Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manden står i lort til halsen

I 2030 er mandens rolle udraderet, den offentlige sektor er gentænkt af DF, og så er EU død og borte, spår socialantropolog Rane Willerslev.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig en mur, der står og holder en kæmpe bølge tilbage. Trykket fra bølgen bliver kun større og større, og til sidst kan muren ikke holde vandet tilbage længere. Og så vælter vandet ind som en flodbølge.

I løbet af de næste 15 år kommer kvinderne til at overtage flere og flere af de magtfulde positioner i samfundet – ikke gradvist, men som en stor bølge, der på én gang vælter ind over samfundet. Kvinder uddanner sig nemlig langt bedre end mænd. Den udvikling ser vi allerede i dag, og den vil fortsætte.

Derfor vil det i 2030 være kvinderne, der har topposterne i samfundet, og mændene vil være skudt ud på sidelinjen. Kønsdebatten vil komme til at foregå med omvendt fortegn, og et stort og presserende spørgsmål er derfor: Hvad skal vi dog stille op med alle de håbløse mænd?

Mændenes rolle kommer også til at stå sin prøve, når det gælder familielivet. I dag er der et kæmpe spænd mellem idealet om en familie og virkeligheden; på mange måder stemmer de to bare ikke overens. Den erkendelse tror jeg vil blive mere og mere udbredt, og i 2030 vil vi se et opgør med kernefamilien, og at alternative familiestrukturer vinder frem – som f.eks. kvinder, der fravælger mænd og i stedet får børn alene.

Allerede i dag bliver flere og flere kvinder kunstigt befrugtet og behøver altså ikke en mand til at opfylde forældredrømmen. I dag er det især kvinden, der nærmere sig de 40, som bliver kunstigt befrugtet, fordi hun ikke har fundet en mand tidsnok. I 2030 vil der være tale om et bevidst fravalg fra kvindens side – hun ønsker ganske enkelt ikke at have en mand med ind over Projekt Baby, fordi hun uden ham er fri til selv at bestemme og til at have løse og uforpligtende forhold.

Med andre ord er mandens rolle udraderet i 2030, han er overflødiggjort og står i lort til halsen. Manden ved ikke længere, hvem han er. Kvinder har debatteret deres køn i over 100 år. De har haft en årelang kamp, der har gjort dem bevidste om, hvem de er, og hvor de vil hen.

Mændene skal i gang med deres egen kønskamp, og det kommer til at tage lang tid

Den refleksion har manden slet ikke haft, og det betyder, at han i dag – og i endnu højere grad i 2030 – gennemgår en kæmpe identitetskrise, hvor han bliver udfordret ved på én gang at skulle være blød familiefar, tjene mange penge og være Tarzan i sengen.

Mændene skal i gang med deres egen kønskamp, og det kommer til at tage lang tid. For kvinderne tog det 120 år at komme hen, hvor de er nu, og jeg tror, det vil tage tilsvarende lang tid at genopfinde sig selv og kæmpe mandekampen.

I 2030 vil den offentlige sektor være blevet tvunget til at gentænke sig selv. Der findes en uformel kontrakt mellem borger og stat, som lyder: Jeg betaler med glæde min skat, fordi jeg ved, at det går til sygehuse, børnehaver og andre vitale organer. Den kontrakt er i dag under alvorligt pres, og det skyldes hele new public management-tanken. For langsomt er det gået op for os, at vores penge ikke går til varme hænder – sygeplejerske, skolelærere, pædagoger.

Nej, i stedet går vores skattekroner til en Djøf-masse med vokseværk, der sidder utroligt stærkt i offentlige institutioner og måler, kontrollerer og evaluerer, mens der bliver færre og færre varme hænder. Det kommer ikke til at holde, for det er der ingen, der gider betale til.

Så i 2030 vil vi se en offentlig sektor, der har gentænkt sig selv. Djøf-laget vil omsider være fjernet, og det samme vil new public management-logikken. I 2030 vil alt f.eks. foregå i meget mindre enheder, fordi man har indset, at sammenlægningen af både kommuner og skoler overhovedet ikke fungerer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem står så for denne fornyelse af den offentlige sektor? Der er intet, der tyder på, at de klassiske velfærdspartier Venstre og Socialdemokraterne har tænkt sig at tage ansvar for at få den offentlige sektor til at fungere – de laver effektivitetsbesparelser frem for at ændre på de grundlæggende strukturer, og det fortsætter de formentlig med i de næste 15 år.

han bliver udfordret ved på én gang at skulle være blød familiefar, tjene mange penge og være Tarzan i sengen.

For Dansk Folkeparti bliver det derimod helt afgørende, at den offentlige sektor gentænkes, for ellers kan partiet ikke levere på de løfter, det har givet sine vælgere. Derfor bliver fornyelsen af den offentlige sektor Dansk Folkepartis dagsorden, og i 2030 er Dansk Folkeparti og Alternativet de suverænt største velfærdspartier.

Sidst, men ikke mindst vil EU være død og borte i 2030. Både finanskrisen og flygtningekrisen har afsløret EU som komplet inkompetent, ude af stand til at håndtere kriserne, og hvilken nytte gør EU så overhovedet? Ingen!

EU har undergravet sin egen rolle og troværdighed. Det bureaukratiske helvede og den globale djøfisering er der ingen, der vil betale til, og når EU tilmed har vist sig uduelig, når lokummet brænder, har unionen gravet sin egen grav.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden