Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en myte, at offentligt ansatte er vildt stressede

Det er blæst ud af proportioner, når vi taler, som om alle er stressede i dag, for det passer jo ikke. Faktisk trives langt de fleste offentlige medarbejdere godt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Man skal passe på med at gøre arbejdet til kilden til alt ondt. Sandheden er, at arbejde er noget af det sundeste, man kan foretage sig. Derfor er vi nødt til at have proportionerne på plads, når vi taler om stress. Vi fokuserer på de dårlige eksempler og får ikke hele billedet med. Men sandheden er, at langt de fleste kommunale medarbejdere trives på deres job«.

Sådan lyder det fra Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler, der også har ansvaret for landets kommunale medarbejdere som formand for KL’s løn og personale-udvalg. I gårsdagens avis viste en måling, at 82 procent af de offentligt ansatte oplever, at de er blevet mere pressede på jobbet de seneste fem år, og at 48 procent siger, at de ofte oplever, at de er stressede. Det fik arbejdspsykologen Einar Baldursson til at tale om en ’stress-epidemi i den offentlige sektor’.

»Der er forskel på at have stress og at have travlt, men det bliver ofte blandet sammen. Vedvarende stress er meget alvorligt og skal bestemt tages alvorligt, men det er synd for dem, der er ramt af regulær stress, at vi ofte taler om stress som noget, alle har. Jeg tror, det her handler om, at langt, langt de fleste kommunale medarbejdere i dag har travlt og skal have noget fra hånden, men når undersøgelser viser, at 9 ud af 10 trives på deres arbejde, er det da en god illustration af, at der ikke er tale om stress. Det er en myte, at offentligt ansatte er vildt stressede«.

Så når målinger viser, at mange offentligt ansatte selv mener, at de er stressede, som den Politiken præsenterede i gårsdagens avis, så tager de fejl? De blander begreberne sammen?

»Ja! Der er tale om, at mange har travlt, men bruger ordet stress. Og så bliver begrebet jo udvandet. Jeg tror roligt, man kan sige, at de tider, hvor der var lommer, hvor kommunale medarbejdere kunne gå og loppe den lidt og tage den med ro, er long gone. Det eksisterer ikke mere, og det må vi se i øjnene. Det er bare ikke det samme, som at folk har stress. Måske skulle vi have en bred diskussion om, hvad stress er, så vi ikke blander det hele sammen. Vi skal naturligvis tage det alvorligt, når medarbejdere reelt får stress, men det kræver netop, at vi ikke bruger det som et løst begreb«.

Så hvor ligger ansvaret for hele denne debat om stress – det er jo alle vegne, til middagsselskaber, på jobbet, i debatindlæg. Mange giver udtryk for, at de er presset i bund, og at det aldrig har været værre?

»Min oplevelse er, at det her bliver pustet op i medierne til at være værre, end det er. Det er ikke for at forklejne problemerne, men det bliver gjort til et større problem, end det reelt er. Det er min oplevelse. Hertil kommer, at arbejdspladsen jo ikke er en oase, hvor medarbejdernes private problemer forsvinder, når de går ind ad døren til jobbet. Ofte skaber sygdom, dødsfald, skilsmisser og andet også et øget pres på jobbet. Det kan være svært at skelne«.

Der er forskel på at have stress og at have travlt, men det bliver ofte blandet sammen

Nu har du én udlægning af, hvor stort et problem der er. Men eksperter er enige om, at der er et særligt problem i den offentlige sektor. Tænker du ikke: Måske har de en pointe?

»Vi fokuserer jo konstant på de steder, hvor der er problemer. Der er ikke så meget fokus på, hvor det fungerer. Hvis man nu ser på andelen af anerkendte arbejdsskader, så udgør de psykiske arbejdsskader kun 7 procent – og det tal har gennem årene været nogenlunde konstant. Det, synes jeg da, er en indikator på, at det ikke er så slemt, som mange vil gøre det til«.

Medarbejderne er da pressede

Selv om Michael Ziegler ikke anerkender, at de offentligt ansatte går ned med stress i store stimer, er han helt opmærksom på, at medarbejderne ofte føler sig pressede, fordi der konstant er krav om effektiviseringer, nedskæringer, omstruktureringer, politisk detailstyring og flere dokumentationskrav.

»Jeg kan godt genkende det konstante reformpres. Der går ikke et år, hvor vi ikke skal finde penge og derfor må tænke, om der er noget, vi kan slå sammen eller gøre på andre måder. Hver gang er det jo medarbejderne, der oplever forandringer. Den konstante tsunami af bekendtgørelser er jo helt forfærdelig. Der bliver hele tiden lavet om, og nogle gange kommer der bekendtgørelser lige op til jul, som skal være implementeret efter nytår«.

LÆS MERE

Så du anerkender, at medarbejderne kan føle et pres?

»Jeg er enig i, at der er nedskæringer og konstante krav om reformer, og at der hele tiden skabes usikkerhed omkring, hvordan arbejdet skal foregå på den enkelte arbejdsplads. Det skaber et pres, helt enig. Og det skal vi være meget opmærksomme på, også ledelsesmæssigt. Men det handler nogle gange også om at få skabt nogle klare rammer for medarbejdernes arbejde. På mange offentlige arbejdspladser har vi jo typisk med mennesker at gøre, og der er stor forskel på at arbejde på en chokoladefabrik og at have ansvar for konkrete borgere. Det sidste får du jo et større følelsesmæssigt engagement i, og der tror jeg, det er vigtigt, at man som medarbejder bliver hjulpet til at forstå, hvad vores serviceniveau er. Nogle gange sker der jo det, at vores medarbejdere gør serviceniveauet bedre, end det reelt er. De føler sig forpligtet til at levere mere, end de skal, og så presser de jo sig selv«.

Undersøgelser viser, at mange offentligt ansatte – særligt lærere, pædagoger, sosu-assistenter – oplever, at de ikke gør arbejdet godt nok. Men det er vel også et politisk ansvar, at man ikke giver dem mulighed for at få en arbejdstilfredshed, der ligger højere?

»Jo i høj grad. Men vi har de penge, vi har. Det gælder også i private virksomheder: Der er nogle rammebetingelser, der ændrer sig, og det skal vi kunne tilpasse os. Der vil være vedvarende fokus på økonomi i det offentlige, og det vil vare ved i årtier«.

Nogle gange sker der jo det, at vores medarbejdere gør serviceniveauet bedre, end det reelt er. De føler sig forpligtet til at levere mere, end de skal, og så presser de jo sig selv

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her siger stressforskeren Thomas Milsted, at man må tage konsekvensen og sige, at vi kan ikke leve op til det serviceniveau, vi har lovet. Enten må vi sætte skatten op eller også må vi sætte forventningerne ned.

»Jeg tror, man skal være ærlig omkring, hvad serviceniveauet er, og at man er tydelig over for sine medarbejdere omkring, hvad det er, der skal leveres. Der er jo flere kilder til, at det her går galt. Der er borgernes forventninger – de er nogle gange meget store – og så er der medarbejdernes egen tendens til ofte at ville gøre det bedre, end niveauet er, fordi de er engagerede i deres arbejde. Der skal vi politisk være meget skarpe omkring, hvad serviceniveauet er«.

Mener du, at engagementet er et problem?

»Vi har i den offentlige sektor meget motiverede medarbejdere, og det er en stor kvalitet. Men det store engagement rummer jo også den udfordring, at medarbejderne stiller store krav til sig selv og til den service, de kan levere. Her har vi en opgave i at blive bedre til at få defineret rammer og forventninger. Det kræver god dialog mellem ledere og medarbejdere, og det kræver – som nævnt – også, at vi politikere er tydelige i vores kommunikation af rammer og forventninger«.

Christiansborg skal være tydelig

Ifølge Michael Ziegler er kommuner bedre til at kommunikere, når man skruer ned for serviceniveauet, end politikerne på Christiansborg er.

»Jeg kunne godt ønske mig lidt større opbakning fra Christiansborg. Der er jo tendens til derfra at sige ’nu laver vi et omprioriteringsbidrag for kommunerne, men det går ikke ud over nogen’. Landpolitikerne afviser blankt, at det går ud over serviceniveauet. Man kan altid finde noget at effektivisere, siger de. Men her er der simpelthen en uærlighed i retorikken. Hvis man skrumper kommunernes økonomi og samtidig kommunikerer, at nu giver vi flere penge til ældreområdet, så skaber man forventninger hos borgerne«.

LÆS DEBAT

Jamen, så er presset jo reelt nok?

»Ja, så er det reelt nok. Mit budskab her er ikke, at der ikke er nogen problemer i hele verden. Mit budskab er, at det bliver pustet ud af proportioner. Men jeg er fuldstændig enig i, at der i det konstante reformpres og nedskæringer og effektiviseringer ligger et potentielt pres på vores medarbejdere, som vi skal være opmærksomme på. Vi skal i fællesskab indstille os på forandringer og effektiviseringer, for vi kan ikke aflyse dem. Men kravet om flere effektiviseringer behøver ikke nødvendigvis betyde, at den enkelte medarbejder får travlere. Det her handler om, at vi skal ’work smarter’ ikke ’work harder’. Vi skal vedvarende finde penge i kommunerne, og det prøver vi at gøre, så medarbejderne ikke skal løbe hurtigere, men så vi organiserer os smartere«.

Jeg kunne godt ønske mig lidt større opbakning fra Christiansborg. Der er jo tendens til derfra at sige 'nu laver vi et omprioriteringsbidrag for kommunerne, men det går ikke ud over nogen'

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det kan man jo ikke blive ved med at gøre. Sosu’er og plejehjemsassistenter har flere at tage sig af nu, end for 20 år siden. De arbejder da bare hårdere …

»Ja, det er nok rigtigt, at der er flere borgere per sosu-assistent end før, men det er nok også i kraft af, at vi har gjort rigtig smarte ting i kommunerne med eksempelvis rehabilitering, som gør, at vi får dæmpet behovet hos borgerne. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at den enkelte medarbejder skal løbe hurtigere«.

Men at borgerne i dag får en halv times hjemmehjælp mod en hel time for fem år siden, presser da medarbejderne…

»Der er nogle kommuner, hvor man skærer i servicen til borgerne. Men det behøver jo ikke betyde, at den enkelte medarbejder har travlere, for det skal man som politiker kommunikere ud til borgerne: ’Kære borgere, fordi vi skal have økonomien til at hænge sammen, får I nu gjort rent hver anden uge i stedet for hver uge’«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden