Jeg kender en 13-årig dansk dreng. Han bor på Nørrebro. Han elsker sneaks og nystrøgne skjorter, er smuk og klarer sig godt i skolen. I en periode mødte han dagligt en mand, der skubbede og talte nedsættende til ham. Da han for nylig skulle på lejrskole, endevendte bestyreren på stedet hans taske. Da han spurgte hvorfor, var svaret: Fordi sådan nogle som dig laver ballade og går med kniv.

Rimelig fornuftige voksne mennesker kalder ham ’indvandrerdreng’. Når klassekammeraterne bliver sure på ham, kalder de ham ’perker.’ Årsagen: Hans mor er af iransk afstamning, hans far af pakistansk. Han er født og opvokset i Danmark, taler kun dansk og har intet andet fædreland.