Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ateistisk Selskab taler ned til folk

Nu er det 18 år, siden jeg takkede nej til gud og kirke, men flere gange siden da har jeg spurgt mig selv, om det var den rette beslutning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folk, der skilter insisterende med deres ateisme, irriterer mig. Ateistisk Selskabs kampagne er en god anledning til at tænke over, hvorfor det er tilfældet.

Jeg er ikke-troende. Mine forældre valgte ikke at få mig døbt, og jeg er vokset op i et hjem, hvor det religiøse var en nullermand i hjørnet. Min mor gik af og til i kirke for at lytte til noget skønt, og min paradoksale far nærede efter en streng religiøs opdragelse et udpræget had til kirken, alt imens han anerkendte dens altafgørende rolle i kulturhistorien.

Da jeg var 14 år gammel, skulle jeg tage stilling til, om jeg ville døbes og konfirmeres sammen med de fleste andre fra min klasse.

Det ganske åbenlyse bagvedliggende budskab i kampagnen må altså være, at det kun er folk, der ikke er i stand til at tænke selv, der er medlem af folkekirkenNils Fransen

Jeg fulgte nysgerrigt med i konfirmationsforberedelserne i et halvt års tid, før jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig ville kunne tro på nogen gud, og derfor måtte vælge kristendommen fra. I årene efter fik jeg den fikse idé, at jeg dermed havde taget en moden beslutning. Jeg sagde til mig selv, at jeg selv havde tænkt, for nu at parafrasere en sætning fra bemeldte kampagne.

OVERBLIK

Nu er det 18 år, siden jeg takkede nej til gud og kirke, men flere gange siden da har jeg spurgt mig selv, om det var den rette beslutning, og i dag sætter kampagnen den tænkning i gang igen.

Det, jeg tidligere så som et modent og selvstændigt valg, forekommer mig nu at være det stik modsatte.

Selvom ingen af mine forældre nogensinde forsøgte at påvirke mig i beslutningsprocessen, ved jeg nu, at jeg i min umodenhed tog det valg, jeg gjorde, fordi jeg var bange for at skuffe dem ved aktivt at vælge noget til, som de passivt havde valgt fra. Jeg er overbevist om, at der altid er den slags psykologiske mekanismer på spil, når man står over for spørgsmålet om det religiøse. Man er altså ikke helt i stand til at tænke selv.

Samtlige de selverklærede ateister, jeg gennem tiden har mødt, har netop aldrig forstået det psykologiske grundlag for deres overbevisning, eller også har de ikke villet stå ved den.

Det forekommer mig, at spørgsmålet om det religiøse i sig selv aldrig har været det afgørende for dem, og at de snarere har brugt deres valg til at positionere sig på en særlig måde over for mennesker, der på godt og ondt har stået dem nær. Der er der naturligvis intet galt i, men det provokerer mig, når de samtidig forsvarer deres overbevisning ved at insistere på deres egen tænknings fornuftige uafhængighed.

Lad dette være en opfordring til alle nuværende medlemmer af folkekirken til selv at tænke over alle de mange gode grunde, der er til at være religiøs

Det er kombinationen af denne mangel på selvindsigt og en udpræget hånlig retorik, der ligger til grund for min irritation over Ateistisk Selskab, der er mestre i at tale ned til andre. Det er deres nylige kampagne et fantastisk godt eksempel på.

Tag nu den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem formålet med kampagnen, som altså er at drive folk ud af kirkens greb – og hashtagget tænkselv, som er dens omdrejningspunkt. Det ganske åbenlyse bagvedliggende budskab i kampagnen må altså være, at det kun er folk, der ikke er i stand til at tænke selv, der er medlem af folkekirken. Vælger du folkekirken til, er du med andre ord rationelt tilbagestående.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

MAGASINET

Ateistisk Selskab bygger på en forestilling om, at der findes et neutralt ståsted, hvorfra man uden ideologisk bevidsthedsforvrængning kan skue ud over den rene virkelighed. Men er dette ikke netop et udtryk for den mest naive af alle ideologiske illusioner? Og hvad betyder det, at selskabet på den ene side opfordrer til, at man tænker selv, og på den anden side har følgende kommentar stående på sin hjemmeside: Selvfølgelig forsøger vi at overtale mennesker til at tænke mere som os. Tænk selv over det.

Ateistisk Selskabs kampagne er ikke blot udtryk for en bedaget eurocentrisk opfattelse af, at den eneste rette udvikling går i retning af en verden styret af en særlig form for målbar fornuft – og dermed en hån imod alle verdens religiøse – den er også en underkendelse af, at man netop med fornuften kan vælge det umiddelbart ufornuftige til. I dag forekommer dette at være et langt mere meningsfyldt og modigt valg end det, selskabet plæderer for.

Lad dette være en opfordring til alle nuværende medlemmer af folkekirken til selv at tænke over alle de mange gode grunde, der er til at være religiøs, såvel som en opfordring til alle dem, der ikke bekender sig til nogen tro, om at undersøge, hvad diverse religioner har at byde på, der, hvor den tørre og hånligt selvforherligende ateisme kommer til kort. Del gerne jeres tanker med os andre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden