Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor kan vi sagtens klare os uden folkekirken

Danmark er et af få lande uden for Mellemøsten, som klamrer sig til en statskirke.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Politiken 26.5. slår sognepræst Fritze Steiner-Johnsen på tromme for kirkens positive rolle i samfundet. Desværre er det ikke en særlig kvalificeret argumentation, der åbenbares i indlægget. Her en hurtig behandling af påstandene:

1) Fritze Steiner-Johnsen taler indledningsvis om kirkens bidrag på det kulturelle plan – f.eks. gennem studiegrupper, foredrag og vidensdeling. Det foregår allerede i stort mål uden for kirken. Vi kalder det undervisning, og det sker på landets mange gymnasier, universiteter, aftenskoler, højskoler osv.

Det foregår ikke mindst med udgangspunkt i en metodik, som er blevet forfinet de sidste 400 år. En metodik, der sikrer, at eleven ikke udsætter sig selv eller andre for unødig skævvridning af sin lærdom på grund af forudindtagethed, eller fordi bestemte tekster har forrang.

Sjælesorg, samvær, dannelse og velgørenhed er dog ikke betinget af tro, men af - lad os kalde det - godhed

2) Dernæst taler Fritze Steiner-Johnsen om det dannelsesmæssige plan, hvor børn og unge gennem kirken skal vejledes i bl.a. kunst, musik, eksistentiel undren samt have nogen at tale med, når livet er svært.

Ateistisk Selskab vil gerne foreslå, at de danske skoler fortsat står for den dannelse, samt at uddannede psykologer, trænede skolevejledere og pædagoger står for sidstnævnte service. Det skal foregå med udgangspunkt i barnet og uden et forkyndende element. Hov, er det allerede sådan i dag? Mangler vores skoler og institutioner bare penge til at gøre det bedre? Jamen, hvor kan vi finde nogen? I Ateistisk Selskab har vi et godt forslag.

3) Endelig taler Fritze Steiner-Johnsen om det sociale aspekt ved, at man i kirkelige sammenhænge kan mødes i fællesskaber og dyrke samværet med ligesindede. Prøv at kigge ud i det danske foreningsliv, Fritze Steiner-Johnsen. Mennesker finder i dag samvær på mange måder og områder – ligesom vi har gjort det, længe før folkekirken blev opfundet. Vi mennesker er sociale væsener, eller som videnskaben vil sige; flokdyr, som af natur søger hinanden.

Gunstige fællesskaber kan sagtens overleve uden folkekirken, og skulle nogle være afhængige af noget gejstligt i disse fællesskaber, jamen så findes der allerede utallige (fri)kirker, som yder denne service, hvis man selv betaler. At give en særlig klub forrang udelukkende på grund af en tradition, er hverken formålstjenligt eller rimeligt.

Endelig vil vi understrege, at Ateistisk Selskab ikke skal stå for nogen erstatning af folkekirkens virke. Vi arbejder ud fra, at religion fylder for meget i samfundet, og vil ikke bestemme, hvad der skal erstatte folkekirken institutionelt.

Vi mennesker er sociale væsener, eller som videnskaben vil sige; flokdyr, som af natur søger hinanden.

Vi har enkelte ønsker og anbefalinger, men overlader udformningen til politikerne og andre interessenter som f.eks. Humanistisk Samfund. Dog vil vi anbefale, at fremtidens institutioner bør tage udgangspunkt i naturalismen.

De elementer af folkekirkens virke, som Fritze Steiner-Johnsen påpeger, er jo netop ikke per naturkrav gejstlige elementer. Det er ikke aktiviteter, der findes i kraft af kirken, blot fordi de (også) udføres igennem kirken. De kan sagtens stå alene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sjælesorg, socialt samvær og almen dannelse er der næppe nogen, der kan være modstander af, ligesom de færreste kan være modstander af velgørenhed, som kirker over hele verden jo også bedriver i stor stil.

Sjælesorg, samvær, dannelse og velgørenhed er dog ikke betinget af tro, men af - lad os kalde det - godhed. Problemet, når man lægger disse udmærkede aktiviteter ind i en gejstlig sammenhæng, er, at der indgås en kontrakt, hvor man i større eller mindre udstrækning forventes at støtte op om de bagvedliggende, religiøse tankesæt. Det er det, vi opponerer imod.

Det fremføres tit som argument for opretholdelsen af en folkekirke, at kirken gør en masse godt. Og det vil vi vel ikke have skal forsvinde i den blå luft, vel? Nej, men man kunne godt ønske sig, at godheden kunne frigøres fra en oldgammel mytologi og i stedet fik lov at være god i sin egen ret. Og at alle former for fællesskab og socialt arbejde kunne eksistere på lige fod.

Hvis gode, sunde og opbyggelige gerninger som dem, Fritze Steiner-Johnsen nævner, kun bliver udført på grund af forestillingen om et guddommeligt krav herom, er det jo ikke godhed. Så er det enten marketing eller aflad på forventet efterbevilling.

Man må tro, som man vil – det er en menneskeret. Men når vi i Danmark – som et af få lande uden for Mellemøsten – klamrer os til at have en statskirke, giver vi forrang til visse former for godhed; hvis du ikke er af en bestemt religiøs overbevisning, er du ikke ægte god. Dette sker allerede, og det er ikke med til at skabe mere godhed. Eller dannelse, samvær eller velgørenhed. Tværtimod.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden