Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smid politikerne ud af debatten!

Det er ikke kunstnerne, men landets politikere, der bør holde sig ude af den offentlige debat. Politikernes propaganda er misbrug af debattens rum.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En række politikere gik forleden dag ud og forsøgte at argumentere for, at kunstnere ikke bør deltage i den offentlige debat. Kunstnerne mangler indsigt, hed det. Det stod dog at læse mellem linjerne, at det kun er kunstnere, der er uenige med disse politikere, der skal holde sig væk.

Her følger som modsvar en rigtig, vigtig og nødvendig opfordring til politikerne: Hold jer helt væk fra debatten. Det vil klæde jer; det vil foregøgle en lille smule menneskelig anstændighed.

Politikernes tilstedeværelse i debatten er simpelthen spild af tid og plads. Det er misbrug af debattens rum. Det er en skabagtig og selvforherligende adfærd, politikerne fremviser, når de går ind og optager plads i det rum, hvor borgerne burde kunne komme til orde og give udtryk for deres holdninger til givne problemstillinger og ting, som netop politikerne beslutter.

Debatten er ikke ment som et forum, hvor politikerne kan gå ind og propagandere for de beslutninger, som de allerede har truffet eller træffer hen over hovedet på borgerne, som de ofte også nedgør og kalder dumme og uden indsigt, en staldfuld skrydende tremmesvin, som i enhver sag bare skal holde kæft. Politikerne vil have fred, forstås.

Politikernes tilstedeværelse i debatten er simpelthen spild af tid og plads. Det er misbrug af debattens rum. Det er en skabagtig og selvforherligende adfærd, politikerne fremviser

Sjovt nok er der ikke noget problem, når kunstnere som Dan Park og Kurt Westergaard blander sig i debatten. Deres forskellige stregtegninger og klatmalerier vidner åbenbart for vore dygtige og seriøse politikere om rigelig indsigt til, at folk må dø, og vi skal erklære krig mod en hel verden for at forsvare dem. En politikerstand, der konstant benytter demokratiet og ytringsfriheden som argument for bogstavelig talt hvad som helst, viser os nu endnu en gang, hvor antidemokratiske og totalitære de i virkeligheden er.

Politikernes ønske om, at kunstnere skal have mundkurv på, afspejler så fint den nedrige mentalitet, de for størstedelen af de mest fremtrædendes vedkommende besidder. Indenunder vort forløjede og af kræftsvulster opædte såkaldte demokratis pæne overflade lever diktaturet, og indimellem – for politikerne er jo kun mennesker – kommer de til at lade det skinne igennem.

Det så vi, da Corydon med flere sagde, at borgerne ikke var i stand til at forstå Dong-handlens kompleksitet, og de derfor trygt skulle lade Fader Regering tage hånd om deres værdier. En række andre lige så tomme argumenter for sagens lukkethed er siden blevet fremlagt.

Politikerne bør holde sig til at debattere på Christiansborg og til deres lukkede møder. Det er alligevel her, beslutningerne træffes; beslutninger, for hvilke debattens gang i øvrigt er ligegyldig.

For er der nogen, der har nærmest ingen indsigt overhovedet i livet i det samfund, de fra deres beskyttede fæstning regerer, er det da politikerne.

At være vidne til såkaldte politikeres deltagelse i debatten er for det meste som at se ’Paradise Hotel’ eller ’De unge mødre’, og stiller man ind på ’Deadline’, er man til øråd i ’Robinson’. Man krummer tæer og bider negle i sitrende forventning om, hvor grænsen for hæmningsløs sjoflen med storladne floskler skal sættes i denne sæson. Ingen ord er mere tomme end en folketingspolitikers forkælede pludren.

At lægge ører hertil er udelukkende en kilde til frustration over demokratiets tilstand – aldrig har det nogen positiv eller berigende værdi, der hæver sig over det at høre Amalie fra ’Paradise’ sige »russisk roulette«, eller en kvinde fra ’Singleliv’ smide replikken »Jeg slikker min hund i røven«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pinligheden er ofte grænseløs, når politikerne dummer sig ud i at rable debatindlæg af sig. Vi bringer et skægt eksempel og advarer mod stærke billeder af ufattelig fæagtighed, der kan få selv den mest opofrende, pukkelryggede og velopdragne borger til at råbe vagt i gevær: Marie Krarup (DF) mener – i ramme alvor – at Bibelens bud om næstekærlighed skal forstås sådan, at hun påbydes at give mad til sine børn og give sin mand et kys på kinden. Behøver jeg sige mere.

Nå ja, Marie Krarup mener også, det betyder, at hun skal banke sin søn, når den lille lømmel har stjålet i kiosken. Suk. Galskaben i denne holdningstilkendegivelse er så foruroligende, at man fristes til at foreslå en grundlovsændring, der simpelthen formener mennesker, der mønstrer en sådan hæmningsløs, næsten demonstrativ opvisning af dumhed, der ikke engang er den mest usaglige Nationen!-debattør værdig, adgang til Folketinget.

Eller tag partiet Venstres idiotparole fra valgkampen: ’Det skal kunne betale sig at arbejde’. Kig jer dog omkring. Der er ikke noget arbejde! 100 ansøgere til én 7-timers rengøringsstilling ved pissoirerne i Kødbyen. I hvilken gal mands værksted er dette postulat om den dovne dansker blevet undfanget?

Det er muligt, de mennesker, der står bag, i deres overbetalte arbejdstid går og fantaserer om en sorgløs tilværelse på overførselsindkomst, men det er en fornøjelse, der er forbeholdt et forsvindende lille mindretal. Et end ikke nævneværdigt mindretal.

Vi kan i samme forbindelse hive Socialdemokraternes udgave af parolen frem, den har nøjagtig samme afsæt: ’Kommer du til Danmark, skal du arbejde’.

Et repræsentativt demokrati er en ærgerlig ting, hvis det betyder, at såkaldte politikere, der knap kan opvise en amøbes åndsevne, skal kunne opnå magt og – som dette indlæg handler om – ytre sig i debatten fra den position.

For det meste drejer politikernes skabagtige debatdeltagelse sig dog om at nedgøre hinanden. Noget, der ikke har andet mål end at få fjolsbefolkningen til at fravælge én politiker og stemme på en anden. Men hvad politikerne fra venstre til højre glemmer, er, at de selv ikke er et hak bedre end den politiker, de nedgør. Det er simpel propaganda, det værste misbrug af debattens rum overhovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kæreste politikere, I er alle tilgivet for jeres uudslettelige rent menneskelige egoisme. Men prøv engang at tænke, før I taler. Og handling taler højere end ord. Giv debatten tilbage til dem, for hvem den rent faktisk har relevans.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden