Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Debat

Drenge og piger skal have lige muligheder i klasseværelset - modsat nu

For mange drenge kommer ud af folkeskolen uden basale færdigheder, mens mange piger ikke trives i skolen.

Debat

Fire ud af 10 drenge er blandt de dårligste stavere, mens pigerne med god tyngde er repræsenteret blandt de bedste. Det viste en undersøgelse fra Dansk Sprognævn i efteråret. Det er alarmerende, men desværre ikke nyt. Vi har i mange år vidst, at vi har et efterslæb med drengene i folkeskolen. Resultaterne fra PISA 2012 slog igen fast, at forskellen mellem danske 15-16-årige piger og drenges læsepræstationer er stor.

LÆS FRA ARKIV

Men det er ikke kun drengene, vi skal være opmærksomme på. For selvom pigerne har flere 10- og 12-taller i karakterbogen, trives de generelt socialt dårligere end drengene i skolen. Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings nye gennemgang af data fra årets nationale trivselsmåling har 64 pct. af drengene en høj trivselsscore inden for social trivsel, mens det gælder for 53 pct. af pigerne. Drengene er også generelt lidt mindre forstyrrede af uro i klassen.

Det er udfordringer, vi skal have løst i fællesskab. Det går ikke, at skolen er indrettet, så pigernes faglighed øges, uden at drengenes følger med, og at pigerne ikke har det socialt lige så godt som drengene. Vi må kunne gøre det bedre.

Vi skal sikre, at drenge og piger får lige muligheder i klasseværelserne. Vores folkeskole skal udvikle alle børn fagligt, personligt og socialt. Andet kan vi ikke være bekendt. Folkeskolen skal – karikeret sagt – være bedre til at give pigerne et skud selvtillid og fanden-i-voldskhed, og drenge skal have tændt deres læringslyst, så de bliver stærkere fagligt. Vi skal væk fra en skoledag, hvor der ikke bliver taget nok hensyn til, at børn lærer på forskellige måder.

Det går ikke, at skolen er indrettet, så pigernes faglighed øges, uden at drengenes følger med, og at pigerne ikke har det socialt lige så godt som drengene

Folkeskolereformen giver langt flere muligheder for at variere og differentiere undervisningen. Det skal skolerne udnytte. Understøttende undervisning og mere bevægelse taler til de børn, der lærer bedre ved at bevæge sig og anvende viden, end ved at se tingene beskrevet på en tavle. Samtidig giver det eleverne mulighed for at folde sig ud på andre måder end at række hånden i vejret.

Den åbne skole, hvor skolerne for eksempel skal samarbejde med den lokale virksomhed, spejderforening eller idrætsklub, kan også gøre en forskel for både drenge og piger. Det kan give ny motivation og selvtillid til en elev at få lov til at svejse eller undersøge insekter i skoven, hvis han eller hun er kørt fast i teksterne i bøgerne.

I den åbne skole kan eleverne også opleve rollemodeller med en anden tilgang til læring, end de er vant til. Her kan eleverne møde fodboldtrænere, ledere, håndværkere og sygeplejersker – voksne, der har andre jobfunktioner og kompetencer end lærernes og pædagogernes. Det kan koble læring til anvendelse og gøre det klart, hvordan eksempelvis matematik kan bruges i et arbejde, hvor tagvinkler skal udregnes, eller medicin doseres, og det kan vise, at man kan være dygtig og skabe værdi på andre måder end ved at blive først færdig med stavehæftet.

LÆS DEBAT

Et af de helt centrale mål med skolereformen er desuden, at alle elever skal trives bedre. Hvis ikke man har det godt med sine kammerater og er ked af at gå i skole, er det vanskeligere at koncentrere sig om regnereglerne, historien og de andre fag.

Derfor har vi gjort det obligatorisk for alle skoler at måle elevernes trivsel. Hvis eleverne i en klasse hænger med mulen eller klager over uro, kan lærerne nemmere sætte ind over for det, der ikke duer, når man ved, hvor skoen trykker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men traditionel undervisning er ikke hele svaret. Langt flere skoler og kommuner skal arbejde med turboforløb bl.a. for de drenge, der har brug for ekstra fart for at komme op på siden af deres klassekammerater. Vi ved, at forløb, hvor eleverne over nogle uger arbejder intenst med faglige værktøjer og personlige kompetencer, kan gøre en forskel. De intensive forløb giver eleverne selvtilliden og motivationen tilbage i en skolegang, der har været præget af nederlag.

Derfor vil regeringen understøtte, at kommuner over hele landet i højere grad investerer i de fagligt svageste elever ved at sende dem på særlige intensive turboforløb eller lynkurser. Flere skoler arbejder allerede med målrettede indsatser i udskolingen, men vi skal blive skarpere på, hvordan de intensive forløb skal skrues sammen. Skolerne skal også klædes bedre på til at integrere forløbene i den daglige undervisning for de fagligt udfordrede. Tilsvarende kan talentforløb sikre, at de fagligt stærke elever, der mistrives, også får de udfordringer, de har krav på.

Vi skal sørge for, at læringen, trivslen og udviklingen ikke afhænger af børnenes køn. Folkeskolen skal gøre alle børn endnu dygtigere og gladere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce