Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støjbergs hastebehandling af lov om 6-årige børn burde vække ramaskrig

Det burde skabe mediestorm, at et flertal vil hastebehandle en lov om, hvorvidt 6-årige må flytte sammen med sin mor eller far i Danmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tirsdag i denne uge fremsatte integrationsminister Inger Støjberg (V) et lovforslag, som endnu engang skal gøre det sværere for udlændinge at komme til Danmark.

Ideen er, at danske myndigheder nu skal vurdere, om børn helt ned til 6 år kan integreres og dermed er egnede til at bo sammen med os andre. Er de uegnede, må man gå ud fra, at de ikke kan få lov til at blive familiesammenført med deres mor eller far.

EKSPERT:

Det er et voldsomt perspektiv, men alligevel har politikerne bestemt, at loven skal hastebehandles, og hvis alt går efter planen, vedtages den fredag. Oppositionspolitikere taler om lovsjusk og manglende respekt for demokratiet, og det er svært ikke at give dem ret.

Det er tragisk, men her til er det åbenbart kommet: Konventioner er til besvær

Jeg er ikke jurist, men almindelig borger. Jeg er interesseret i området og bekymret for, at vi er ved at miste evnen til at behandle hinanden ordentligt. Derfor satte jeg mig ned og læste lovforslaget. Desværre forstod jeg kun meget lidt. Sproget er vanskeligt, og der refereres til dokumenter og love, som læseren forventes at kende eller sætte sig ind i. Ved nærmere eftertanke er det imidlertid klart, at sådan må det nogle gange være.

Men netop fordi borgerne kan have svært ved at forstå de rå lovtekster og danne sig en mening om dem, er det vigtigt, at forslagene kommer i høring. Der skal være tilstrækkelig tid til, at eksperter, medier og politikere kan fremlægge argumenter og synspunkter om, hvad forslaget går ud på, og hvilke konsekvenser det har. I den proces kan både borgere og politikere oven i købet blive klogere, og man kan gennem debat afprøve stærke og svage sider.

Den mulighed fjerner man ved en hastebehandling. Det giver alt andet lige dårligere lovgivning, og det fratager borgerne muligheden for at diskutere og påvirke de love, politikerne vedtager. Derfor er hastebehandling et principielt problem, og i denne sag er problemet tilmed yderst konkret og påtrængende.

Lovforslaget er kompliceret, og det har at gøre med børns mulighed for at bo sammen med deres forældre. Det er et helt basalt menneskeligt forhold, og det er vanskeligt at komme i tanke om en eneste grund til, at rodfæstede, parlamentariske procedurer sættes ud af kraft, når det er børn og familiers tarv, der er på spil.

LEKTIEHJÆLPER

Og noget er der tydeligvis på spil. Lovforslagets formuleringer om, hvordan man vil vurdere børnenes integrationsparathed er tågede, og man forstår, at der er tale om skøn. Vi skal altså skønsmæssigt vurdere, hvordan et barns liv vil være om 20, 30 eller 40 år og ud fra denne vurdering tage stilling til, om en 6-årig må flytte sammen med sin mor eller far i Danmark.

For en almindelig læser er det langt ude, og det viser, at nogle politikere fuldstændig har glemt, at der er mennesker i den anden ende af politikken. I dette tilfælde er disse mennesker børn, der måske ikke engang er startet i skole endnu.

Det bekymrer tydeligvis ikke integrationsministeren, der næsten med stolthed har givet udtryk for, at forslaget er en stor stramning, og at det går lige til konventionernes grænse. Eksperter må vurdere, om vi er på den ene eller anden side af grænsen, men alene det, at en dansk minister ønsker at udfordre konventionerne, burde give anledning til ramaskrig og mediestorm.

Det gør det imidlertid ikke. Det skyldes måske, at vi har glemt, hvad ordet konventioner i virkeligheden dækker over, så for en sikkerheds skyld: Konventionerne er ikke luksusregler, som alene tilfredsstiller bureaukrater med ringe virkelighedskontakt. Tværtimod. Ordet dækker over en ret kort liste over basale rettigheder. F.eks. er det en menneskeret ikke at blive tortureret, man har krav på en fair rettergang, ligesom man har ret til familieliv.

Hvordan kan man overhovedet betragte børn, som var de klodser til en puttekasse?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

POLITIKEN MENER:

Det er sådanne rettigheder, vi ofte har kritiseret andre lande for ikke at respektere. Og det er dem, en dansk minister – og med hende et politisk flertal – synes, det er nødvendigt at gå til grænsen af. Det er tragisk, men her til er det åbenbart kommet: Konventioner er til besvær, og vi forstår ikke, at når vi nærmer os deres grænse, er det vores holdninger – og ikke konventionerne – den er gal med.

Selvom konventionsgrænsen er i sigte, må man ikke tro, at vi med den nye lov går fra hippielovgivning til strenge forhold. Stramme regler erstattes af endnu strammere regler. Men til glæde for hvem?

Hvad skal det nytte at stramme skruen en omgang mere og lave en lov, som teknisk beskriver, hvordan vi kan straffe børn og deres familier? Hvordan kan man overhovedet betragte børn, som var de klodser til en puttekasse? Har de danske former, kan de komme ind. Har de ikke, må de blive væk.

Ja, hvad skal det nytte? Andet end at det måske tilfredsstiller den del af vælgerne, som så mange politikere kæmper om. Men hvis det er nytten, så har vi alle sammen tabt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden