Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: AP
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

WikiLeaks har banet vej for whistleblowernes tidsalder

WikiLeaks har skabt en whistleblowerbevægelse, der presser regeringer til at blive mere åbne og gennemsigtige omkring magtanvendelse. Det siger Jennifer Robinson, advokat for WikiLeaks’ stifter, Julian Assange, der nu har opholdt sig på Ecuadors ambassade i London i mere end fire år.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

WikiLeaks har revolutioneret whistleblowing og kampen for gennemsigtighed i vor tid. Før WikiLeaks talte vi ikke om vores demokratiske ’ret til at vide’. Det gør vi nu! WikiLeaks’ lækagesager har været med til at afsløre korruption, menneskerettighedskrænkelser og tortursager i hele verden. Da Edward Snowden stod frem, sagde han direkte, at han var inspireret af Chelsea Manning og WikiLeaks. Siden har flere whistleblowere udtalt det samme. Jeg mener, at stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, fortjener anerkendelse for det, han har opnået. Han har motiveret så mange til at være modige og råbe op i ytringsfrihedens og demokratiets navn«.

Sådan siger den australske menneskerettighedsadvokat Jennifer Robinson, som står i spidsen for Julian Assanges korps af juridiske rådgivere. Vi taler med hende i forbindelse med, at Assange nu har tilbragt over fire år på Ecuadors ambassade i London. Her har han fået tildelt politisk asyl. Forlader Assange ambassadens matrikel, risikerer han at blive anholdt af britisk politi, fordi han har en svensk arrestordre hængende over hovedet.

»Det er uholdbart for Julian at blive på ambassaden. Det har allerede haft uacceptable konsekvenser for hans helbred. Samtidig har FN vurderet, at han er uretmæssigt frihedsberøvet – en ulovlig status ifølge international lovgivning. Ecuador har givet ham asyl, og det har Storbritannien, Sverige og andre lande en forpligtelse til at respektere. Ecuador har tilbudt en sikker passage til Ecuador, hvilket ville afslutte sagen. Den virkelige trussel er den retsforfølgelse, som Assange frygter, hvis han bliver udleveret til USA via Storbritannien eller Sverige. Vi behøver kun at tage et kig på, hvordan whistlebloweren Chelsea Manning blev behandlet, for at vide, hvad der ville ske med Julian«.

Hvorfor rejser Julian Assange ikke tilbage til Sverige og får sit navn renset?

»Jeg har repræsenteret Julian i Storbritannien fra begyndelsen af 2010, da beskyldningerne mod ham blev rejst første gang. Vi har tilbudt hans vidneudsagn siden da. Han blev i Sverige i mere end fem uger, hvor vi tilbød at samarbejde med anklageren. Da han kom tilbage til Storbritannien for at fortsætte sit arbejde, tilbød vi fortsat hans vidneudsagn til den svenske anklager, men de afslog. I stedet gik de efter en arrestordre. Det er vigtigt at nævne, at Julian Assange ikke er blevet tiltalt for noget. Den svenske anklager har afvist vores tilbud om at aflægge vidneudsagn et andet sted end i Sverige med flere forklaringer. Også selv om Sverige har interviewet mistænkte i Storbritannien 44 gange inden for samme tidsperiode. Det her er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Julian ønsker at samarbejde«.

Hvad hvis svenskerne kunne garantere, at Assange ikke blev udleveret til USA?

»Det måtte Julian stå for at afgøre. Men den slags forsikringer er ret almindelige. Og jeg ville gerne tro på, at svenskerne ville rette sig efter det, hvis sådan en forsikring blev givet. Men her fem år senere – en periode, hvor Julian har været frihedsberøvet – er sagen stadig i sin indledende fase. I mellemtiden er tre af sagerne imod ham forældet, den eneste tilbageværende er en, som han blev renset for af Stockholms chefanklager i 2010. Som FN nåede frem til i vores succesfulde appel, har behandlingen af Julian i denne proces været helt ude af proportioner og fuldkommen unødvendig«.

DEBATTØRER

Du forsvarer Julian Assanges rettigheder. Men hvad med kvinderne, som beskylder ham for voldtægt?

»Alle har ret til at komme med beskyldninger. Men hvis du læser vidneudsagnet fra kvinden i den pågældende sag, siger hun, at hun aldrig havde til hensigt at komme med en strafferetlig beskyldning. Hun siger tilmed, at hun følte sig »vejledt« af politiet til at gøre det. Julian er også berettiget til at få sagen behandlet retfærdigt, rimeligt og hurtigt. Den nuværende situation tjener ingen – hverken kvinderne i sagen eller Julian. Fejlen ligger alene hos den svenske anklager. Det er staten, som er forpligtet til at skride til handling for at få løst sagen«.

Jeg synes bestemt, at de nuværende juridiske strukturer, der burde beskytte offentlighedens frie adgang til informationer, er for dårlige

Hvad ville der ske, hvis Julian Assange blev udleveret til USA?

»Vi er bekymrede for, at der er ved at blive bygget en nævningesag mod ham i USA i forbindelse med WikiLeaks’ afsløringer. Den kriminelle efterforskning af WikiLeaks er rapporteret i australske telegrammer som værende af hidtil uset størrelse og omfang. Han ville sandsynligvis blive anbragt i et højsikkerhedsfængsel og retsforfulgt. Det er vores største bekymring. Det er også grunden til, at Ecuador har givet Assange asyl«.

Et værn mod korruption

Ifølge Jennifer Robinson illustrerer Julian Assanges sag, hvorfor kampen for ytringsfrihed og gennemsigtighed er vigtigere end nogensinde. Vi bør som samfund anerkende og respektere, at whistleblowere beskytter os mod korruption og menneskerettighedskrænkelser – de er et altafgørende demokratisk værn, siger hun.

»I lande som USA og Storbritannien har befolkningerne jo ret til at vide, hvad deres regeringer går og laver. De bør i princippet have adgang til en masse informationer, men det har de ikke. Alt for meget bliver tilbageholdt med henvisning til forskellige offentlighedslove. Regeringerne undskylder sig med, at de beskytter landets sikkerhed og diplomatiske interesser ved at mørklægge vigtige oplysninger. At det nu er en reel mulighed, at en eller anden indefra kan lække ulovligheder, fejltrin og mørke hemmeligheder til resten af verden, får magthaverne til at tænke sig om en ekstra gang. Risikoen for lækage og en potentiel whistleblower-sag mindsker regeringernes følelse af magtfuldkommenhed. Amnesty International har for eksempel peget på, at WikiLeaks-materiale i 2010 var med til at kickstarte det arabiske forår«.

Mener du dermed, at whistleblowere er en slags demokratiforkæmpere?

»Fra et samfundsmæssigt og demokratisk perspektiv kan vi hverken handle eller yde modstand, hvis vi ikke ved, hvad vi er oppe imod. I det mindste forsøger WikiLeaks at informere befolkninger, så de selv kan vælge at handle demokratisk. Men det handler jo ikke kun om regeringer. WikiLeaks giver os også mulighed for at holde øje med journalister ved at offentliggøre dokumenterne, som journalisterne trækker information ud af og skriver om. Ligesom med akademikere og advokater er det også vigtigt, at vi holder journaliststanden i ørerne. Det er altafgørende for et sundt demokrati, og derfor synes mange medier også, at ideen om WikiLeaks er udfordrende og svær at sluge. Vi får jo lov til at afsløre, hvor farvede journalister også kan være«.

ØKONOMI

Hvordan mener du helt konkret, at de traditionelle medier udfordres af WikiLeaks?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»WikiLeaks promoverer den kritiske undersøgende journalistik og presser dermed mainstream-medier til at gøre sig mere umage. Medierne udgør en fjerde statsmagt, for vi er dybt afhængige af, at de videreformidler viden til befolkningen, som jo skal træffe store demokratiske beslutninger om, hvem de vil have siddende ved magten på et informeret grundlag. Men i dag har mange journalister og redaktører alt for afslappet et forhold til politikerne og embedsværket. Derfor produceres der ikke så meget kritisk undersøgende journalistik, som vi har brug for. WikiLeaks har ingen afslappede relationer til regeringer eller andre magthavere, derfor har kritisk og undersøgende journalistik gode vilkår her. Mange af WikiLeaks’ historier havde aldrig set dagens lys i privatejede kommercielle udgivelser«.

Vi har simpelthen ikke nok jura, der kan beskytte whistleblowere, hvis de kommer for en domstol

Hvad tilbyder WikiLeaks whistleblowere af sikkerhedsforanstaltninger?

»WikiLeaks tilbyder den allerbedste beskyttelse, en whistleblower kan få – nemlig anonymitet. At være beskyttet af teknologien er desværre mere værd i dag end at være beskyttet juridisk – i hvert fald hvis man har lækket vigtige dokumenter. I mange lande bliver journalister også stadig sendt i fængsel, hvis de ikke opgiver deres kilder. Vi har simpelthen ikke nok jura, der kan beskytte whistleblowere, hvis de kommer for en domstol. Tænk bare på Chelsea Manning. WikiLeaks har skabt en platform, der nu kan beskytte folk som ham. Det har været og vil i fremtiden være altafgørende for, at vi kommer til at opleve og blive klogere af nye lækager«.

Panama Papers versus WikiLeaks

Nogle kritikere af WikiLeaks mener, at organiseringen af lækagesagerne om skatteunddragelse og offshore-selskaber, Panama Papers, blev udført på en mere intelligent måde end WikiLeaks’ tidligere sager. Det er Jennifer Robinson uenig i. Hun mener ikke, at disse kritikere grundlæggende forstår, hvordan WikiLeaks deler materiale på nettet.

»Jeg var til stede, da WikiLeaks forhandlede præmisserne for, hvad der endte med at blive Cable Gate-affæren med en håndfuld redaktører. Vi havde udset os fem aviser, der udkom på fem hovedsprog verden over – The Guardian, Der Spiegel, New York Times, Le Monde og El País. Til at begynde med var det kun disse aviser, der havde adgang til materialet og i samarbejde med WikiLeaks bestemte, hvilke historier der var bedst at trække ud af materialet. Da de udgav deres historier, blev dokumenterne, historierne omhandlede, også offentliggjort. Derefter kom en ny runde deling og distribution, hvor WikiLeaks samlede relevant materiale og sendte det til medier i de lande, materialet omhandlede, og som WikiLeaks vurderede kunne give materialet mest politisk fodslag. Alt i alt kan man sige, at Panama Papers langt hen ad vejen er baseret på WikiLeaks’ model«.

Men Panama Papers blev også kritiseret, falder det så ikke tilbage på WikiLeaks?

»Panama Papers blev kritiseret til at begynde med, fordi de offentliggjorde deres materiale alt for sent i forløbet. Som eksempel: I lande som Guatemala kunne befolkningen ikke tjekke, om der var nogen fra deres eget land, som havde benyttet sig af et skattely via offshore-selskaber. De kunne kun læse om det, de udvalgte journalister med adgang til dokumenterne skrev om. Og de skrev altså ikke om Guatemala. Jeg synes, at WikiLeaks’ kreative delingsstrategier er hovedeksemplet på, hvordan man konceptuelt og praktisk deler store mængder data, så det giver mening for en bredere offentlighed«.

REGIONSRÅDSMEDLEM

Vejer gennemsigtighed og fri adgang til information altid tungest – kunne man ikke forestille sig scenarier, hvor afsløringer ville destabilisere økonomier og hele samfund?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Gennemsigtighed er vigtigt, men der er selvfølgelig også andre væsentlige offentlige interesser, der skal beskyttes. Personligt er jeg ikke en radikal gennemsigtigheds-aktivist.

Men jeg synes bestemt, at de nuværende juridiske strukturer, der burde beskytte offentlighedens frie adgang til informationer, er for dårlige. Det hænder alt for tit, at befolkninger står tilbage uden nogen svar fra deres regeringer. Derfor er det altafgørende, at vi støtter op om institutioner som WikiLeaks og whistleblowere, der netop udfordrer magtens hemmeligheder. WikiLeaks har banet vejen for en informationsbevægelse, der heldigvis presser vores regeringer til at blive mere åbne og gennemsigtige omkring deres magtanvendelse. Dermed ikke sagt, at alt skal være tilgængeligt for offentligheden«.

Hvornår skal sandheden ikke frem?

»Når den involverer et menneskes privatliv eller familieliv. Medmindre vi har at gøre med en offentlig figur, hvor befolkningens interesser trumfer den enkeltes ret til privatliv«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden