vil vores liv, vores muligheder, vores karrierer lige så meget som sin egen.

Så kære Amanda Bille, jeg hører dig, Søster, men valget er dit. Få dit barn med den rigtige. Og sæt kryds ved nogen, der ved næste valg tør vove en taburet eller fem for at kæmpe for den naturligvis tvungent delte barsel, så vi ikke kun har håbet og den i forvejen hårdt belastede næste generation til at redde arbejdsmarkedet for kvinderne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden