Det er farligere at kritisere pressen end Israel og Grønland – så er der øretæver i luften! Alligevel vover jeg at gøre fælles sag med Marlene Wind. Hendes påvisning af såvel politiske lederes som dominerende dele af pressens dvaske følgagtighed over for den tiltagende, men uartikulerede EU-modstand er vigtig.

Rune Lykkebergs arrogante leder 11.5. bekræfter hendes analyse. Rigtigt nok medgiver han, at uden EU går det ikke. Men han er blind for, at EU-kritik skal være konkret. At udenrigsministeren skal kunne lufte sin utilfredshed med EU i Berlingske uden at blive spurgt, hvad der er galt, er pinligt. Og hvornår er pressen for alvor gået til DF’s ’EU-skepsis’?