Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvornår får jeg lov til at blive dansker?

Jeg har ventet over to år på at få lov til at stemme og tage på studieophold i udlandet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg kom til Danmark i forbindelse med krigen i Eksjugoslavien. Da jeg fyldte 18 år, vidste jeg, at jeg skulle have mit eget opholdskort. Jeg søgte derfor permanent opholdstilladelse. For at få permanent opholdstilladelse skulle man være en aktiv medborger samt betale et vist gebyr – hvilket ikke var et problem for mig.

Jeg deltog aktivt i en politisk forening, talte flydende dansk, gik på gymnasiet, havde tre jobs og gik til sport. Alt dette taget i betragtning kom beskeden efter flere måneder om, at jeg var god nok, og jeg fik hermed permanent opholdstilladelse.

Næste skridt i processen var at betale 700 kr. For at komme op til indfødsretstesten. En test af 40 spørgsmål. Alle var chokerede. Hvorfor skulle Edisona op i det? Hun er da dansker?

Ja, det var de reaktioner, jeg fik, når jeg fortalte, at jeg blev nødt til at smutte fra undervisningen på gymnasiet. Testen var ikke svær, men unødvendig. Jeg bestod med 39 rigtige ud af 40 spørgsmål og måtte nu søge om statsborgerskab.

Før jeg kunne søge, skulle jeg betale 1.000 kr. Hertil var der en ventetid på 18 måneder, før man ville begynde at behandle ansøgningen.

Jeg søgte statsborgerskab i slutning af 2. g. Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med mit 2. år på jurastudiet i Aarhus. Det er altså 2,5 år siden, jeg søgte. Og jeg har stadig ikke dansk statsborgerskab, selv om jeg opfylder alle krav.

Så kan man spørge sig selv: Hvorfor vil man overhovedet have dansk statsborgerskab?

De nye statsborgerskabsregler er meget frustrerende og direkte skadelige for integrationen

Jo, for det har en konkret betydning, idet jeg er forhindret i at stemme til folketingsvalg. Derudover er jeg forhindret i at tage på studieophold i udlandet, ligesom det har en følelsesmæssig betydning for mig. De nye statsborgerskabsregler er derfor meget frustrerende og direkte skadelige for integrationen.

Mange flere vil føle sig uvelkomne i Danmark, når de nu skal igennem flere danskprøver og vente i endnu længere tid på, at deres sag bliver behandlet.

Ventetiden er næsten det værste. Og ikke nok med det, så laver regeringen lovgivningen med tilbagevirkende kraft.

Dette vil påvirke manges opfattelse af, hvad danskhed er. Skal det være sprog og historie?

I min forståelse er danskhed en følelse af at være en del af et større fællesskab – altså i et område med en overordnet fælles forståelse af regler, værdinormer, sprogforståelse og humor.

For mig er definitionen på danskheden mere et spørgsmål om integration og forståelse end indfødsretstest og fædreland.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden