Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stuerene bliver de aldrig i den blå blok

Folketingsflertallet lever som fortidens kongelige, men opfører sig langtfra kongeligt. Blå blok farer frem mod den fattige del af befolkningen med en skræmmende brutalitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilerne er overalt. Fra morgen til aften, større og større og stadig mere pralende at se på. Folk rejser verden rundt: Bali, Thailand, Vestindien, Kina, Oceanien, New Zealand, Australien og Sydamerika. Destinationer, som for en to-tre årtier siden var uopnåelige for de fleste, besøges i dag af titusindvis, måske hundredtusindvis, af danskere.

Gourmetrestauranter og madsteder skyder op som paddehatte, mængden af luksusvarer i supermarkederne øges, der købes tøj, smykker og parfume som aldrig før. Kostbare årgangsvine og øl fra hele verden konsumeres i svimlende mængder; madspildet er enormt, mere end hundredtusind tons om året, meddeles det.

Der er kort sagt ingen smalle steder i Danmark, undtagen når det kommer til sociale ydelser som kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, penge til flygtninge og den slags ting. Dér stopper festen! De foregående år har været en ubrudt kæde af nedskæringer, og det bliver ved.

Om få uger træder en nye kontanthjælpsreform i kraft med en bølge af store ulykker og små indbyggede børnetragedier i en værgeløs underklasse til følge. Og intet tyder på, at gribbene har fået nok. Liberal Alliance og de øvrige partier i blå blok (V, K og DF) står på spring med nye krav om skattenedsættelser. DF vil slå sig lidt i tøjret, men er som altid – feje og tøsedrengede, som de er – til salg for en ret linser, typisk yderligere stramninger på udlændingeområdet.

Kaster man et blik tilbage over dansk politik siden folkestyrets fødsel 1849, møder man megen hårdhed og ubøjelighed. Men når det er sagt, må det tillige erkendes, at hårdheden og ubøjeligheden som hovedregel ikke er svær at forstå. Alle partier, også partier og grupperinger, der som Konservative stod fjernt fra arbejderklassen, repræsenterede sociale og økonomiske interesser, hvis lødighed ikke kan bestrides. Man kæmpede overalt for dagen og vejen, og set med nutidens øjne var levestandarden for 100 år siden beskeden, selv for folk med succes og orden i sagerne som komponisten Carl Nielsen (født 1865) og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (født 1863) – et rigtigt powercouple, der ikke desto mindre måtte spinke og spare for i 1899 omsider at kunne rejse til Italien.

Et længe næret ønske om at komme til Grækenland, kulturens vugge, blev først opfyldt fire år senere (i 1903) takket være et rejselegat fra Det Anckerske Legat og et forskud fra Wilhelm Hansens Musikforlag, som Carl Nielsen straks efter ankomsten til Athen på storslået vis kvitterede for med Helios-ouverturen.

De fleste døde uden nogensinde at have været i udlandet, mange jyder nåede aldrig til København, og fjerne destinationer som Island, Hawaii, Armenien og landet bag Himalaya var forbeholdt sømænd, missionærer, deltagere i videnskabelige ekspeditioner og, fra tid til anden, eventyrlystne medlemmer af kongehuset.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag, hvor den store over- og middelklasse i grove træk er sammenfaldende med blå blok, Radikale Venstre og den velstillede del af Socialdemokratiets vælgere ud fra ethvert tænkeligt kriterium (ernæring, bolig, sundhed, transport, ferier, personlig frihed og så videre) lever lige så godt, i mange henseender væsentlig bedre end de kongelige for 100 år siden, stiller tingene sig noget anderledes.

Det er ikke længere det daglige brød og muligheden for med det yderste af neglene at komme til Italien eller Grækenland, som blå blok og dens støtter kæmper for at sikre, når de fører hård og restriktiv socialpolitik. Det daglige brød tager man som en selvfølge i de kredse, og lange weekender i Europas hovedstæder hænger på træerne.

Man må derfor spørge sig, hvorfor folketingsflertallet, der lever som fortidens kongelige, og hvis beføjelser og funktioner de har overtaget, ikke opfører sig kongeligt, men farer frem mod den fattige del af befolkningen med en skræmmende brutalitet, som betyder, at tusinder af familier i de kommende uger og måneder står i fare for at miste deres livsgrundlag, lige fra det sted, hvor de bor, til muligheden for at lade børnene komme med på skolefritidsordningens weekendtur, fordi det koster 100 kroner. Hvorfor lader de nye konger ikke nådens lys skinne over de syge og fattige, hvorfor lader de ikke de sultne få lidt af smulerne fra deres bord, hvor maden og vinen vælter ud over kanten, siler ned ad dugen og ligger i store dynger på jorden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mit bud er, at det er ren og skær ondskabsfuldhed, som driver blå blok og dens støtter. Skadefryden ved at se små folk, som man i toppen af samfundspyramiden ikke regner for noget, gå nedenom og hjem. Slaveherrens glæde ved at sparke nedefter, fornøjelsen ved at se skrøbelige eksistenser smadret, fryden ved at høre gråden hos de magtesløse, glæden ved at være ovenpå og sidde på flæsket, have magten og kunne køre andre over i deres store grimme biler, gøre ondt og slukke håb uden selv at komme i fare.

Ingen magt på jorden kan forhindre blå blok i at bruge sit flertal i Folketinget, som det passer dem. Jeg for min del finder dem afskyelige og frastødende, hele bundtet. De lugter. Stuerene bliver de aldrig, som en socialdemokratisk statsminister sagde i 1999.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden