Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne fodrer utrygheden i befolkningen

Læg nu konkurrencestatens paroler bag jer, og hold op med at skabe utryghed i befolkningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danske politikere ser i disse år lønmodtagerne og arbejdsstyrken som et produktionsapparat, der er underlagt udbudsteorien – og det er hovedårsagen til, at der er en meget høj følelse af utryghed i Danmark. Jeg stiller politikerne til ansvar for, at Danmark har udviklet sig på den måde. Samtidig er det helt uden tvivl politikerne, der sidder med nøglen til at dæmpe utrygheden.

De må holde op med at fodre utrygheden hos danskerne. Baggrunden for den stigende utryghed er flerfoldig. Her vil jeg primært fokusere på ét element, nemlig arbejdsmarkedet og arbejdslivet, som det opleves af den almindelige danske lønmodtager.

Forsøg ikke at bilde os ind, at en skattesænkning er et vidundermiddel mod noget som helst

Som følge af fremdriftsreform og et skarpt fokus på, at børnene allerede fra 7.-8. klasse skal tænke i uddannelse og fremtidig beskæftigelse, uddanner vore unge mennesker sig i dag tidligere, end vi har været vant til i mange år. Samtidig slår tilbagetrækningsreformen igennem på den måde, at de ældre lønmodtagere bliver længere og længere på arbejdsmarkedet. Med andre ord bliver der mange flere hænder og hoveder på et dansk arbejdsmarked, der umiddelbart ikke vokser i omfang. Det skaber en utryghed, hvilket er helt forståeligt.

Ifølge TrygFondens undersøgelse i 2015 frygter eller forudser godt halvdelen af unge i (eller på vej i)uddannelse, at de ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Og for de ældre går nervøsiteten og utrygheden den modsatte vej: Kan man blive ved med at holde til jobbets udfordringer? Kan man få sin pension til at slå til, hvis man må stoppe før tid?

Læg dertil, at i løbet af de seneste år er den generelle utryghed i forhold til at beholde sit job vokset. 20 procent af de adspurgte i Tryg-undersøgelsen siger, at de frygter for at miste jobbet.

Den utryghed – at risikere at miste jobbet – griber fat i erkendelsen af, at Danmark er præget af stigende ulighed. Og befolkningen ved godt, at det handler om at hænge fast på toget, så tæt på første klasse som muligt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterede i slutningen af 2015, at uligheden i Danmark er vokset markant siden 2000. Siden da er kursen over for modtagere af overførselsindkomster strammet af V-regeringen; det er sket med den udtalte argumentation, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og ’betale sig’ handler i den retorik udelukkende om lønnens størrelse ift. overførselsindkomsten.

Her har vi eksemplet på, at arbejdsstyrken ses som produktionsapparatet, og at de er underlagt en udbudspolitisk teori: Hvis prisen på arbejde er høj nok, vil der være købere til den – eller modsat: Hvis de offentlige ydelser er lave nok, vil man hoppe til job i stedet. Det er konkurrencestatens teori.

Men der er flere problemer forbundet med den teori. For det første tager den ikke højde for, at en forudsætning for job er mobilitet. Forstået som faglig mobilitet – at man har den rette uddannelsesbaggrund til at varetage det ledige job. Og forstået som social mobilitet, hvor man har mulighed for at varetage en beskæftigelse samtidig med sine familiemæssige og sociale forpligtelser.

For det andet tager den ikke højde for, at der er færre jobs, end der er ledige hænder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det tredje betyder den teori i praksis et massivt pres på løndannelsen – øget udbud af arbejdskraft fører til mindsket efterspørgsel og dermed en lavere betaling. Det har borgerne gennemskuet. Men når politikerne alligevel går denne vej, er det medvirkende til at øge utrygheden – og formentlig også både politikerleden og afstanden mellem forskellige dele af befolkningen. Vi har i forvejen et Danmark, hvor 1/6 af alle børn går i privatskole.

Vi har et land, hvor kløften mellem land og by vokser. Og vi har et land, hvor sundhed, levestandard og uddannelse er vidt forskellig, alt efter hvor du bor, og hvad du tjener. Vi har et land, hvor den sociale arv er meget stærk, og hvor det (som påvist af Lars Olsen og andre i bogen ’Klassekamp fra oven’ i 2015) for underklassen er tæt på umuligt at bryde igennem til de øverste sociale lag.

Det virker snarere, som om klassetilhørsforholdet låser én fast i højere grad nu end før. Der er kort sagt rigtig mange elementer af utryghed i det danske samfund, som det opleves af danskerne uden for Christiansborg og de øvrige magtcirkler. Så derfor, kære politikere over en bred kam: Læg nu konkurrencestatens paroler bag jer. Lad være med at fodre utrygheden, og arbejd i stedet for et Danmark, der hænger sammen på langt bedre vis, end det opleves af den danske lønmodtager langt fra Christiansborg i dag.

Forsøg ikke at bilde os ind, at en skattesænkning er et vidundermiddel mod noget som helst – og fokusér i stedet på, at kun sammen kan vi forbedre det land, der lige nu er dybt præget af utryghed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden